EU-KOMMISSIONENS ARBEJDSPROGRAM, som blev offentliggjort d. 21. oktober, viser desværre, at hele Europa er påvirket af et voldsomt højreskred, krig, ulighed og Trump, der som konge i USA sætter tonen.
Hvor der i sidste mandat var bred enighed i EU om en ambitiøs grøn omstilling, indsatser mod løndumping og for ordentlige arbejdsvilkår, udnytter højrefløjen nu enhver lejlighed til at gentage ordene ”konkurrenceevne” og ”regelforenkling”.
De glemmer desværre, at EU’s styrke ikke bare ligger i innovation og et konkurrencedygtigt erhvervsliv, men mindst lige så meget i en stærk og veluddannet arbejdsstyrke samt velfungerende institutioner og social sikkerhed.
Et af de forslag fra Kommissionen, vi kommer til at følge tæt, er det såkaldte 28. regime – en ny europæisk selskabsform for innovative virksomheder.
Det 28. regime ligner et forsøg på at skabe en parallel lovgivning om arbejdsret, hvor virksomheder frit kan vælge det regelsæt, der passer dem bedst
Marianne Vind (S), Villy Søvndal (SF) og Per Clausen (Ø), medlemmer af Europa-Parlamentets Udvalg for beskæftigelse og sociale anliggender
Ursula von der Leyen har selv antydet, at denne nye europæiske selskabsform sandsynligvis vil omfatte en lang række retsområder, herunder selskabsret, håndhævelsesret, insolvensret, finansmarkedsret, skatteret og arbejdsret. Alt sammen af hensyn til innovation og konkurrenceevne.
Men bag de flotte ord om innovation og konkurrenceevne gemmer sig et forslag, der kan få vidtrækkende konsekvenser for lønmodtagerne i Danmark og resten af Europa.
En bagdør til dårligere arbejdsvilkår
EU har 27 medlemslande, og hvert land har sin egen arbejdsret og model. Med et 28. regime åbnes der potentielt for, at virksomheder kan registrere sig under en ny, fælles europæisk selskabsform – og dermed slippe uden om de nationale arbejdsregler og overenskomster, som sikrer ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
Det 28. regime ligner et forsøg på at skabe en parallel lovgivning om arbejdsret, hvor virksomheder frit kan vælge det regelsæt, der passer dem bedst. I værste fald kan det føre til, at virksomheder vælger det 28. regime, hvis et lands regler om arbejdsvilkår, skat eller arbejdstagerrettigheder er for ”ugunstige”.
Resultatet kan blive underbetaling, lavere sociale standarder og et pres nedad på løn og arbejdsvilkår.
Det kan betyde en direkte trussel mod den danske model, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere mødes om forhandlingsbordet og sammen tager fælles ansvar for løn og arbejdsvilkår gennem overenskomster. Et samarbejde, der har givet Danmark et stabilt og konkurrencedygtigt arbejdsmarked. Noget, Kommissionen gang på gang har understreget er velfungerende og bør inspirere andre lande.
Hellere et større fokus på den sociale konkurrenceevne
Vi støtter de gode og velfungerende elementer i forslaget - især dem, der kan styrke de mindre virksomheder. Men det må ikke ske på bekostning af de ansvarlige virksomheder. Dem, der i dag er med i arbejdsgiverforeninger, indgår overenskomster og betaler skat.
Hvis det 28. regime giver nogle mulighed for at vælge den “nemme” vej uden overenskomster og sociale forpligtelser, bliver de ordentlige virksomheder stillet ringere. Det underminerer både fair konkurrence og tilliden i arbejdsmarkedssystemet.
Samtidig må vi huske, at EU ikke har kompetence til at lovgive om løn, strejkeret, organisationsret, overenskomstsystem eller ret til lockout. Det står klart i EU-traktatens artikel 153, stk. 5.
Derfor må højrefløjen forstå, at de skal holde sig fra at snige arbejdsretten ind ad bagvejen forklædt som et selskabsretligt forslag.
Et konkurrencedygtigt Europa bygges ikke ved at svække lønmodtagerne, men ved at skabe ordentlige vilkår, retfærdige regler og en økonomi, der løfter alle.
Vi står sammen om at sige det klart: Nej, til de dele af det 28. regime, der undergraver arbejdstagerrettigheder og den danske model. Ja, til et Europa, hvor mennesker går forud for markeder.
