Praktiserende Fysioterapeuter svarer igen: Sundhed Danmark forholder sig desværre ikke til, at ydernummersystemet ikke er et værktøj til at sikre kvalitet eller lighed

KASPER ANNEBERG, FORMAND for Sundhed Danmark Fysioterapi, fremhæver i sit debatindlæg i A4 Sundhed ydernummersystemet som en hjørnesten i det danske sundhedsvæsen. 

Desværre undlader Anneberg at forholde sig til, at ydernummersystemet blev skabt i 1988 som et økonomisk styringsredskab – ikke som et værktøj til at sikre kvalitet eller lighed i sundhedsydelser.

I dag har systemet udviklet sig til en hæmsko, ikke mindst for patienterne.

Systemet begrænser patienternes valgfrihed. Kun klinikker med et ydernummer kan behandle med offentligt tilskud, og adgangen til disse er skævt fordelt. Mange borgere i landdistrikter har ikke en klinik med ydernummer i nærheden – og står derfor overfor valget mellem at betale fuld pris eller undvære behandling. Hvis de da ikke har en sundhedsforsikring, der giver dem adgang uden om systemet. Det rammer især socialt sårbare. 

LÆS OGSÅ: Forældet system fører til lange ventetider og dårligere behandling for patienter

Her er det vigtigt at være opmærksom på, at det både for den enkelte og for samfundet er meget uhensigtsmæssigt, når patienter må vente på at komme til og få den nødvendige behandling, da det giver mulighed for forværring, og fordi det betyder, at man eksempelvis kommer senere tilbage i arbejde. 

Anneberg henviser til, at ydernummersystemet sikrer politisk styring og kontrol. Det er korrekt, at systemet fastlåser en økonomisk ramme, men det gør det uden kvalitetskontrol. Der stilles ingen krav til løbende opkvalificering eller dokumentation af kvalitet blandt klinikker med ydernummer.

Det gør der til gengæld i Sverige og på Færøerne, hvor man er gået væk fra ydernummersystemer og i dag har systemer, hvor kvalitet og patienternes frie valg er i fokus. 

En meget stor del af den danske fysioterapi udøves i dag uden for ydernummersystemet, så der er et stort potentiale her. Hvis langt flere fysioterapeuter fik adgang til at udbyde fysioterapi inden for det offentlige system, så ville det i sagens natur betyde kortere transporttid, kortere ventetid og større valgfrihed.

Det svenske system har også fjernet muligheden for, at der kan opstå kvotekonger, som køber sig til at udbyde fysioterapi med offentligt tilskud. 

DET ER DESVÆRRE den vej, det er gået i Danmark. 

Nye tal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet viser, at antallet af klinikker med ydernummer i perioden 2007-2023 er faldet fra 909 til 479, som i sig selv viser en monopoludvikling. I en VIVE-rapport fra 2020 fremgår det, at antallet af klinikejere er faldet med over 100, mens antallet af ansatte, som arbejder under et ydernummer, er steget med over 1.000. 

LÆS OGSÅ: Foreninger kræver opgør: Få fysioterapeuter med ydernummer skaber ringere behandling for patienter, længere ventetider og transporttid

Ydernumre handles for op mod to millioner kroner, hvilket skaber adgangsbarrierer for nye klinikker og koncentrerer kapaciteten på få hænder - de såkaldte kvotekonger. Det begrænser konkurrencen og innovationen i faget, og har skabt et lukket marked, hvor det ikke er patienten, men pengene, som er i fokus. Den høje pris på et ydernummer skal tjenes hjem igen, og det øger arbejdspresset for de ansatte fysioterapeuter, hvilket i sidste ende går ud over den patientoplevede behandling. 

Med fri etableringsret, kvalitetskrav og pakkeforløb kan vi skabe et mere lige, dynamisk og kvalitetsdrevet fysioterapitilbud for alle danskere – ikke kun dem, der bor tæt på en klinik med ydernummer.

Ydernummersystemet var en løsning for en anden tid. Skattekroner skal ikke holde hånden under kvotekonger. De skal gå til god og effektiv behandling. Noget, som ikke er prioriteret tilstrækkeligt med ydernummersystemet.