EN AF NØGLERNE til et godt arbejdsliv er fleksibilitet.
På Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse har vi siden 2023 arbejdet for en attraktiv og moderne arbejdsplads. Vi er gået fra to til 20 ansøgere i gennemsnit, har skabt smidigt vagtplansarbejde og forandring i ledelsesopgaven. Samtidig smitter trivslen af og øger pladsen til faglighed og en styrket patientoplevelse og -sikkerhed.
I sensommeren fremhævede regeringen 2023-lønløftet til blandt andet enkeltdele af sundhedspersonalet, idet blandt andet flere sygeplejersker vendte tilbage til sygehusene. Og et lønløft til udvalgte personalegrupper glæder formentlig grupperne – men helt så simpel er sammenhængen næppe.
Samtidig undersøgte for eksempel Region Hovedstaden deres fastholdelse af jordemødre og sygeplejersker på hospitalerne. Hér var svaret fokus og ikke løn alene – det vil sige fokus på, hvordan vi skaber work-life balance, gode karriereveje og tryghed i nyansættelser. Det sker blandt andet med on boarding-programmer, exit-samtaler, generationskonferencer og vagtfleksibilitet.
Stadig udfordringer og uindfriet potentiale
Undersøgelser fra Din Sundhedsfaglige A-kasse, der rummer sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, radiografer, bioanalytikere, jordemødre og psykoterapeuter, viser ligeledes en udvikling fra 2022 til 2024 mod højere trivsel og mindre stress.
Men undersøgelsen illustrerer også et fortsat behov for fokus og fleksibilitet i dialog med sundhedsfaglige medarbejdere. Således føler næsten hver femte sig stresset, udbrændt eller omsorgstræt. Mens kun godt halvdelen føler, at de har balance i deres arbejds- og privatliv. Endelig er blot halvdelen tilfreds med ledelsen, får energi af arbejdet eller føler sig motiverede.
LÆS OGSÅ: A-kasse: Et bæredygtigt arbejdsliv kræver plads til flere livsfaser - især når livet viser tænder
Den bedring, vi trods alt ser, kan måske også skyldes, at arbejdspresset er kommet under bedre kontrol efter coronaår og høje ventelister. Og bedringen er godt nyt for os alle. Men én ting er grundlæggende trivsel og arbejdspres. Noget andet er, hvis vi hæver blikket og ser på lysten til at blive i sin sundhedskarriere? Her svarer godt en tredjedel, at de faktisk stadig i tvivl.
Der kan altså fortsat være udfordringer med at se grundlæggende mening i og holdbarhed af sin jobform arbejdslivet ud. Billedet forstærkes, når vi ser på fremtidens medarbejdere. Prioriteringen af balance i arbejds- og privatliv stryger nemlig direkte ind i toppen af listen med begrundelser for studievalg – ikke mindst hos de lidt ældre studerende og på professionsuddannelserne.
Det kræver fokus og mod at forløse
Vi må derfor bygge videre på erfaringerne fra Næstved, Ringsted og Slagelse Sygehuse med balance i arbejds- og privatliv, tydelig ledelsesopbakning og målrettet organisering. Det har sikret reel medarbejderindflydelse og oplevelsen at være sammen om vagt og opgaver.
LÆS OGSÅ: De kæmper for et sundere arbejdsliv: Her er de nominerede til Årets sundhedspris
At forløse de store potentialer kræver altså både mod til ikke at reducere løsninger til et lønspørgsmål og fokus til at sætte noget i gang og stå ved det. Her på sygehuset fortsætter vi ufortrødent med at videndele og skalere vores erfaringer til hele organisationen. Som repræsentant for næsten 100.000 sundhedsfaglige spiller vi i DSA også med og udbreder kendskabet til de gode cases.
Sammen kan vi sikre bæredygtige arbejdsliv fra første studiedag, midt i karrieren, for aktive efterlønnere og helt til pensionen, så endnu flere vælger vores spændende fag og arbejdspladser. Fleksible arbejdsliv i et sundhedsvæsen i trivsel giver en fælles gevinst, når arbejdsglæde hos dem, der passer på os andre, sikrer endnu bedre patientoplevelser og -sikkerhed.
