HVORDAN FORBEREDER VI unge mennesker til et arbejdsmarked, der er i hastig forandring, og hvor kunstig intelligens ikke blot automatiserer opgaver, men i stigende grad også overtager dele af vores tænkning?
Det spørgsmål stod centralt på dagsordenen ved det netop afholdte A4 uddannelsesnetværk, hvor blandt andre Torben M. Andersen, professor ved institut for Økonomi og Erhvervsøkonomi, Aarhus Universitet, satte ord på de strukturelle forandringer, vi står midt i.
I mange år har vi forstået teknologiens betydning gennem det, økonomer kalder “skill-biased technological change”: At teknologi øger efterspørgslen efter højtuddannede og reducerer behovet for ufaglært arbejdskraft. Senere blev perspektivet nuanceret med fokus på opgaver: “task-bias”, hvor især rutineprægede funktioner forsvinder uanset uddannelsesniveau.
LÆS OGSÅ: A4 samler politikere, erhvervsliv og eksperter til summit om AI's indvirkning på arbejdsmarkedet
Men med fremkomsten af kunstig intelligens står vi i en ny situation. AI udfordrer ikke kun bestemte job eller opgaver. Den udfordrer selve det, vi traditionelt har forstået som menneskelig kernekompetence; nemlig evnen til at analysere, formulere og træffe beslutninger. Når en elev kan få genereret et essay på få sekunder, eller en medarbejder kan få løst komplekse opgaver ved hjælp af AI, er det ikke længere nok at kunne reproducere viden. Og dette ændrer præmissen for alle vores uddannelser.
I gymnasiet har vi historisk set haft et stærkt fokus på faglighed og videnstilegnelse. Det skal vi fortsat have. Men vi må samtidig erkende, at værdien af viden ændrer sig, når den i stigende grad er tilgængelig og producerbar via teknologi.
DERFOR STÅR VI OVER FOR et nødvendigt skifte fra at fokusere på, hvad eleverne ved, til i højere grad også at fokusere på, hvad de kan med det, de ved. Det indebærer flere ting.
For det første skal vi styrke elevernes kritiske dømmekraft. Når AI overbevisende kan producere viden, men ikke nødvendigvis korrekt viden, så bliver evnen til at vurdere kvalitet og validitet afgørende.
For det andet skal vi udvikle undervisningsformer, hvor AI ikke blot ses som en trussel mod eksamensformen, men også som et redskab, der integreres didaktisk. Eleverne skal ikke lære at undgå AI. De skal lære at bruge den reflekteret og ansvarligt på en måde, der stimulerer deres læring og ikke mindst deres evne til at anvende det, de har lært.
LÆS OGSÅ: AI presser gymnasielæreren: Er min rolle ved at forsvinde?
For det tredje skal vi genoverveje, hvordan vi evaluerer elevernes kompetencer. Hvis vi fortsat tester reproduktion af viden i en verden, hvor denne viden er allestedsnærværende, risikerer vi at uddanne til en virkelighed, der for længst har forandret sig til noget andet. Og det haster med at få ændret eksamensformerne, for de er altså afgørende for, hvordan vi underviser, og hvad vi fokuserer på.
OG NÅR VI SER PÅ, HVORDAN AI er med til at forandre hele vores uddannelsessystem, så må vi endelig ikke undervurdere betydningen af det, teknologien ikke kan erstatte: Relationer, samarbejde, etik og dømmekraft. Det almendannende sigte i gymnasiet bliver derfor ikke mindre vigtigt. Tværtimod. Når AI er med til at forandre vores uddannelsessystem, må det fra mit perspektiv betyde en opprioritering af det almendannende og en bred kritisk tænkning.
AI er ikke den første teknologi, der forandrer arbejdsmarkedet, men den er muligvis den første, der for alvor udfordrer grænsen mellem menneskelig og maskinel tænkning. Derfor er det ikke nok med småjusteringer. Vi er nødt til at tage en mere grundlæggende diskussion af, hvad formålet med uddannelse og dermed også gymnasiet er, og hvordan vi bedst ruster unge til en fremtid, vi endnu kun meget begrænset kan se konturerne af.
