Danske Landbrugsskoler: Hvad skal EUD-millionerne bruges til?
REGERINGEN HAR SOM BEKENDT serveretten og kan bestemme boldens retning fra spillets start. Derfor undrer det os, at SVM-regeringen ikke benyttede denne serveret ved fremlæggelsen af finanslovforslaget og kom med konkrete forslag til, hvordan de ekstra millioner til erhvervsuddannelserne skal styrke den grønne omstilling.
Mattias Tesfaye fremstår på regeringens vegne både ambitiøs og visionær, når det gælder erhvervsuddannelserne. Men i forbindelse med finanslovsforslaget udtrykte han kun, at (pengene) skal ”gå til investeringer i tidssvarende udstyr, opkvalificering af lærerne samt til at understøtte mere attraktive sociale og faglige miljøer”.
LÆS OGSÅ: Overblik over finanslovsforslaget: Det du skal vide om uddannelsesområdet
Det kan ingen være uenige i, men vi savner en retning. Alle erhvervsskoler har formentlig hvert vores bud på, hvordan pengene bruges bedst. Ligesom de andre erhvervsskoler vil vi da helst selv disponere pengene, så de flugter med lokale behov, skoletype og aktuelle udfordringer. Men millionerne rækker ikke langt, hvis de ikke målrettes visionære og ambitiøse initiativer. Og her er den grønne omstilling jo temmelig oplagt.
PÅ LANDBRUGSSKOLERNE gerne have hævet undervisningstaxametret på landbrugsuddannelsen, eftersom det af uransagelige årsager ligger markant lavere end sammenlignelige uddannelser. Det nuværende taxameter kan ikke honorere de krav, der er til det faglige niveau hos undervisere ift. teknologisk, faglig og produktionsmæssig udvikling samt krav til udstyr i undervisningen. Vi har mange ideer og er i fuld gang med mange initiativer på skolerne allerede, som vi kan bruge pengene til. Og der er jo hårdt brug for flere dygtige faglærte, som kan være med til at omstille landbruget og omlægge til fremtidens bæredygtige fødevareproduktion.
Derfor gentager vi også ønsket om et grønt videnscenter, så jordbrugets uddannelser får sit eget videnscenter på lige fod med byggeriet, industrien og de øvrige sektorer. Centret skal spille en vigtig rolle i den grønne omstilling og samle kræfterne om videndeling, udvikling af uddannelsesforløb og være bindeled mellem skolerne og forskningsmiljøer og dermed være med til at skabe fremtidens grønne erhvervsuddannelser.
Forhåbentlig bringer regeringen eller andre politikere vores forslag ind i de politiske forhandlinger om finansloven. Og er det så ikke godt nok? Jo, så vi sætter vores lid til, at alle enes om, at den økonomiske indsprøjtning er bedst brugt til at styrke den grønne omstilling.
