FH: FGU og TAMU er løsningen for de fleste unge uden job og uddannelse

Nanna_H__jlund__n__stformand__FH_1920_px
Foto: Fagbevægelsens Hovedorganisation
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
Vi skal ikke ændre på de eksisterende ungdomsuddannelser for at rumme unge uden uddannelse og job. Vi skal udnytte de værktøjer, vi allerede har til at gøre de unge klar til en ungdomsuddannelse.

AT 40.000 UNGE UNDER 25 ÅR ikke har fået en uddannelse eller er i job, er et af de helt store svigt i vores system. Det er også en stor ressource, som samfundet går glip af. Derfor er diskussionen af løsninger for disse unge utrolig vigtig.

Temadebat: 40.000 unge uden job og uddannelse

Hvordan får vi de estimerede mindst 40.000 unge uden job og uddannelse i uddannelse, når nu FGU ikke ser ud til at kunne rumme hele den målgruppe? Det har A4 Uddannelse spurgt en række aktører, politikere og eksperter om.

Deltagere i debatserien:

  • Henrik Hvidesten, formand, FGU Danmark
  • Søren Heisel, forbundssekretær, 3F
  • Kasper Palm, forbundssekretær, Dansk Metal
  • Gitte Willumsen, MF, Det Konservative Folkeparti
  • Karina Meinecke, formand, Danmarks Vejlederforening
  • Stina Vrang Elias, adm. direktør i tænketanken DEA
  • Lars Buchholt Kristensen, formand, Ungdomsskoleforeningen
  • Hanne Pontoppidan, formand, Uddannelsesforbundet
  • Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Nanna Højlund, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • Anne Sophie Madsen, områdechef, ungdomsuddannelse EVA
  • Ellen Trane Nørby, ungdomsuddannelsesordfører, Venstre
  • Claus Rosenkrands Olsen, uddannelseschef, Dansk Erhverv
  • Andreas Rasch-Christensen, forskningschef for pædagogik og dannelse på VIA University College
  • Signe Tychsen Philip, underdirektør, Dansk Industri
  • Tina Voldby, Tekniq Arbejdsgiverne

Men udfordringen er, at det er en meget sammensat gruppe. Der er ikke en enkelt snuptagsløsning.
Reformkommissionen deler disse unge i tre grupper: en gruppe med komplekse og sammensatte problemer, en gruppe med en enkelt – måske to – større udfordringer og en gruppe der ikke har registrerede problemer.

LÆS OGSÅ: Ny håndværksfestival skal få udskolingselever til at tage en erhvervsuddannelse

Den første gruppe vil jeg lade ligge her. Jeg tror, behovet for disse unge er en omfattende social og sundhedsmæssig indsats. For den del af gruppen, der kan tage en uddannelse, er det afgørende med fleksibilitet og en effektiv støtte.

Den tredje gruppe, hvis eneste registrerede udfordring er den manglende ungdomsuddannelse, er den gruppe, der giver anledning til de fleste panderynker
Nanna Højlund, næstformand FH

MEN NÅR VI SER PÅ de to andre grupper, er der ting vi kan gøre bedre.

For dem, der kun har en enkelt udfordring af faglig eller personlig natur, drejer det sig i høj grad om støtte og rummelighed, så de kan overvinde udfordringen og komme videre. Her skal vi sikre, at skoler og uddannelsesinstitutioner har de rigtige redskaber til at hjælpe de unge.

Den tredje gruppe, hvis eneste registrerede udfordring er den manglende ungdomsuddannelse, er den gruppe, der giver anledning til de fleste panderynker. Med de mange tilbud om ungdomsuddannelser og forholdsvis gode finansieringsmuligheder kan det undre, at de tilsyneladende har valgt uddannelse fra.

Selvfølgelig rummer denne gruppe nogle, der ernærer sig i gråzoneøkonomien enten gennem sort arbejde eller kriminalitet. Andre har et misbrug, som gør det svært for dem at passe ind på en arbejdsplads eller en uddannelsesinstitution. For denne gruppe tyder meget på, at en konsekvenspædagogik med meget faste og tydelige rammer, som eksempelvis TAMU tilbyder, har en virkning.

