I EN TID, hvor sundhedsvæsenet er under massivt pres, er det vigtigere end nogensinde at finde løsninger, der både sikrer høj kvalitet og mest mulig sundhed for pengene. Derfor rammer kritikken af ydernummersystemet for fysioterapi, som bragt i A4 Sundhed den 18. juni, helt ved siden af.
Ydernummersystemet giver fysioterapeuter mulighed for at praktisere under offentlige overenskomster og modtage betaling fra sygesikringen. Det er en model, der kombinerer konkurrence mellem private aktører med ansvarlig styring af de offentlige udgifter.
LÆS OGSÅ: Forældet system fører til lange ventetider og dårligere behandling for patienter
Systemet skaber incitament til kvalitet, service og specialisering blandt klinikkerne – samtidig med, at det sikrer, at udgifterne ikke løber løbsk. Det giver også politisk kontrol med, hvor klinikkerne placeres, så alle borgere – uanset postnummer – har adgang til fysioterapi. Uden denne styring risikerer vi en skævvridning, hvor borgere i yderområder taber adgang og lighed i sundhed.
Da man i Region Sjælland midlertidigt suspenderede ydernummersystemet for fodterapeuter, steg udgifterne med næsten 50 procent, fordelingen af klinikker blev mere ujævn, og borgerne i yderområder fik længere transporttid – uden at ventetiden for eksempelvis diabetespatienter blev kortere.
OFTE HÆVDES DET, at afskaffelsen af ydernummersystemet vil reducere ventetider. Men erfaringerne fra Sverige viser det modsatte. Her førte fri etableringsret ikke til kortere ventetid, men til en koncentration af nye klinikker i og omkring de større byer. Det var ganske enkelt ikke rentabelt for private aktører at etablere sig i yderområderne.
Ydernummersystemet er derfor ikke en hæmsko – det er en hjørnesten i et sundhedsvæsen, der balancerer konkurrence, kvalitet og økonomisk ansvarlighed. Det sikrer både adgang og kontrol, og det er netop den slags løsninger, vi har brug for i en tid med stigende pres på ressourcerne.
