
"Rigtig meget forebyggelse starter langt væk fra sundhedsvæsenet. Det handler jo også om, hvordan vi laver arbejdsmarkedspolitik, uddannelsespolitik, skolepolitik og transportpolitik. I virkeligheden skal vi jo være bedre til at tænke forebyggelse ind flere steder," siger Sophie Løhde til A4 Sundhed. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Forebyggelsesindsatsen skal styrkes og bredes ud på flere politiske områder end bare sundhed. Det siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) til A4 Sundhed. Ministeren åbner desuden for øget inddragelse af private aktører, ligesom hun ser positivt på forslaget om nationale målsætninger for folkesundheden.