Han har bevæget sig i magtens kulisse i årevis. Nu træder han selv frem på scenen, men hvem er DI's politiske direktør?

Kig godt på billedet oven over.

Følger du godt med i dansk politik, vil der være nogle kendte ansigter. Miljøminister Magnus Heunicke (S), grøn trepartsminister Jeppe Bruus (S) og selv en af regeringens mindst kendte, landbrug- og fødevareminister Jacob Jensen (V), virker måske bekendt.

Men du vil muligvis ikke kunne sætte navn på manden i midten af billedet.

Manden ved talerpulten er Morten Høyer, 50 år, som indtil i sommer var direktør for Public Affairs i Dansk Industri. Han har haft sin daglige gang i magtens inderste cirkler i årevis, men altid i kulissen.

Men nu er han trådt frem i rampelyset. I april blev han udnævnt til politisk direktør i DI, og det har sendt ham forrest på talerpulten i Økonomiministeriet og for nylig også på forsiden af Jyllands-Posten.

Og den nye magtfulde position og større synlighed har også katapulteret Morten Høyer ind på den danske models magtliste 2024 som årets højdespringer.

Men hvem er den danske model og DI's nye magtfulde mand?

A4 Overenskomst tegner et portræt af Morten Høyer, der beskrives som behagelig og tillidsvækkende, og som den måske bedst forbundne person i organisationsverdenen med et imponerende netværk, der omfatter nogle af samfundets absolutte topfigurer.

Den socialdemokratiske rugekasse

For at forstå Morten Høyer skal vi skrue tiden tilbage til 90'ernes Esbjerg. For selvom det meste af hans karriere har foregået i kulissen, begyndte den faktisk i rampelyset, da han i 1998 som blot 23-årig blev valgt ind i havnebyens byråd for Socialdemokratiet. Det blev imidlertid en kort politisk karriere for den unge Høyer, som trak sig inden næste valg.

Men han trak sig hverken fra Socialdemokratiet eller politik, og han var aktiv i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) i de år, hvor de ledende skikkelser hed Henrik Sass Larsen og Morten Bødskov. 

Førstnævnte skulle blive en slags mentor for Morten Høyer, og det var Sass Larsen, der anbefalede Høyer at søge et job i Socialdemokratiets strategiske moderskib, Analyse- og Informationsafdelingen (AIA), hvor sporene til Morten Høyers karriere for alvor skulle blive lagt.

AIA skulle forny partiet og genvinde magten, og sekretariatet blev en rugekasse for talenter såsom Martin Justesen og Mads Brandstrup. Og i spidsen for AIA stod Bjarne Corydon, i dag chefredaktør og direktør for dagbladet Børsen, som fortæller, at jobbet dengang grundlæggende handlede om at rådgive ordførerne og den politiske ledelse som en slags departementschefer i et skyggeministerium.

"Morten havde et antal ansvarsområder og policyemner, som han grundlæggende var på toppen af - ikke mindst udlændingepolitikken og retspolitikken, som jo også dengang var vanvittig vigtig for Socialdemokratiet," siger Bjarne Corydon.

Corydon beskriver Høyer som en problemknuser, der kommer længere end de fleste på en blanding af analytisk kapacitet, ligefremhed og evne til at tale med meget forskellige mennesker.

"Han kan være overrumplende direkte, men han slipper godt af sted med, fordi han gør det med integritet. Han gør det ikke for at bulldoze andre mennesker. Det er hans store styrke," siger Bjarne Corydon.

Heavy metal og FC Schalke 04

Socialdemokratiet genvandt magten i 2011, og da Karen Hækkerup blev udnævnt som minister, var hun ikke i tvivl om, hvem der skulle være hendes særlige rådgiver. Et valg, der resulterede i et syv år langt og tæt parløb mellem hende og Høyer.

"De år var vi mere sammen, end jeg var med min mand," indleder Karen Hækkerup.

"Han har altid været den, der hev i trådene bagved og lavede analysen af en problemstilling. Hvem skal vi indkalde første, hvem skal budskabet ud til, hvilke alliancepartnere skal vi have, hvordan håndterer vi interessepartnere, kommunikation og så videre. Altså en plan for, hvordan en sag skal håndteres, så den ligger, som man gerne vil, og så eksekvere på den," fortæller Karen Hækkerup.

Hun opremser møgsager under sin ministertid, hvor Morten Høyer ofte var arkitekten bag problemløsningen: adpotionsskandalen med etiopiske Masho fra 2012 og udvisning af den 18-årige tyrkisk gymnasieelev Songül Yüksel i 2014, som skulle håndteres uden at kompromittere Socialdemokratiets nye og stramme udlændingeprofil.

Hun beskriver samtidig Morten Høyer som en følsom, tænksom og omsorgsfuld mand, der også har haft indflydelse på hans profesionelle stil. Han er ikke en hidsigprop, og han baner vejen for sig selv og DI med alliancer og relationer og ikke ved at køre nogen over.

I den mere personlige ende fortæller hun, at Morten Høyer har hang til heavy metal og dyrker nogle af sin netværk gennem musikken.

Og så er han en håbløs romantiker af FC Schalke 04, den traditionsrige og hæderkronede tyske klub med en lang historik i den bedste tyske række, Bundesligaen, som er ved at blive en skygge af sig selv og roder rundt i bunden af den næstbedste række, og hvad har det så med Morten Høyer at gøre?

"Hvis hans fodboldklub har tabt, er han ked af det. Seriøst ked af. Det er ikke bare sport, nej, man skal tage hensyn til ham hele den næste dag. Det tog mig lidt tid at forstå, hvor alvorligt det egentlig er," siger Karen Hækkerup.

