Danske Gymnasier: Ministeren afviser forsøg med praksisrettede studieretninger på gymnasiet

Maja_B__dtcher_Hansen_Formand_Danske_Gymnasier_Pressefoto_1920_px
Foto: Danske Gymnasier
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

I ERKENDELSE AF, at Danmark i den kommende tid vil mangle arbejdskraft på en lang række områder, trak Danske Gymnasier sammen med Dansk Industri, Dansk Metal og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne i 2021 i arbejdstøjet og udviklede et forsøg, som skulle åbne gymnasieelevernes øjne for, at studentereksamen kan bruges på mange andre uddannelser end blot universitetet. Arbejdet mundede ud i en forsøgsansøgning, der blev sendt til Børne- og Undervisningsministeriet i juni 2023, og først nu har vi fået svar. Ministeren har valgt at afvise forsøget.

Forsøget ville ellers indebære, at en række gymnasier og erhvervsskoler sammen skulle afprøve tre specifikke praksisrettede studieretninger og på den måde blive klogere på, om det kunne skabe større interesse hos gymnasieeleverne for en bredere vifte af erhvervskompetencegivende uddannelser inden for det såkaldte STEM-område (Science, Technology, Engineering and Mathematics).

LÆS OGSÅ: FH vil have helt ny ungdomsuddannelse: Det er ikke nok med gymnasier og erhvervsskoler

De tre studieretninger fik arbejdstitlerne Grøn Omstilling, Digitalt Samfund og Sundhed og Life Science, og tanken var, at undervisningen skulle koble sig til virkelighedsnære problemstillinger og færdigheder og give eleverne indblik i, hvordan man løser en opgave i erhvervslivet. 

Derfor skulle de tre studieretninger blandt andet indeholde professionsforløb og praksistonede projektforløb - lavet i samarbejde med især lokale erhvervsskoler, men også erhvervsakademier og professionshøjskoler. Ved at eksperimentere med samarbejdsformer, faglige mål og eksamener kunne man opnå vigtig viden om, hvad der virker, og hvordan de unge ville tage imod mere praksisrettede studieretninger.

FORSØGET VAR ET KONKRET og seriøst bud på at få flere gymnasieelever til at orientere sig mod mere erhvervsrettede uddannelser efter gymnasiet. Det kan ses som en pendant til den politiske ambition om at skabe mere interesse for erhvervsuddannelserne ved at indføre flere praksisrettede fag i folkeskolen.

Blandt gymnasierne var der stor interesse for at deltage i forsøget, og der var en forventning om, at der også blandt eleverne ville være interesse for de nye studieretninger.

LÆS OGSÅ: Gymnasier og gymnasielærere: Faglærte studenter er en gevinst

Om det er tilfældet, finder vi dog aldrig ud af. Det er trist, at børne- og undervisningsministeren med sit afslag har hældt forsøgsansøgningen ned ad brættet. Særligt fordi vi er af den klare overbevisning, at man netop gennem forsøg skaber den mest kvalificerede udvikling af ungdomsuddannelserne og undgår store reformer, der ikke virker efter hensigten.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].
GDPR