Dansk Metal:
Ikke alle skal ind på erhvervsuddannelserne

Kasperpalm
Foto: Dansk Metal
5. aug. 2022 06.15
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

HVAD SKAL VI STILLE OP med de 40.000 unge uden job og uddannelse? Vi må justere erhvervsuddannelserne, så de kan rumme dem!

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har den meningsudveksling i forskellige indpakninger, men det er mange. Og jeg bliver lige nedslået hver gang. For det første, fordi den er et udtryk for manglende forståelse for erhvervsuddannelserne. For det andet fordi den viser en noget grovkornet opfattelse af de unge uden job og uddannelse.

Temadebat: 40.000 unge uden job og uddannelse

Hvordan får vi de estimerede mindst 40.000 unge uden job og uddannelse i uddannelse, når nu FGU ikke ser ud til at kunne rumme hele den målgruppe? Det har A4 Uddannelse spurgt en række aktører, politikere og eksperter om.

Deltagere i debatserien:

  • Henrik Hvidesten, formand, FGU Danmark
  • Søren Heisel, forbundssekretær, 3F
  • Kasper Palm, forbundssekretær, Dansk Metal
  • Gitte Willumsen, MF, Det Konservative Folkeparti
  • Karina Meinecke, formand, Danmarks Vejlederforening
  • Stina Vrang Elias, adm. direktør i tænketanken DEA
  • Lars Buchholt Kristensen, formand, Ungdomsskoleforeningen
  • Hanne Pontoppidan, formand, Uddannelsesforbundet
  • Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Nanna Højlund, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • Anne Sophie Madsen, områdechef, ungdomsuddannelse EVA
  • Ellen Trane Nørby, ungdomsuddannelsesordfører, Venstre
  • Claus Rosenkrands Olsen, uddannelseschef, Dansk Erhverv
  • Andreas Rasch-Christensen, forskningschef for pædagogik og dannelse på VIA University College
  • Signe Tychsen Philip, underdirektør, Dansk Industri
  • Tina Voldby, Tekniq Arbejdsgiverne

Hvis vi tager det sidste først, så har Reformkommissionen kigget nærmere på gruppen og deler den op i tre overordnede grupper, der er cirka lige store: En god tredjedel, der har komplekse udfordringer bestående af svage faglige forudsætninger, psykisk sårbarhed og/eller sociale udfordringer. Knap en tredjedel har én (registreret) udfordring, og den sidste lille tredjedel har tilsyneladende kun den udfordring, at de ikke har fået en ungdomsuddannelse. Allerede på det overordnede plan kan vi altså sige, at det er en divers gruppe, for hvem det vil være usandsynligt, at der findes én systemisk løsning.

HVIS VI VENDER OS mod den manglende forståelse for erhvervsuddannelserne, så kommer den særlig til udtryk i den underliggende fordom, at uddannelsestilbuddet for de med svage faglige forudsætninger er erhvervsuddannelserne. Erhvervsuddannelserne er for det første meget forskelligartede, og de faglige forudsætninger for at kunne gennemføre dem ligeså.

For det andet blev der i erhvervsuddannelsesreformen netop lagt væk på, at adgangskravene skulle hæves, blandt andet for at komme forestillingen om, at "kan du ikke andet, så kan du altid tage en EUD" til livs. Vender man sig igen mod Reformkommissionens arbejde, så viser det, at 69 procent af unge uden uddannelse har påbegyndt et eller flere grundforløb uden at færdiggøre en hel erhvervsuddannelse. Det kunne tyde på, at der i overgangen til hovedforløb og dermed mødet med det arbejdsmarked, som er en central del af erhvervsuddannelserne, er et misforhold mellem forudsætninger og krav.

Man skal ikke presse unge ind på en vej, der potentielt indeholder flere uddannelsesmæssige nederlag
Kasper Palm, forbundssekretær Dansk Metal

Sat på spidsen skal man have de faglige og sociale forudsætninger i orden for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Det skal der ikke ændres på, og man skal ikke presse unge ind på en vej, der potentielt indeholder flere uddannelsesmæssige nederlag. Men FGU’erne er som institutionsform efter min opfattelse en god og rigtig konstruktion, som ideelt set skal gøre alle deres elever parat til videre uddannelse, men vi skal selvfølgelig give dem de rigtige forudsætninger for at lykkes. Det handler både om økonomi, om samarbejde med kommuner og ikke mindst, at vi anerkender, at deres målgruppe er kompleks og har mange forskelligartede veje til målet.

NÅR ALT DET ER sagt, så kan erhvervsuddannelsessystemet selvfølgelig også gøre noget, og det er for mig at se at lave nogle trådte stier ind i erhvervsuddannelserne. Det kan være øget brug af trinuddannelser og kursuspakker, der leder folk ind i erhvervene og ind på virksomheder, hvor de bliver en del af et arbejdende fællesskab, som de bidrager til, og som forhåbentlig kan være første skridt på deres uddannelsesrejse.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].