Uddannelsesvejleder og kreativ direktør: Det er ikke nødvendigvis snyd, når elever bruger AI
DET KAN VÆRE SVÆRT at forstå, hvad ”kunstig intelligens” egentlig er, men begrebet vidner også om en lidt grundlæggende misforståelse og arrogance fra menneskets side, da den ikke er speciel kunstig, men fungerer på stort set samme måde som vores egen biologiske intelligens – blot i en digital kontekst. En bedre betegnelse for kunstig intelligens ville derfor være ”digital intelligens”.
Forestil dig et middelbegavet menneske med en IQ på 104 og forestil dig så en AI med en IQ på 2.729.104 (150 er geni). Det er faktisk ikke så langt fra den virkelighed, som vi bevæger os hastigt hen imod. Digitale intelligenser udvikler sig nemlig ekstremt hurtigt, idet de også udvikler sig uden menneskelig indgriben. Vi har simpelthen udviklet en maskine, som overtager sin egen videreudvikling.
Derfor bør unge mennesker også uddannes til at kunne samarbejde med digitale intelligenser. I øjeblikket foregår dette samarbejde hovedsageligt via tekst-forespørgsler, også kaldet ”prompting”, hvor kunsten er at stille de rigtige spørgsmål. Tidens hotte stillingsbetegnelse hedder endda “prompt artist”. Det er egentlig det samme, som gode ledere har gjort i årevis: at kommunikere klart og tydeligt til medarbejderne.
LÆS OGSÅ: Rosenkrantz-Theil: Børn helt ned i 6. klasse skal have mulighed for at bygge robotter
I nærmeste fremtid får vi alle én eller flere personlige digitale assistenter. Derfor skal alle mennesker være gode ledere eller AI-instruktører, der stiller de rigtige spørgsmål og giver de rette slags instrukser, hvis vi skal kunne surfe på AI-bølgen, når den snart skyller ind over os.
Som studerende får man altid anbefalet bogen 'Den gode opgave' på ens uddannelse, men den kunne opdateres til at hedde og handle om ”den gode leder” eller ”den gode AI-instruktør”.
LÆS OGSÅ: Tesfaye nedsætter ekspertudvalg for at sætte en stopper for snyd med ChatGPT
Når en lærer mistænker en elev for brug af AI i en opgave, skal man ikke nødvendigvis se det som snyd, da det også viser en forståelse for fremtidens go-to værktøj, hvor eleven er på forkant med udviklingen og så at sige tager lederskab. Men alt starter som sagt stadig med det gode spørgsmål, så det hjælper at være nysgerrig fra naturens side.
AI KAN BLIVE det nye klaver i klasseværelset, da de, som ikke kommer fra et hjem med klaver, også kan spille med på alle tangenter. Det er en demokratisering af adgangen til viden og svar på speed!
Det bør også stå en frit for at bruge AI i ens jobansøgning, da AI-kompetencer bliver så afgørende på arbejdsmarkedet. Mange skriver i deres jobansøgning, at de for eksempel er gode til engelsk eller regneark, men stort set alle computerprogrammer (som for eksempel regnskabsprogrammer) er ved at få AI indbygget, hvorfor man risikerer at blive hægtet af, når andre pludselig arbejder med syvmilestøvler på, fordi de forstår at interagere med AI.
Det er digitale kræfter, man ikke kan gå op imod, men de unge er heldigvis ikke hæmmet af den samme faglige stolthed som de ældre generationer, der forsøger at beskytte deres profession efter en lang videregående uddannelse og karriere. Nu har AI også svarene, som før var forbeholdt de meget lærde.
LÆS OGSÅ: EUD-vicedirektør: AI er fremtidens værktøj, men allerede nutidens på NEG
Vi går en spændende fremtid i møde, hvor menneskers arbejde vil blive mere lystbetonet, kreativt og frit. Man vil kunne arbejde mere med det, man interesserer sig for. Leg og læring vil gå mere hånd i hånd, når kommende generationer går igennem (arbejds)livet, hvor skole heller ikke behøver være en sur (uddannelses)pligt.
Næsten alt repetitivt og administrativt arbejde vil AI overtage, så det vil for eksempel give en lærer eller uddannelsesvejleder mere tid til at følge og opbygge en god relation med eleverne, hvilket fortsat vil være vigtigt for elevernes udvikling, da AI stadig er meget informationsbåren og ikke så procesbåren endnu.
Det var vores ord om AI, som var vores helt egne og skabt af mennesker lidt endnu.
