AMU- og EUD-formænd med opråb:
Vi er på et historisk lavpunkt med hensyn til elevoptag

_TKJ4963
Lars-Bo Gregersen Nielsen, lokalforeningsformand. Foto: Tim K. Jensen
25. nov. 2022 06.30
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

SÅ BLEV VALGET overstået, og det blev igen en valgkamp, hvor både AMU-centrene og erhvervsskolerne næsten blev glemt i debatten.

Det er vanskeligt for os at forstå, da det er her faglært arbejdskraft bliver uddannet til den grønne omstilling. I valgkampen blev der talt rigtigt meget om velfærd og specielt den borgernære velfærd, hvilket er et vigtigt emne, men der blev ikke talt meget om den borgernære indsats, som AMU- og erhvervsskoleområdet bidrager med.

Den 30. oktober kom Socialdemokratiet dog med udspillet 'Et faglært Danmark', som primært omhandler erhvervsskoleområdet. Dette udspil nåede dog aldrig for alvor at blive et tema i valgkampen.

NU AFVENTER VI, at en ny regering ser dagens lys, og dette opråb er derfor henvendt direkte til den. Rundt omkring på skolerne, har der hen over efteråret været tilpasninger, hvilket betyder, at der er blevet skåret i personalet, hvoraf de fleste af de opsagte kolleger er tilknyttet undervisningsopgaven.

Årsagen er primært, at for få elever vælger vores skoler til – vi er på et historisk lavpunkt med hensyn til elevoptag. Over det sidste år har der i søgningen til grundforløb 2 været et fald på 17 procent, men også de stigende materialepriser- og energipriser er en del af årsagen.

Dertil kommer, at vi også oplever rekrutteringsproblemer på flere fagområder, hvilket blandt andet skyldes den aflønning, man får som statsansat AMU- eller erhvervsskolelærer
De lokale AMU- og erhvervsskole fagforeningsformænd på Uddannelsesforbundets område i Region Syddanmark

Da personalet på skolerne overvejende består af faglærere, betyder det, at dem, der nu er varslet opsagt, forlader skolerne med kompetencer, der skal bruges på at uddanne den arbejdskraft, der fremadrettet skal stå for den grønne omstilling. De tilbageværende faglærere skal nu løbe det stærkere, og kvaliteten af undervisningen bliver desværre derefter.

AMU-centrene og erhvervsskolerne har op igennem 2010'erne været ramt af et to-procent-omprioriteringsbidrag, hvilket har medført, at økonomien er meget anstrengt på flere af skolerne. Læg dertil, at lærerne i 2013 blev udsat for et overgreb i forbindelse med en lockout, et regeringsindgreb og derefter indførelsen af Lov 409, hvilket medførte, at mange lærere forlod området, og at arbejdsmiljøet blev smadret på mange skoler.

I DAG STÅR VI tilbage med nogle skoler, som eleverne ikke søger, udstyret er nedslidt og ikke tidssvarende. Faglærerne er bagud på ny viden, pressede på tid for at yde god kvalitet i undervisningen, og det er vanskeligt at komme afsted på kompetenceudvikling, da skolerne ikke har råd til at ansætte vikarer til erstatning for den lærer, der er på kompetenceudvikling.

Dertil kommer, at vi også oplever rekrutteringsproblemer på flere fagområder, hvilket blandt andet skyldes den aflønning, man får som statsansat AMU- eller erhvervsskolelærer.

Så kære kommende regering, der bliver ingen grøn omstilling uden os.

Demografien fortæller os, at der i de kommende år er mange, der forlader arbejdsmarkedet. Ifølge FH falder antallet af faglærte med 88.000 frem mod 2030, og der bliver derfor hård kamp om de unges gunst.

VI MÅ DERFOR forvente, at I politikere tager ansvar og hjælper de unge med at træffe det fornuftige uddannelsesvalg, så den grønne omstilling kan komme sikkert i mål.

I er derfor nødsaget til at prioritere AMU-centrene og erhvervsskolerne i en fart. De faglærte uddannelser skal tales op, så det bliver attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse. Der skal gøres noget for, at mange flere unge og ældre vælger en erhvervsuddannelse, og for at efteruddannelse og opkvalificering foregår igennem hele arbejdslivet. Det er de kloge hænder, der skal udføre alt det praktiske i den grønne omstilling, og vi når ikke 2030-klimamålsætningen uden de faglærtes indsats.

Forholdene og lærerne på skolerne har derfor brug for et løft, både i forhold til en nedslidt maskinpark, ny teknologi, lærernes kompetenceudvikling, løn og generelle arbejdsvilkår.

Vi vil meget gerne bidrage til arbejdet med, at vi når de ønskede klimamål, men det kommer ikke af sig selv.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].