Kunstig intelligens er ikke længere fremtid – det er nutid.
I industrien, på vidensarbejdspladser og på tværs af både det private og det offentlige. Potentialet er enormt. AI kan løfte produktiviteten, skabe nye forretningsområder og frigøre tid til kerneopgaver.
Men hvad kommer AI egentlig til at betyde for dit, mit og vores arbejdsliv? Hvordan får vi skabt egentlig værdi af teknologien? Og hvilke krav skal vi stille til, hvordan den skal bruges?
De spørgsmål er åbenlyst stof for arbejdsmarkedets parter. Både fra arbejdsgiver- og medarbejderside skal vi gå meget mere offensivt ind i debatten.
AI kræver involvering – ikke bare implementering
For netop arbejdsmarkedets parter fylder ligesom forskningsverdenen kun lidt i debatten om AI, viser ny analyse fra TRYG-fonden og Infomedia.
LÆS OGSÅ: Ny undersøgelse: Fagbevægelsen taber kapløbet om AI-debatten
Det skal vi lave om på. Og vi har brug for at samle kræfterne på tværs af det danske arbejdsmarked. Det skal vi, fordi det er afgørende, at udviklingen ikke overlades til tilfældigheder. Teknologien former ikke sig selv. Den skal styres – og implementeres med omtanke. Derfor skal arbejdsmarkedets parter også længere frem i samtalen om AI.
AI kræver nemlig reel dialog med medarbejderne, gennemsigtighed i processerne og blik for konsekvenserne for arbejdsmiljø, opgaveløsning og kvalitet.
Afgørende udfordring i kompetencerne
Hvis vi skal høste gevinsterne ved AI, skal medarbejderne med hele vejen.
AI kan nemlig skabe værdi, frigøre ressourcer og forbedre vores arbejdsliv. Til gengæld skal man undgå at springe skridt over, som kan ende med at grave grøfter mellem ledelse og medarbejdere, mellem vision og virkelighed.
Det kan ske, hvis AI bliver implementeret hen over hovedet på dem, der ved mest om opgaverne: Nemlig medarbejderne. Og hvis man ikke får taget fat om den fundamentale, fælles kompetenceudviklingsudfordring.
Hvis strategierne er uklare og medarbejderinddragelsen begrænset eller helt udeladt underminerer det både tilliden og resultaterne.
Det er medarbejderne, der forstår, hvordan arbejdet hænger sammen i praksis. Det er dem, der kan spotte, hvor teknologien giver værdi – og hvor den ikke gør. Når vi inddrager dem, bliver AI-løsningerne ikke bare smartere, men også mere brugbare, sikre og effektive.
Mennesker er forudsætningen
AI er ikke en mirakelkur. Det er et redskab. Og som alle redskaber fungerer det bedst i hænderne på mennesker, der ved, hvordan det skal bruges.
Virksomheder, der lykkes med AI, gør det, fordi de tænker i forandringer med mennesker. De forstår, at ansvarlighed og involvering ikke er forsinkelser, men investeringer i kvalitet og konkurrencekraft. Vi hører igen og igen, at AI skal gøre os mere effektive. Men spørgsmålet er: Effektive til hvad? Og hvordan? Er målet at spare lønkroner – eller at skabe bedre produkter, styrke kundeoplevelsen, udvikle ny forretning og frigøre ressourcer hos medarbejderne?
Hvis vi gør effektivitet til en blind målsætning, risikerer vi at undergrave både kvalitet, forretnings- og samfundsværdi. Omdrejningspunktet er både mod og tålmod til at investere i kompetencer, dialog og gennemsigtighed. Til at prioritere langsigtet værdi over kortsigtede gevinster og et arbejdsmarked, hvor mennesker og teknologi løfter hinanden.
Ansvarlig AI er en fælles opgave
AI er et samfundsanliggende, der går på tværs af vores arbejdsmarked og kræver samtaler, som vi endnu ikke har haft til bunds.
Mange af dem er forbundet med etiske dilemmaer om balancen mellem effektivitet, retfærdighed og menneskelig kontrol – og AI rejser også store spørgsmål om demokrati og magtbalancer.
AI skal gøres til et redskab til at styrke forretning, mennesker og samfund. Derfor er der mange gode grunde til, at vi på det danske arbejdsmarked skal samle kræfterne om dagsordenen.