Arbejdsmarkedspolitisk direktør

I sin nye stilling er Morten Høyer blevet en del af Dansk Industris triumvirat. Sammen med administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen og direktør Søren Kryhlmand vil han være den, der tegner butikken udadtil. Og derfor følger projektørlyset og scenetid også med i den nye stillingsbeskrivelse.

"Det er en del af jobbet. Men i bund og grund har jeg det egentlig nok bedst i kulissen," siger Morten Høyer, da A4 Overensksomt møder ham i Industriens Hus.

I anledningen af A4 Mediers årlige magtliste har den politiske direktør sagt ja til at fortælle om sit forhold til den danske model og det lidt uortodokse CV, han er endt med at bestride en toppost i DI med. De to ting hænger faktisk lidt sammen.

I sin nye stilling vil den danske model sågar spille en mere betydningsfuld rolle for ham. Ansvaret for det arbejdsmarkedspolitiske, der hidtil har sorteret under vicedirektør Kim Graugaard - der er på vej på pension - har siden skiftet i april været en del af Morten Høyers portefølje.

"Det skyldes to ting. Vi havde et ønske om at pulje vores økonomkompetencer i et kraftcenter, og rigtig meget økonomisk politik er bundet op på arbejdsmarkedsreformer. Så det her med at skille det ad giver ikke så meget mening," siger Morten Høyer.

Derfor bliver Morten Høyer eksempelvis også ansigtet på DI's modstand mod Socialdemokratiets pensionsplaner.

Uortodoks direktør

Det leder også til hans iøjnefaldende baggrund. For hvad siger det om Morten Høyer og DI, at en mand, der stadig er medlem af Socialdemokratiet og har en lang historik i partiet som både strateg, rådgiver og aktiv politiker, nu er en del af en erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, der historisk set har haft en tæt tilknytning til konservative og borgerlige kræfter?

Morten Høyer tygger lidt på spørgsmålet og undskylder så på forhånd, at svaret bliver langt.

"Først og fremmest kan man sige, at dansk erhvervsliv favner bredere end for 20-30 år siden. Man er mere konsensusøgende. Vores virksomheder vil gerne have, at vi placerer os centralt i samfundet, i modsætning til en gang hvor vi stod meget ude på den ene fløj og talte om skattelettelser hele tiden," siger Morten Høyer og trækker luft ind.

"Nu prøver vi jo at byde ind på mange forskellige samfundsopgaver. Så erhvervslivet har på en eller anden måde flyttet sig, og det gør det selvfølgelig også lettere at have plads til sådan en som mig," siger Morten Høyer.

Men hvad med hans personlige overbevisninger?

"Alt, hvad jeg siger, det mener jeg også personligt. Jeg har ingen identitetskrise i forhold til mit medlemskab af Socialdemokratiet," siger Morten Høyer.

Én af grundene, til at den unge Høyer tidligt trak sig fra byrådet i Esbjerg, var, at han slog sig på det gamle socialdemokrati og det - i hans øjne - forældede syn på sig selv og arbejderbevægelsen som en modpol til erhvervslivet. Intet kunne vedtages, uden at den lokale partiformand havde været forbi den lokale forbundsformand og fået sit mandat.

"Den der modstilling blev dyrket lige lovlig meget, og jeg kunne simpelthen ikke se det her skel mellem offentligt og privat og arbejdstager og arbejdsgiver, for det har på en eller anden måde udvisket sig for mit vedkommende mere og mere. Det, at gøre noget godt for erhvervslivet, er også godt for den, der arbejder på arbejdspladsen," siger Morten Høyer og understreger, at han på et personligt plan holdt af sine partikolleger dengang.

Hans vej ind i traditionelt set mere konservative institutioner er altså ikke et oprør, men rummer en historie om to udviklingstendenser de seneste årtier: Socialdemokratiets mere reformorienterede tilgang, som økonomisk ansvarligt parti med toner af borgerlighed, og DI's rejse fra et konservativt embedsmandsvælde til en mere bredtfavnende politisk orienteret organisation.

Skraldespandsdirektøren 

Når Morten Høyer selv skal beskrive fællesnævneren for sin karriere, så nævner han, at det har altid har været noget med at begå sig i rum af irrationelle beslutningerprocesser, og at især årene i AIA var lærerige i den henseende.

For at gøre det konkret bringer han den såkaldte skraldespandsmodel på banen, som er en teori fra 70'erne, der beskriver beslutningstagning som en kaotisk proces, hvor problemer og løsninger ikke altid hænger sammen på en lineær eller rationel måde.

"Skraldespandsteorien er meget brugbar for mit virke. Hvis du tager et politisk problem, og du så lægger personlige ambitioner og følelser ind i den gryde, så er det lige pludselig helt utroligt komplekst," siger Morten Høyer.

Har man ikke været tæt på politik, så forstår man næppe helt, hvor meget personlige ambitioner og relationer egentlig betyder for de endelige beslutninger, siger han. Og den verden kan være langt fra DI medlemmets verden.

"Nogle gange har jeg medlemmer, der er frustrerede, og som ringer og siger til mig: 'Kan de ikke bare vedtage det her?'. Og så må jeg sige: 'Jooo, men forholdet mellem ministeren og ordførerne er sgu ikke ret godt. Ministeren blev ved med at skubbe mødet og så videre'. Og så spørger de, om det er en børnehave, hvortil jeg må svare: 'Nej, men det er politik. Det er sådan, det er'," siger Morten Høyer.

Og så er vi tilbage ved netop det, som flere beskriver som Morten Høyers styrke. Hans evne til at navigere i netop det felt, som han selv beskriver som et rum af rationelle og irrationelle beslutningsprocesser.

Men hvad skal man kalde den kompetence? Lobbyisme? Interessevaretagelse?

"Politik? Ja, det er vist bare evnen til at begå sig i politik", siger DI's politiske direktør.