ALT FOR MANGE UNGE står uden job og uddannelse.
Det gælder 46.600 unge under 25 år, der hverken er i job, i uddannelse eller har gennemført en uddannelse ud over grundskolen. Det svarer til syv procent af befolkningen i samme aldersgruppe, og desværre har det ligget ret konstant siden 2012.
Temadebat: 40.000 unge uden job og uddannelse
Hvordan får vi de estimerede mindst 40.000 unge uden job og uddannelse i uddannelse, når nu FGU ikke ser ud til at kunne rumme hele den målgruppe? Det har A4 Uddannelse spurgt en række aktører, politikere og eksperter om.
Deltagere i debatserien:
- Henrik Hvidesten, formand, FGU Danmark
- Søren Heisel, forbundssekretær, 3F
- Kasper Palm, forbundssekretær, Dansk Metal
- Gitte Willumsen, MF, Det Konservative Folkeparti
- Karina Meinecke, formand, Danmarks Vejlederforening
- Stina Vrang Elias, adm. direktør i tænketanken DEA
- Lars Buchholt Kristensen, formand, Ungdomsskoleforeningen
- Hanne Pontoppidan, formand, Uddannelsesforbundet
- Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
- Nanna Højlund, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
- Anne Sophie Madsen, områdechef, ungdomsuddannelse EVA
- Ellen Trane Nørby, ungdomsuddannelsesordfører, Venstre
- Claus Rosenkrands Olsen, uddannelseschef, Dansk Erhverv
- Andreas Rasch-Christensen, forskningschef for pædagogik og dannelse på VIA University College
- Signe Tychsen Philip, underdirektør, Dansk Industri
- Tina Voldby, Tekniq Arbejdsgiverne
Det skal vi som samfund tage alvorligt. Både for den enkeltes, virksomhedernes og samfundets skyld.
For mig at se er der tre steder, vi bør sætte ind.
FØRST OG FREMMEST skal FGU’en (den forberedende grunduddannelse) have en fair chance. En stor del af de unge, der står uden for job og uddannelse, er udsatte. Fagligt, psykisk eller socialt.
Da FGU’en åbnede dørene i sommeren 2019, var formålet netop at hjælpe flere unge til at gå i gang med en uddannelse eller komme i arbejde. Desværre blev FGU’en født med en alt for skrøbelig finansiering, tvivlsomme rammer, og derudover har man siden 2019 og i forhold til forventningerne set en svindende tilgang af elever.
Det er nødvendigt med en uddannelsesvej til de mest udsatte unge, men det kræver, at der fra politisk hold sikres tilstrækkelige rammer
Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker og projektchef AE
Det er en selvforstærkende effekt, som er medvirkende til at forværre det i forvejen skrøbelige fundament for uddannelsen. Det faldende elevtal har nemlig betydet, at mange FGU-skoler har kørt med underskud og fyringsrunder, hvilket er gået ud over kvaliteten.
LÆS OGSÅ: Hovedarkitekten bag FGU langer ud efter politikerne: De har ikke løftet deres ansvar
Det er nødvendigt med en uddannelsesvej til de mest udsatte unge, men det kræver, at der fra politisk hold sikres tilstrækkelige rammer. Der er først og fremmest brug for at gentænke FGU-skolernes finansiering, så kvaliteten sikres. Men der er også brug for at holde et vågent øje med tilgangen.
DET NÆSTE ER at styrke indsatsen i folkeskolen. Langt flere unge skal afslutte folkeskolen på en ordentlig måde. Det gælder både fagligt og trivselsmæssigt. I dag er det 13 procent af en årgang, der ikke får mindst 2 i dansk og matematik. Det er ikke godt nok. En af de største risikofaktorer for at stå uden uddannelse som 25-årig er, hvis man netop har afsluttet folkeskolen uden at få 2 i dansk og matematik.
Nogle børn og unge har brug for længere tid. Det afgørende for den her gruppe er ikke, hvornår de kommer i mål, men at de kommer i mål
Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker og projektchef AE
Det handler også om at sikre, at alle elever – uanset hvor de kommer fra – har en god skolegang. I dag er der mange børn af kortuddannede forældre, der ikke trives i skolen. En styrket folkeskole, hvor flere børn og unge har haft en god skolegang og har lært at skrive, læse og regne, er en stor del af forudsætningen for at reducere antallet af unge uden job og uddannelse.
SIDST, MEN IKKE MINDST, er der behov for at sikre tilstrækkelig fleksibilitet i ungdomsuddannelserne. Der findes mange uddannelsesveje efter grundskolen, men der er noget, der tyder på, at vi skal tænke i at skabe mere fleksibilitet for de mest udsatte unge.
LÆS OGSÅ: Overblik: Her er kommunerne med det største fald i FGU-elever
En dugfrisk analyse, som vi i AE har lavet for Danske Handicaporganisationer, viser, at 40 procent af de unge uden job og uddannelse har et eller flere handicap. En del af dem kan ikke være på en uddannelse eller en læreplads på fuldtid. Nogle kan måske være det på halv tid, og derfor skal man kunne tage uddannelsen over længere tid. Det gælder både på gymnasier og erhvervsuddannelserne.
Nogle børn og unge har brug for længere tid. Det afgørende for den her gruppe er ikke, hvornår de kommer i mål, men at de kommer i mål.
Hverken økonomisk eller menneskeligt skal vi acceptere, at så mange tusinde unge står uden for.
