K-ordfører:
FGU er ikke en trylleformular, som får alle de unges problemer til at forsvinde

Gitte_Willumsen
Foto: Steen Brogaard/Folketinget
9. aug. 2022 06.30
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

NÅR TUSINDVIS AF UNGE i dag hverken er i arbejde eller uddannelse, så er det udtryk for, at vi ikke er gode nok til at samle dem op på vejen. En del af forklaringen skal findes i, at vi i dag har et alt for ensporet uddannelsessystem, som mest af alt skelner til elevernes boglighed.

Temadebat: 40.000 unge uden job og uddannelse

Hvordan får vi de estimerede mindst 40.000 unge uden job og uddannelse i uddannelse, når nu FGU ikke ser ud til at kunne rumme hele den målgruppe? Det har A4 Uddannelse spurgt en række aktører, politikere og eksperter om.

Deltagere i debatserien:

  • Henrik Hvidesten, formand, FGU Danmark
  • Søren Heisel, forbundssekretær, 3F
  • Kasper Palm, forbundssekretær, Dansk Metal
  • Gitte Willumsen, MF, Det Konservative Folkeparti
  • Karina Meinecke, formand, Danmarks Vejlederforening
  • Stina Vrang Elias, adm. direktør i tænketanken DEA
  • Lars Buchholt Kristensen, formand, Ungdomsskoleforeningen
  • Hanne Pontoppidan, formand, Uddannelsesforbundet
  • Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Nanna Højlund, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • Anne Sophie Madsen, områdechef, ungdomsuddannelse EVA
  • Ellen Trane Nørby, ungdomsuddannelsesordfører, Venstre
  • Claus Rosenkrands Olsen, uddannelseschef, Dansk Erhverv
  • Andreas Rasch-Christensen, forskningschef for pædagogik og dannelse på VIA University College
  • Signe Tychsen Philip, underdirektør, Dansk Industri
  • Tina Voldby, Tekniq Arbejdsgiverne

For når det hele handler om, hvor god man er til sprog og matematik, så overser man nemt de elever, som kæmper med tegnsætning og algebra, men omvendt har hænderne ordentligt skruet på – og det er en fejl. Danmark har ikke kun brug for akademikere. Tværtimod mangler vi masser af faglært arbejdskraft.

LÆS OGSÅ: FGU-direktør: Man glemmer succeserne i debatten om FGU - her er 5 eksempler

Alligevel er gymnasiet i dag blevet en naturlig overbygning på folkeskolen. Der hersker endda den misforståelse, at der er noget forkert ved i stedet at vælge en erhvervsfaglig uddannelse, når man er færdig med folkeskolen.

JEG ER SELV STØDT på den flere gange. Da min ene søn valgte at uddanne sig til smed på EUD, blev han mødt af manglende forståelse fra sine bekendte. Flere kunne ikke forstå, hvorfor han bare ville være smed. De mente, at det var mangel på ambitioner. Som om der var noget ufint eller dårligt ved at være smed.

Helt forkert, hvis du spørger mig.

Samtidig gør den misforståelse det kun sværere for de elever, som i forvejen føler sig fremmedgjorte blandt tunge tekster og teori, at finde vej gennem uddannelsessystemet. Når de så strander efter folkeskolen, kan man forsøge at samle dem op gennem en FGU, men giver det ikke bedre mening at forsøge at hjælpe dem på vej langt tidligere?

Danmark har ikke kun brug for akademikere. Tværtimod mangler vi masser af faglært arbejdskraft
Gitte Willumsen, MF, Det Konservative Folkeparti

Det mener vi i Det Konservative Folkeparti. Derfor har vi fremlagt et folkeskoleudspil, der skal gøre det nemmere at vælge en erhvervsuddannelse. Der er nemlig intet ufint eller uærligt i en erhvervsuddannelse. Tværtimod har Danmark brug for, at flere har lyst og mod til at gå den vej.