LÆS OGSÅ: De har allermest brug for uddannelse: Men der mangler flere tusinder elever på FGU

Men i gruppen er der også mange, der på grund af personlige ressourcer eller psykisk sårbarhed ikke magter at leve op til de krav, uddannelserne og arbejdsmarkedet stiller. Deres hverdag domineres af angst, usikkerhed og lavt selvværd. Ofte har de forladt grundskolen med en følelse af nederlag og skoletræthed, selvom de måske har bestået afgangseksamen.

Vi ved, at disse unge ofte har afprøvet forskellige uddannelser. Men hver gang er de faldet fra, fordi de ikke oplevede at passe ind eller magtede kravene. På gymnasiet har de mødt boglighed og karakterræs, og på erhvervsuddannelserne EMMA-kriterier (står for 'egnet', 'mobil geografisk', 'mobil fagligt', 'aktivt lærepladssøgende', red.) og krav om fra starten at være afklaret og målrettet mod et bestemt fag. Ingen af stederne er der meget plads til usikkerhed og manglende målretning, og nogle oplever, at de ikke magter disse krav. Samtidig kan arbejdsmarkedet med dets krav om robusthed og effektivitet også virke fjernt og skræmmende for denne gruppe.

DET ER FH'S OPFATTELSE, at løsningen for denne gruppe først og fremmest er FGU. Men det kræver, at vi giver FGU de rammer og vilkår, der er nødvendige for at kunne løse denne opgave.

Først og fremmest skal FGU sikres en grundlæggende finansiering, som giver mulighed for ro om driften og stabilitet i personalegruppen. Vi ved, at stabil og kontinuerlig kontakt med voksne, der engagerer sig og 'vil' de unge, er meget vigtig for at opbygge den selvtillid, der skal til, for at de kommer videre. Men den konstante trussel om personalereduktion gør dette svært.

Samtidig er det nødvendigt at udvide adgangen til specialpædagogisk støtte (SPS) for FGU, så skolerne kan etablere den nødvendige ekstra støtte til de unge, der har behov for dette. Unge, der har haft støtteforanstaltninger i grundskolen eller kommer fra specialskoler, skal ikke miste denne støtte på FGU.

Vi skal ikke ændre på de eksisterende ungdomsuddannelser for at rumme disse unge. Vi skal udnytte de værktøjer, vi allerede har
Nanna Højlund, næstformand FH

Endelig skal kommunerne i langt højere grad anvende EGU. For en del af de unge går vejen til uddannelse gennem et job, hvor de kan opbygge selvtillid og få anerkendelse. Men målet skal være en uddannelse. Her er EGU en mulighed. Man kan hjælpe de unge til et job, sikre at de har 'en hånd i ryggen' og fastholde at målet er uddannelse.

HVIS VI SKAL LYKKES, er det helt afgørende, at vi har et helhedssyn på den unge. Uddannelserne skal være i orden, men det er lige så ofte ustabilitet i de unges øvrige liv, der er problemet. Den kommunale ungeindsats skulle løse dette problem. Vi ser imidlertid, at mange kommuner undlader at målgruppevurdere de unge til FGU, gør det til alt for korte perioder og samtidig ikke sikrer stabile sociale rammer for de unge. Derfor må en styrkelse af FGU hænge sammen med drøftelse af mere kontante krav til kommunerne om at sikre en samlet indsats, der understøtter de unges gennemførelse af uddannelsen.

LÆS OGSÅ: Regeringen vil hjælpe flere med psykiske lidelser gennem ungdomsuddannelserne

Vi skal ikke ændre på de eksisterende ungdomsuddannelser for at rumme disse unge. Vi skal udnytte de værktøjer, vi allerede har til at gøre de unge klar til en ungdomsuddannelse. Her spiller FGU og TAMU en afgørende rolle.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].
GDPR