Next-direktør: At genåbne EPX-aftalen er en af de fire vigtigste punkter for en ny undervisningsminister

Set fra min stol er det oplagt at bygge videre på det, vi allerede ved, virker. Bevar HHX, HTX, STX og udvikl HF – også i tekniske og merkantile retninger. Forlæng grundforløb 1 (GF1) og skab tydelige og gennemskuelige veje for de unge. Vi behøver ikke opfinde den dybe tallerken. Vi bør i stedet tage udgangspunkt i det, de unge allerede kender, og gøre det bedre, enklere og mere praksisnært. 

Uanset hvordan EPX ender, er det helt afgørende, at den tænkes sammen med resten af uddannelsessystemet, både grundskolen inden og erhvervs- og professionsuddannelserne efter, så vi skaber klare og meningsfulde overgange for de unge.

Og vigtigst af alt: Bevar 10. klasse. Der findes ikke et pædagogisk didaktisk argument for at nedlægge 10. klasse. Det har alene været et økonomisk valg, og efter min mening et forkert et. 10. klasse er afgørende for mange unges afklaring og modning, og den bør bestå. 

Praksisfaglig og virkelighedsnær undervisning – også i grundskolen

At ånden har vundet over hånden i det dannelsesideal og undervisning, som vores børn og unge møder i uddannelsessystemet, er en velkendt sandhed. Den kommende undervisningsminister har en enestående mulighed for at gøre op med det.  

Hvis vi vil styrke den faglige trivsel, højne uddannelsesgraden og ikke mindst uddanne flere dygtige faglærte, er der ingen vej udenom: Vi skal allerede i grundskolen styrke koblingen mellem teori og praksis og bringe virkeligheden tættere på det, der sker i klasseværelset. Det skal ske gennem samarbejde med virksomheder og organisationer og via praksisnær undervisning. Som en række virksomhedsledere for nylig har peget på i et indlæg, stiger både motivation og læring, når elever kan se, hvordan deres fag bruges i virkeligheden. 

LÆS OGSÅ: Milliarder, reformer og rekordlav søgning: Organisationerne famler efter svar, mens færre unge vælger erhvervsuddannelserne

Det kræver politisk handling og et markant opgør med den måde, vi organiserer undervisningen, og ikke mindst bedømmer elevernes præstationer på. Det er nemmere sagt end gjort. Men hvis vi ikke ændrer på det, ændrer vi heller ikke de unges lyst til og muligheder for at vælge andre veje end det gymnasiale.  

Bedre støtte til den enkelte elev

Vi oplever i stigende grad, at flere unge får diagnoser og behov for støtte. Vi har indrettet et uddannelsessystem, der forventer, at alle unge passer ind i den samme kasse. Men vi skal blive bedre til at se den enkelte og skabe fleksible løsninger, som bedst muligt hjælper den enkelte elev. 

På Next ser vi en stigning i behovet for SPS-støtte på tværs af både erhvervsuddannelser og gymnasier. Det tager vi alvorligt, og vi arbejder målrettet med at styrke samarbejdet mellem undervisere, mentorer og vejledere, så støtten hænger bedre sammen i elevernes hverdag. 

Her er der også en opgave for den kommende undervisningsminister. I dag er støtten i høj grad rettet mod den enkelte elev, men hvis vi for alvor skal lykkes, er det ikke tilstrækkeligt alene at fokusere på individuel støtte. Der er brug for, at vi samtidig skaber de rette rammer og justerer lovgivningen, så undervisningen kan tilpasses elevernes forskellige behov i en klasse. Det handler blandt andet om mulighed for at lave mindre hold, tolærerordninger og en mere fleksibel organisering af undervisningen. Det er nemlig samspillet mellem individuel støtte og organiseringen af klasseundervisningen, der gør hele forskellen for den enkelte elevs læring og trivsel. Det er indsatser, vi ved virker, men som i dag ofte begrænses af gældende regler og finansiering. 

AI skal bruges, ikke frygtes

Jeg forstår ikke, at vi stadig diskuterer, om AI hører hjemme i uddannelsessystemet. AI er her allerede. Det afgørende er, om vi formår at uddanne unge, der kan forstå, udvikle og bruge teknologien konstruktivt. Hvis ikke vi gør det, sakker vi bagud.

AI skal integreres som et naturligt værktøj i undervisningen. Det kræver nye kompetencer, nye undervisningsformer og nye eksamensformer. Der er gode initiativer i gang, men tempoet er ganske enkelt for lavt. Det skal en ny undervisningsminister være med til at sætte turbo på. 

LÆS OGSÅ: A4 samler politikere, erhvervsliv og eksperter til summit om AI's indvirkning på arbejdsmarkedet

På Next har vi valgt at handle. Vi har købt chatbotlicenser til alle medarbejdere, og vi er ved at undersøge, om alle vores elever også kan få licenser, og samtidig har vi etableret fælles retningslinjer for ansvarlig brug af AI og igangsat et større udviklingsprojekt om AI-didaktik. Jeg ved også, at der er andre rigtig gode initiativer på forskellige ungdomsuddannelsesinstitutioner rundt om i landet. Men det her er ikke en opgave, som den enkelte skole skal løse alene – der bør også være en samlet national indsats.