VI VED, AT SUNDHEDSSEKTORENS EGET HELBRED er noget folk går op i. Ved udgangen af 2025 fremhævede klart flest – faktisk hver tredje – ifølge Forte Advice, at ansættelse og fastholdelse af flere i sundhedsvæsenet er det vigtigste fokusområde for politikerne i sundhedspolitikken.
Under valgkampen vil mere end hver tredje politiker nok påskønne de ansatte i sundhedssektoren. Derfor må vi også fokusere på de ubalancer i arbejdsmiljøet, der ikke flytter sig nok. Andet er for dyrt, når stressrelateret sygefravær koster samfundet cirka 55 milliarder kroner årligt.
Fremtidens medarbejdere, de nyuddannede, fremhæver også sammenhængende arbejds- og privatliv, hvis de skal vende tilbage til sundhedssektoren.
Vi må altså skærpe fokus på barriererne for et bæredygtigt arbejdsliv – uanset om du er nyuddannet, midt i naturlige livsfaser eller senior, der vil bidrage nær pensionen. Det vil kræve politisk konkretisering. For i den her regeringsperiode har Moderaterne drømt om en familiepolitisk reform for at vende fødselsrater. Venstre ville nedsætte en arbejdslivskommission. Og SF ønskede supplerende dagpengeydelse for familier i særomstændigheder.
Siden er det dog svært at se, hvad det konkret er blevet til?
Længere arbejdsliv skal være noget, vi kan holde af - og ikke kun holde ud
Og de lette politiske hop på stedet giver ikke meget mening. For selvom det måske ikke er skabt til snorlige excelark, så er det for sent, når langtidssygemeldingerne hober sig op: En sænkelse af arbejdsrelateret stress med 20 procent kunne for eksempel give os 11.000 flere fuldtidsbeskæftigede.
Men at forløse de store potentialer kræver både mod til at sætte ind og fokus til at blive ved for at skabe de længere arbejdsliv, der ikke kun kan holdes ud, men også kan holdes af. Vi skal øge fleksibiliteten i dialog med de sundhedsfaglige medarbejdere. Det kan løfte arbejdsglæden yderligere, og vil sikre endnu bedre patientoplevelser og -sikkerhed. Det gavner alle.
For den utroligt gode nyhed er, at vores næsten 100.000 sundhedsfaglige medlemmer har oplevet stabilt bedre trivsel fra 2022 og til nu. Eksempelvis er næsten tre ud af fire glade for deres job, mens under hver tiende er utilfreds. Samtidig er over halvdelen motiveret af deres arbejde og kan få arbejds- og familieliv til at hænge sammen, mens det nu kun er hver tiende, det ikke gælder for.
Ingen laurbær at hvile på; balancer vægter endnu tungere for fremtidens medarbejdere
Netop derfor er det samtidig alvorligt, når vi hos vores medlemmer stadig ser udfordrende temaer, som ikke flytter sig nok. Hver fjerde er stadig i tvivl om, hvad de vil med deres arbejdsliv. Hver femte er stadig stresset, mens andelen, der ikke er, kun vokser langsomt, og fortsat kun udgør ca. halvdelen. Nogenlunde det samme ses hos dem, der er utilfredse med deres daglige ledelse eller ikke føler tid til selvudvikling.
For igen; det kræver mod ikke at reducere løsninger til et lønspørgsmål - som når regeringen fremhæver 2023-lønløftet. Og fokus til at stå ved effekten af andre indsatser - som når Region Hovedstaden fastholder deres jordemødre og sygeplejersker med work-life balance, gode karriereveje og tryghed i nyansættelser. Det vil sige konkrete tiltag som on-boarding-programmer, exit-samtaler, generationskonferencer og vagtfleksibilitet. Samtidig bliver dét mod og dét fokus kun vigtigere, for fremtidens medarbejdere prioriterer balance i arbejds- og privatliv højest, når de begrunder deres studievalg.
Hele samfundet vinder, når arbejdsglæde og -trivsel vokser hos dem, der passer på os andre. Derfor må vores fælles mål også i en valgkamp være at have mod til at stå ved vores fokus på arbejdsliv, som man kan holde af, og ikke blot holde ud. Det bliver kun vigtigere på fremtidens arbejdsmarked.