VI FORESLÅR, AT MAN lader elever fra 7. klasse og frem få muligheden for at erstatte en halv dags undervisning om ugen med et praksisfagligt spor. Det kan være besøg på en lokal virksomhed, undervisning på en erhvervsskole eller ved en erhvervsskolelærer, der kommer ud og underviser på folkeskolen.

Målet er at lade folkeskoleeleverne stifte konkret bekendtskab med de erhvervsfaglige uddannelser og prøve fagene af i praksis, inden de skal tage stilling til deres videre uddannelse. Det skal selvfølgelig være valgfrit, og det skal ikke påvirke mulighederne for at vælge en STX, HHX eller HTX.

Vi skal også have i mente, at FGU ikke er en eller anden trylleformular, som får samtlige af den unges problemer til at forsvinde som dug for solen
Gitte Willumsen, MF, Det Konservative Folkeparti

Det handler grundlæggende om tidligere at imødekomme de elever, som har talent for praksisfagligt arbejde, så de får mulighed for at udleve deres fulde potentiale. Det vil forhåbentlig medføre at færre unge strander i uddannelsessystemet efter folkeskolen.

Men det er selvfølgelig ikke alle unge, som i dag hverken er i uddannelse eller arbejde, som hører til på en erhvervsfaglig uddannelse. Der kan være tonsvis af grunde til, at man har haft det svært gennem folkeskolen og derfor aldrig er blevet uddannelsesparat.

DERFOR ER DET VIGTIGT, at man også har mulighed for at søge en FGU, så man kan blive hjulpet på vej. Men det er klart, at når der i dag er så mange unge, som hverken arbejder eller er ved at uddanne sig, bør vi kigge på, om vi på den ene eller anden måde kan løfte FGU-området, så det kan komme flere unge til gode.

Når det er sagt, skal vi også have i mente, at FGU ikke er en eller anden trylleformular, som får samtlige af den unges problemer til at forsvinde som dug for solen. Der kan stadig være masser af usikkerhed, udfordringer og mistrivsel forbundet med det at gå i skole.

LÆS OGSÅ: Hovedarkitekten bag FGU langer ud efter politikerne: De har ikke løftet deres ansvar

Derfor bekymrer det mig, at regeringen og dens støttepartier har gennemtrumfet en aftale, der betyder, at elever fremover vil blive tvangsfordelt ud på gymnasier, alt efter hvor meget deres forældre tjener eller ikke tjener. Hvis ens forældre tjener lidt for meget eller lidt for lidt, kan man glemme alt om at gå på det lokale gymnasie med sine gode kammerater.

Danmark har både brug for akademikere og håndværkere, og jo bedre vi er til at hjælpe de unge med at vælge det rette for dem, jo færre vil stå tilbage efter folkeskolen og føle sig fortabte
Gitte Willumsen, MF, Det Konservative Folkeparti

Aftalen er blevet kritiseret af alt fra elever og forældre til eksperter. Den bliver kaldt et teknokratisk mareridt, der vil medføre øget mistrivsel, større frafald og mindre motivation – og det gælder elever bredt.

Hvad bliver effekterne for de elever, som i forvejen har haft en svær tid i folkeskolen? Hvordan skal vi forklare den unge, som ikke blev vurderet uddannelsesparat i folkeskolen, men nu har kæmpet sig gennem en FGU, at vedkommende skal tvangsfordeles væk fra sit lokalområde?

Uddannelsessystemet er til for de unge – ikke omvendt. Vi skal blive langt bedre til at møde dem på en måde, som giver mening for den enkelte. Danmark har både brug for akademikere og håndværkere, og jo bedre vi er til at hjælpe de unge med at vælge det rette for dem, jo færre vil stå tilbage efter folkeskolen og føle sig fortabte.

LÆS OGSÅ: De har allermest brug for uddannlse: Men der mangler flere tusinder elever på FGU

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].