I SIDSTE UGE UDSPILLEDE DER SIG ikke kun en konkurrence i Herning. EuroSkills 2025 er nemlig
ikke blot en fejring af unge faglærtes talent. Det er også en politisk mulighed for at udpege
retningen for Europas fremtidige arbejdsstyrke. Samtidig med de mange konkurrencer mødes EU’s undervisningsministre og kommissærer for at drøfte, hvordan vi styrker kompetencerne i hele
unionen.
Som uddannelses- og integrationschef Jannik Bay fra Dansk Arbejdsgiverforening skrev i A4 Uddannelse den 3. september 2025, så er EuroSkills en enestående mulighed for både medaljer og en politisk Herning-erklæring. Det perspektiv deler vi - og tilføjer, at erklæringen også bør forpligte på livslang læring for voksne. I denne sammenhæng har Danmark nemlig en helt unik mulighed for at præsentere en af sine mest effektive modeller for livslang læring - det danske arbejdsmarkedsuddannelsesprogram, AMU.
Uanset om scenen er Herning, Bruxelles eller et hvilket som helst andet sted, står udfordringen klar: Europas arbejdsstyrke skal hele tiden kunne tilpasse sig nye krav og behov. Det kræver politisk handling og investeringer i livslang læring. I AMU-systemet er ”livslang læring” ikke blot en politisk floskel, som anvendes ved festlige lejligheder. Dette uddannelsesprogram har gennem mere end 60 år omskolet, opkvalificeret og efteruddannet det danske arbejdsmarked i takt med den teknologiske udvikling og de skiftende krav på tværs af brancher. Fra svejsere til Sosu’er, fra lagerarbejdere til lastbilchauffører - AMU har historisk altid været rygraden i Danmarks evne til at omstille og opkvalificere sin arbejdsstyrke.
Netop derfor bør AMU også spille en central rolle i den europæiske samtale om fremtidens
kompetencer.
Danmarks formandskabsprioriteter på uddannelsesområdet handler om erhvervsuddannelsernes
attraktivitet, læringsmobilitet og digital trivsel. Disse prioriteter er både relevante og nødvendige,
men de signalerer også et entydigt fokus på ungdoms- og grunduddannelserne. Dermed tegner
der sig en uheldig blind vinkel i forhold til voksen- og efteruddannelse.
Vi er bekymrede for, at VEU reelt er gledet ud af de politiske prioriteringer – ikke mindst fordi EPX-reformen i øjeblikket optager
al opmærksomheden. Risikoen er, at tusindvis af voksne på arbejdsmarkedet overses, selv om
netop deres kompetencer er afgørende for, om Danmark og Europa lykkes med den grønne og
digitale omstilling.
Der savnes simpelthen et mere tydeligt fokus på alle de voksne, der allerede er,
eller burde være, en del af arbejdsstyrken - og som skal opkvalificeres for at kunne følge med den
grønne og digitale omstilling.
LÆS OGSÅ: EU-kommissær kom til Danmark for at få Europas undervisningsministre til at underskrive erklæring, men Tesfaye afviser vigtigt mål
Da EU’s undervisningsministre og kommissærer mødtes i Herning, var det ikke kun for at klappe
ad dygtige unge. Det burde også være for at drøfte, hvordan vi som kontinent sikrer, at alle borgere
har adgang til relevant og fleksibel efteruddannelse gennem hele livet. I denne sammenhæng er de danske arbejdsmarkedsuddannelser både praktiske, tilgængelige og direkte koblet til arbejdsmarkedets behov. Derfor er det også en model, som kan inspirere EU’s
handlingsplan for erhvervsuddannelser og voksenlæring.
Pointen er også, at alle de dygtige unge mennesker, som blev hyldet for deres faglige
dygtighed, om få år kan stå i en ny virkelighed, hvor teknologien har ændret deres job, eller hvor
livet har ført dem i en anden retning. I den situation er det nødvendigt med et AMU-system, som en naturlig del af et arbejdsmarked, der hele tiden ændrer sig og derfor kræver tilpasning og
omstilling.
Danmark har i resten af 2025 formandskabet i EU. Og politikerne har travlt – enkelte ministre
endog meget travlt. Nye erhvervsuddannelser, nye gymnasieuddannelser og kursændringer i
folkeskolen udgør nogle af elementerne i Regeringens styrke 4 reformstorm. Den manglende
prioritering af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse kan dog i sidste ende blive en bremseklods for både vækst og bæredygtighed i Danmark.
Lige fra Herning til Bruxelles bør budskabet derfor stå klart: Livslang læring er ikke en luksus, men
skal snarere ses som en nødvendig investering for et konkurrencedygtigt europæisk
arbejdsmarked.
