Arbejdsgivere om reform af akademi- og professionsuddannelser: Her er de spørgsmål, vi savner svar på
DANSK ERHVERVSLIV UDGØR en afgørende drivkraft i vores samfund, og for at opretholde og styrke denne motor er det afgørende at investere klogt i robuste og kompetente erhvervsakademier landet over. Også fordi erhvervsakademierne er betydningsfulde aktører i den grønne omstilling, der er så afgørende for vores fremtid. Dansk Erhverv og TEKNIQ Arbejdsgiverne venter derfor i spænding på det kommende udspil fra regeringen til en reform af erhvervsakademi- og professionshøjskolesektoren.
A4 Uddannelse har i artikel d. 8. maj 2024 løftet lidt af sløret af det forventede udkast fra regeringen, og generelt er det spændende tanker og ideer om uddannelserne på erhvervsakademierne, som vi på mange måder kan bakke op om.
Vi håber dog også, at regeringen vil kaste lys over følgende centrale spørgsmål i deres udspil:
- Hvilke studerende er det reelt, der søger ind på erhvervsakademiuddannelserne? På hvilke fag? Og hvad er de faglærtes søgemønstre?
- Hvor mange tager en top-up uddannelse? Er det de mest boglige eller hovedsageligt beskæftigelsesterapi for den gruppe, der ikke umiddelbart kan få et job efter deres erhvervsakademiuddannelse?
- Hvordan skal regeringens eget forslag om de nye etårige tillægsuddannelser reelt udmøntes? Og skal der være et retskrav på disse?
- Hvordan fastholdes og udbygges stærke faglige miljøer – med fokus på den grønne og teknologiske omstilling af det danske samfund?
- Hvordan tiltrækker, fastholder og inspirerer vi fagligt opdaterede undervisere på erhvervsakademierne?
Usynlige uddannelser
I dag står vi således over for flere udfordringer med erhvervsakademiuddannelserne. Antallet af uddannelser kan virke fragmenteret, og sektoren lider under mangel på synlighed og branding. Der er desuden en ubalance i fokus, hvor der til tider lægges for meget vægt på gymnasiale uddannelsesforløb på bekostning af de faglærte. Det er vigtigt, at vi fortsat anerkender betydningen af faglærte og sikrer, at erhvervsakademierne forbliver et attraktivt valg for denne gruppe.
Regeringen forventes i den sammenhæng at foreslå et praktikum (praktisk indkøringsforløb) for studerende, der ikke kommer med en erhvervsuddannelse. Et godt forslag, som vi dog mangler at se det nærmere indhold og længde af.
LÆS OGSÅ: Analyse: Studiemotivationen er lavere på erhvervsakademier end på universiteter
Erhvervsakademiernes udbud af korte toårige praksisnære erhvervsakademiuddannelser er vigtige at værne om – også som et relevant alternativ til de studerende, der ikke nødvendigvis stræber efter en lang akademisk uddannelse. Vi ser derfor ikke nødvendigvis behovet for, at alle skal have retskrav på at kunne tage en professionsbachelor. Vi mener ikke, at mere uddannelse nødvendigvis er et kvalitetsstempel i sig selv, men snarere skal fokus rettes mod, hvordan vi får uddannelser målrettet arbejdsmarkedets behov – og af høj kvalitet.
Ydermere kan dette fokus på f.eks. top-up uddannelser afspejle en skæv prioritering, hvor der reelt lægges større vægt på de studerendes akademiske karrierevej end på deres faktiske færdigheder og aktuelle behov på arbejdsmarkedet. En stor del af disse top-up uddannelser er i dag dog også ledigheds-dimensionerede.
I stedet er det hensigtsmæssigt med et godt og attraktivt efter- og videreuddannelsestilbud, hvor man senere i arbejdslivet kan komme tilbage på skolebænken og få nyttig viden.
Udnyt den kunstige intelligens
Erhvervsakademierne spiller en afgørende rolle i forberedelsen af fremtidige fagfolk til det stadigt skiftende arbejdsmarked. Integrationen af ny grøn teknologi, bæredygtighed, digitalisering og kunstig intelligens i deres undervisning er af afgørende betydning. Disse elementer udgør hjørnestenene i den moderne virksomhedspraksis og vil være afgørende for at tackle nutidens og fremtidens udfordringer.
Kunstig intelligens har allerede vist sit potentiale til at revolutionere flere brancher, herunder sundhedsvæsen, finans, produktion og transport. Det er derfor vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne ruster de studerende med de nødvendige færdigheder og viden inden for AI.
Ved at udfordre de studerende til at tænke innovativt og kreativt inden for området for kunstig intelligens, kan erhvervsakademierne bidrage til at skabe en dynamisk og engageret arbejdsstyrke. Dette kræver dog dygtige og opdaterede undervisere, der kan guide de studerende gennem komplekse emner og de seneste teknologiske fremskridt.
Vi skal dog vigtigst af alt prioritere og højne kvaliteten af erhvervsakademisektoren, så de tilbyder attraktive uddannelsesmuligheder, der direkte imødekommer arbejdsmarkedets behov, og som ruster de studerende til gode reelle jobs. Ved at gøre dette kan vi sikre, at erhvervsakademierne forbliver en stærk og værdifuld ressource for dansk erhvervsliv og samfundet som helhed.
