Morten Skov er en glad mand i dag – men snart melder tømmermændene sig

Gitte
Gitte Redder, faglig kommentator. Foto: A4 Medier
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
KOMMENTAR: Efter mandagens historiske trepartsaftale venter den svære balance mellem jublende og skuffede FH-medlemmer. Spørgsmålet er, om sammenholdet holder hele vejen til OK24's afslutning i foråret, vurderer A4's faglige kommentator Gitte Redder.

MORTEN SKOV CHRISTIANSEN lignede en glad mand i skysovs, da finansminister Nicolai Wammen (S) på mandagens pressemøde gav ham ordet, så FH-formanden kunne præsentere sin første trepartsaftale for rullende kameraer. 

Og det var store gloser som ”historisk aftale”, der giver ”et mærkbart løft til tusindvis af lønmodtagere i den offentlige sektor”, der kom ud af Morten Skov Christiansens mund. 

"Det vil bidrage til at løse nogle af de rekrutteringsudfordringer, som vi står overfor”, fastslog Morten Skov Christiansen og tilføjede straks, at det er en sejr for fagbevægelsen, at lønløftet på 6,8 milliarder kroner skal være fuldt indfaset allerede i 2026 og ikke som oprindeligt planlagt i 2030.

LÆS OGSÅ: Overblik: Sådan fordeles lønløftet på 6,8 milliarder kroner 

Så gjorde Morten Skov Christiansen noget klogt. I stedet for at gratulere sygeplejerskerne, pædagogerne, sosu'erne og fængselsbetjentene med deres lønhop, talte han til alle de faggrupper, der ikke får fem flade øre. 

”Jeg ved godt, at der også kan være mange lønmodtagere i den offentlige sektor, der lige nu kan føle sig overset i den her proces. Til jer vil jeg bare sige, at I også er værdifulde og bidrager til at skabe et stærkt velfærdssamfund, uanset om I er politibetjente, skolelærere og socialrådgivere," lød det fra Morten Skov Christiansen, der henviste til at, at der lige straks er overenskomstforhandlinger, som kan give dem noget ekstra på lønsedlen. 

NETOP DET UDSAGN er bundlinjen i trepartsaftalen. Fagbevægelsen kunne ikke sige "nej" til en overdådig gave fra regeringen på 6,8 milliarder kroners varigt lønløft til offentligt ansatte, der nu kommer til udbetaling i løbet af de næste tre år. Men pengene fordeles ujævnt og skævt mellem forskellige faggrupper og skaber dermed masser af utilfredshed på det offentlige arbejdsmarked. Kun cirka 200.000 offentligt ansatte får glæde af trepartsaftalen, mens cirka en halv million ansatte i stat, regioner og kommuner føler sig snydt.

Det er den svære balance mellem jublende og skuffede FH-medlemmer, som Morten Skov Christiansen og resten af fagbevægelsens top skal navigere i de næste fem måneder, hvor der skal forhandles og stemmes om nye overenskomster. 

Først fik sygeplejerskerne honninghjerter, og nu skal de sluge en bitter pille, der hedder trepart. Hvordan Dorthe Boe Danbjørg får den til at glide ned, vil vise sig ved afstemningen om OK24
Gitte Redder, faglig kommentator

Fagbevægelsens topforhandlere har lige nu travlt med bedyre, at de har fået forhandlet nogle vigtige sejre hjem og luget ud i de mange krav om modydelser, som regeringen og arbejdsgiverne fremlagde. Jovist, men det ændrer ikke på, at Mette Frederiksens (S) milliardbuket er fyldt med upopulære modydelser, som fagtoppen ikke aner, hvordan deres medlemmer vil reagere på.

BLANDT DE TIDSLER, som mange lønmodtagere vil stikke sig på, er, at der fremover skal forhandles langt mere lokalløn, at seniordage skal indekseres i takt med stigende pensionsalder, og at man skal tage flere skæve vagter og gå på fuld tid for at stige i løn. 

