Danske Erhvervsakademier: Ny ungdomsuddannelse skal vise vejen til en erhvervsrettet, videregående uddannelse

Steen_Enemark_Kildesgaard_rektor_KEA_tre_to
Steen Enemark Kildesgaard, formand for rektorkollegiet, Danske Erhvervsakademier og rektor på Københavns Erhvervsakademi (KEA) Foto: KEA
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

DET ER MED EN SOLID PORTION nysgerrighed og forventning, at vi i Danske Erhvervsakademier afventer regeringens udspil om en ny, praksisrettet ungdomsuddannelse.

For hvis den nye ungdomsuddannelse forbereder de unge på at læse en kort- eller mellemlang erhvervsrettet videregående uddannelse, så vil vi være klar til at give dem de bedst mulige forudsætninger for at begå sig på det private arbejdsmarked.

LÆS OGSÅ: Alle venter i spænding på nyt om ungdomsuddannelserne. Nu inviterer regeringens ledelse til topmøde

Men det stiller visse krav til uddannelsens opbygning, indhold og placering. 

Fra usikkerhed til afklaring

I dag står mange unge over for uddannelsesvalg, de ikke føler sig klædt på til at træffe. Danske Erhvervsakademier mener, at den nye ungdomsuddannelse skal have som hovedformål at hjælpe dem med at blive afklarede om deres interesser og kompetencer.

For at opnå dette, skal uddannelsen give unge mulighed for at udforske forskellige erhvervsrettede fagområder – fra det merkantile og it-faglige til det tekniske område. Gennem konkrete linjer og fag kan eleverne få indsigt i de muligheder, der venter dem på erhvervsakademierne. Vel at mærke, hvis erhvervsakademiernes praksisfaglige tilgang og didaktiske greb er en del af en ny ungdomsuddannelse.

Når unge får denne faglige og praktiske indsigt allerede på ungdomsuddannelsen, styrker vi ikke blot deres evne til at vælge rigtigt, men reducerer samtidig risikoen for frafald og omvalg på de videregående uddannelser. Det giver dem også et bedre fagligt fundament at bygge videre på – og det er nøglen til at lykkes på de videregående erhvervsrettede uddannelser.

Flere muligheder og ingen lukkede døre

Ministerens ambition om at åbne og ikke lukke døre i uddannelsessystemet støtter vi i Danske Erhvervsakademier fuldt ud. Men det kræver, at den nye ungdomsuddannelse er designet til at give adgang til de videregående erhvervsrettede uddannelser – uanset linjevalg. Det betyder, at der ikke må gives køb på det faglige niveau, som eleverne får med sig fra en ny ungdomsuddannelse, så de kommende studerende har den nødvendige faglige ballast og modenhed til at komme godt igennem erhvervsakademiernes uddannelser.

LÆS OGSÅ: Overblik: Se alle artikler om en ny ungdomsuddannelse

Samtidig er det afgørende, at unge fra andre uddannelsesveje - som STX eller erhvervsuddannelser - fortsat har adgang til de erhvervsrettede videregående uddannelser. Erhvervsakademierne optog i dette studieår 37 procent nye studerende med STX-baggrund, og det skal vi også fremadrettet – og det vil også være en fordel, hvis de gymnasiale ungdomsuddannelser fortsat udvikler sig i en praksisrettet retning, og i højere grad indarbejder bæredygtighed, teknologi og digitalisering, som er nogle af de udviklingstræk, som erhvervslivet efterspørger. 

På erhvervsakademierne ser vi en divers studentergruppe som en styrke – hos os kan både faglærte og mat-fys'er fra gymnasiet side om side læse til bygningskonstruktør. Vores mangfoldige læringsmiljø skal der værnes om, og den nye ungdomsuddannelse må ikke skabe barrierer, der lukker døre - heller ikke hvis du tager en af de andre ungdomsuddannelser. 

Uddannelsesudbud i hele landet

For at sikre at alle unge – uanset hvor de bor – har adgang til en ungdomsuddannelse, der klæder dem på til en erhvervsrettet videregående uddannelse, er det afgørende, at den nye ungdomsuddannelse udbydes bredt og placeres, så der skabes faglige miljøer, brobygning og samarbejde ind i erhvervsakademierne. Det vil sikre, at de unge opnår et konkret kendskab til de uddannelser, som deres ungdomsuddannelse leder til. Her ser vi også gerne, at der investeres i at styrke overgangen fra ungdomsuddannelsen til videregående uddannelser.

Det er vigtigt at have adgang til uddannelser i nærområdet. Studier viser, at mange unge lægger særlig vægt på, at deres videregående uddannelse ligger tæt på og vælger deres uddannelse ud fra, hvor den er placeret. Derfor bør en ny ungdomsuddannelse være tilgængelig i hele landet – og gerne tæt på erhvervsakademierne. Dette vil ikke kun sikre en bedre geografisk spredning af uddannelsesmuligheder, men også understøtte væksten i de områder, hvor behovet for kvalificeret arbejdskraft er størst.

LÆS OGSÅ: Undersøgelse: Unge elever på erhvervsskoler har længere transporttid end gymnasieelever

Den nye ungdomsuddannelse kan således blive et centralt værktøj i at fastholde og udvikle uddannelsesmiljøer over hele landet, så vi ikke blot uddanner fremtidens specialister, men også skaber vækst og udvikling i både store og små byer.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].
GDPR