
Det er tre måender siden, Finansforbundets hovedbestyrelse i en utraditionel pressemeddelese fortalte, at man havde bedt mangeårig formand Kent Petersen om ikke at genopstille.
LÆS OGSÅ: Udskiftning i Finansforbundet: "Skilsmisse" mellem hovedbestyrelse og mangeårig formand
I samme omgang pegede man på Dorrit Brandt, formand for Finansforbundet i Nordea, som den nye topfigur. Og sådan blev det.
Torsdag blev Dorrit Brandt valgt som formand på Finansforbundets landsmøde i Nyborg.
"Jeg er både glad og stolt over den tillidserklæring, jeg har fået fra de delegerede på landsmødet. Nu glæder jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet med at føre vores politiske indsatsområder ud i livet og til at videreudvikle det stærke fællesskab og kontakten med vores medlemmer," siger hun i en pressemeddelelse.
Landsmødet betød også farvel til hidtidig næstformand Michael Budolfsen. I hans sted valgtes Jakob Thorgaard, der kom fra posten som som formand for Finansforbundet Kreds Vest.
Den anden næstformand Steen Lund Olsen, der har siddet som næstformand siden 2017, blev genvalgt på posten.

















