Reaktioner fra Bruxelles om dansk beslutning om EU-søgsmål: Go ahead

mindstel__n
Europa-Parlamentets to ordførere på mindstelønsdirektivet (tv: Jongerius - th: Radtke) frygter ikke Danmarks beslutning om at gå til EU-domstolen for at forsøge at annullere direktivet. Foto: Eric Vidal/Europa-Parlamentet
Regeringens beslutning om at gå til EU-domstolen for at annullere direktivet om mindsteløn bliver modtaget med skuldertræk i Bruxelles.

Den svenske fagbevægelse lykønsker den danske med, at den nye regering i Danmark vil gå til EU-domstolen for at forsøge at få direktivet om mindsteløn makuleret. Og i øvrigt få en mere klart defineret grænse for EU’s kompetencer. Det har givet den svenske fagbevægelse ekstra ammunition til at forsøge at presse sin regering til det samme.

I Bruxelles er der dog ingen lykønskninger at hente. I hvert fald har parlamentets to forhandlere mest diplomatiske skuldertræk til overs for beslutningen. De mener i modsætning til den danske fagbevægelse ikke, at direktivet om mindsteløn er i strid med traktaten.

Ingen tvang til mindsteløn

“Den danske regering har ret til at gå til EU-domstolen. Jeg frygter ikke for den beslutning, for gennem hele arbejdet med mindstelønsdirektivet har der været en klar melding fra de juridiske tjenester i alle tre EU-institutioner om, at direktivet er helt på linje med traktaten. Jeg ved ikke, hvorfor det er så svært at forstå. Direktivet tvinger ingen til at indføre mindsteløn," siger tyske Dennis Radtke, som har været den ene ud af parlamentets to hovedforhandlere på direktivet.

Den anden er hollandske Agnes Jongerius fra den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet. 

“Jeg er spændt på at høre, hvilke argumenter, den danske regering har for at kræve en annullation af direktivet. Jeg har en vis erfaring med direktiver, som bliver udfordret. Da jeg var ordfører for revisionen af ​​direktivet om udstationering af arbejdstagere, var Polen og Ungarn utilfredse med resultatet, og gik derfor også for domstolen. De tabte den sag,” siger hun.

Altid tvivl fra dansk og svensk side om socialpolitik

Og ligesom sin tyske kollega minder hun om, at der løbende er blevet foretaget grundige kontroller fra de juridiske tjenester om, hvorvidt direktivet holder sig inden for EU’s kompetencer. 

Den tyske professor Thorsten Schulten har tidligere i A4 Overenskomst advaret Danmark mod at gå til EU-domstolen på grund af faren for at blive isoleret. En risiko som den danske professor Dorte Sindbjerg Martinsen også har fremhævet i Altinget. Tidligere beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har haft samme bekymring om, hvorvidt Danmark har nok politisk kapital til at kaste den atombombe, som han kalder søgsmålet.

Men den bekymring for Danmarks politiske omdømme deles ikke af Dennis Radtke. 

"Alle ved, at når det kommer til social politik i EU, er der altid tvivl fra Danmark og Sverige. I mine øjne er det Danmarks ret at gå til domstolen. Jeg tror ikke, at det vil blive en succes. Udfaldet er i mine øjne ret klart. Men jeg ser ikke, at det kommer til at gå ud over Danmark i andre sager," siger han. 

Brug for mindsteløn og kollektive aftaler nu

Agnes Jongerius er heller ikke bekymret for udfaldet af sagen.

“Min største bekymring og mit oprigtige håb handler om, hvorvidt medlemslandene hurtigt vil implementere mindstelønsdirektivet. Vi har ingen tid at miste, da vi er midt i en inflationskrise. Folk har ikke råd til at betale deres regninger og dagligvarer længere. Vi har brug for rimelige lønninger, og vi skal styrke de kollektive forhandlinger i Europa, og det har vi brug for nu," siger Jongerius.

Det er et budskab, hun deler med den europæiske fagbevægelse EFS. A4 Overenskomst har bedt om en kommentar til Danmarks beslutning, men EFS er endnu ikke vendt tilbage. 

GDPR