I en organisation som Dansk Sygeplejeråd (DSR) er trepartsaftalen også fuld af tidsler. Godt nok kan cirka 38.500 hospitalssygeplejersker i regionerne se frem til at få et anciennitetsstillæg på 1.600 kroner om måneden efter fire års ansættelse, ligesom de kan få ekstra tillæg på op til 1.400 kroner for at udvise fleksibilitet og tage flere aften-, natte- og weekendvagter.

LÆS OGSÅ: Lønløft glæder flere fagforbund - men vækker stor kritik i det private

Men de mange tusinde kommunalt ansatte sygeplejersker, der arbejder i ældreplejen, kommer ikke til at mærke lønløftet. Og det bliver en af DSR-forkvinde Dorthe Boe Danbjørgs allerstørste udfordringer de næste måneder at forklare kommunalt ansatte sygeplejersker, at de må sætte deres lid til OK24-aftalen. 

Dertil kommer, at sygeplejersker på tværs af stat, regioner og kommuner har kæmpet for at få 5.000 kroner mere i løn. Nu får nogle sygeplejersker ekstra løn, mens andre ikke får, og samtidig får de påduttet sammenkædning ved overenskomsterne, og at der fremover skal forhandles mere lokalløn og også udvises større fleksibilitet.

FØRST FIK SYGEPLEJERSKERNE honninghjerter, og nu skal de sluge en bitter pille, der hedder trepart. Hvordan Dorthe Boe Danbjørg får den til at glide ned, vil vise sig ved afstemningen om OK24.

I FOA får social- social- og sundhedsassistenter og sosu-hjælpere et varigt lønløft, der kan bidrage til at rette lidt op på deres lønefterslæb, og dertil kommer anciennitetstillæg efter fire år for at fastholde flere sosu'er i ældreplejen. På mange måder er treparten en sejr for FOA-formand Mona Striib, ligesom den er det for BUPL-formand Elisa Rimpler og Socialpædagogernes formand, Benny Andersen.

Pædagoger i daginstitutioner, skoler og SFO’er får alle en lønstigning, ligesom der sættes ekstra millioner af til pædagoguddannelse og rekruttering. Og det store flertal af socialpædagoger på bosteder og i psykiatrien kan også se frem til lønløftet. 

Endelig har Fængselsforbundets formand, Bo Yde Sørensen, forhandlet sig frem til en aftale, der giver fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente i Kriminalforsorgen flere lønkroner i håb om, at det fremover bliver lettere at fastholde og rekruttere fængelspersonale. Og Akademikernes formand, Lisbeth Lintz, fik sikret, at jordemødrene også bliver omfattet af lønløftet, ligesom ergoterapeuter og fysioterapeuter med skæve vagter også kan få ekstra tillæg fremover.

MEN POLITIBETJENTENE, socialrådgiverne, skolelærerne, radiograferne, soldaterne, kost- og ernæringsassistenterne, pædagogmedhjælperne, skolesekretærerne og mange flere får ikke noget ud af lønløftet. Og her kommer Morten Skov Christiansen for alvor på overarbejde for at sikre, at deres frustrationer ikke vokser til oprør mod FH-fagbevægelsen. 

Formand for Kost- og Ernæringsforbundet Ghita Parry mener, at regeringens planer om at løse rekrutteringsproblemer og uligeløn med lønløftet er forsvundet som dug for solen.

"Jeg opfatter trepartsforhandlingerne om velfærdsmilliarderne som regeringens værdipolitiske skævdelingsprojekt," lyder den syrlige kommentar fra Ghita Parry i en pressemeddelelse.

DEN VURDERING er hun ikke alene om.

Politiforbundets Heino Kegel og Socialrådgiverforeningens formand, Signe Færch, mener også, at deres medlemmer er en lige så vigtig del af velfærdsdanmark som sygeplejersker og sosu'er. 

Mandag har både Morten Skov Christiansen, Mona Striib, Elisa Rimpler og Dorthe Boe Danbjørg alle i forskellige varianter fremhævet, hvor glade de for, at sammenholdet i fagbevægelsen er så stærkt, at det har holdt til at nå til enighed om en svær trepartsaftale. 

Spørgsmålet er om sammenholdet fra trepartsbordet holder hele vejen til overenskomstforhandlingernes afslutning i foråret 2024.

GDPR