DET ER ET TYPISK prioriteringsdilemma, som mange skoler, uddannelsesinstitutioner og politikere står i. Men er det et enten-eller? Står vi med et så presset uddannelsessystem, at de ikke har råd eller overskud til at fremme talenterne samtidigt med, at de sikrer, at alle kommer igennem? Og hvilke omkostninger har et muligt spildt talentpotentiale for vores samfund?
Med kontinuerlige besparelser på uddannelsesområdet har en af nøglerne til at fastholde en fornuftig økonomi for de selvejede ungdomsuddannelsesinstitutioner blandt andet været etablering af ekstra tiltag for at få alle igennem, såkaldte fastholdelsesindsatser. Og det har heldigvis haft en positiv effekt de fleste steder. Færre unge falder fra med afsæt i de ekstraindsatser, som skolerne har iværksat.
LÆS OGSÅ: Region Hovedstaden afsætter 32 millioner til regionens unge uden job og uddannelse
Den øgede gennemførelsesprocent har ikke kun været fordelagtig for økonomien. Indsatserne har også for den enkelte unge, som måske har fået øget hjælp i en kritisk livssituation, specifik faglig støtte eller har haft en personlig mentor, haft en helt afgørende betydning. Ikke blot for det at gennemføre en uddannelse, men for resten af livet.
Vi har alle brug for rollemodeller. De giver alle mennesker noget at stræbe efter. Rollemodeller får vores drømme og visioner til at vokse, og de er en kilde til vores drive
Malene Grandjean, folketingskandidat (V) og vicedirektør Nordvestsjællands Erhvervs- og gymnasieuddannelser
Der er rundt om i landet oprettet særlige klasser og uddannelser for unge med forskellige diagnoser, og der uddeles SPS-midler (socialpædagogisk støtte) som aldrig før. Midler der er med til at sikre, at unge med kognitive funktionsnedsættelser kan uddanne sig på lige fod med alle andre unge. Alt sammen gode og nødvendige tiltag, men også tiltag, der er altoverskyggende i forhold til talentindsatsen.
DET ER IKKE SPILD AF TID at arbejde med talentudvikling. For kort tid siden blev det tiende DM i Skills afviklet, og det var til dato det største DM med flest konkurrencefag, flest deltagere og suverænt flest besøgende. Hele 67.000 gæster fandt vej til Høng i Kalundborg Kommune, hvor det blev afviklet.
LÆS OGSÅ: Det største DM i Skills til dato afholdes det mindste sted nogensinde
Kalundborg Kommune har arbejdet i mere end to år på dette kæmpe arrangement og brugt mere end 13 millioner kroner. Erhvervsskoler i hele landet og ikke mindst en række virksomheder har desuden lagt både en masse timer og penge i arrangementet samt gennemført målrettet talenttræning af de dygtige elever. Disse talentfulde unge ville uden denne form for talentpleje være kommet igennem deres uddannelse, så hvorfor bruge tid og penge på så omfattende et program?
Det åbenlyse svar er, at de dygtigste indenfor de forskellige fag skal være med til at tegne vores fælles fremtid. De skal være med til at udtænke nye løsninger på både nutidens og fremtidens problemer. Men der er også en anden og meget væsentlig årsag til denne talentprioritering.
Talenterne til DM i Skills, og i de mange andre talentprogrammer, er i den grad rollemodeller for de yngre elever, som endnu ikke har besluttet sig for, hvilken uddannelse de vil have, og de er rollemodeller hjemme på deres egen skole. De skaber faglig stolthed, glæde og begejstring også hos os voksne. Og vi har alle brug for rollemodeller. De giver alle mennesker noget at stræbe efter. Rollemodeller får vores drømme og visioner til at vokse, og de er en kilde til vores drive. Kort sagt, rollemodeller stimulerer vores selvaktualisering.
LÆS OGSÅ: Unge talenter skal vække folkeskoleelevers interesse for erhvervsuddannelser
At arbejde med talentpleje og herigennem skabe rollemodeller er dermed en indsats, der vil ramme bredt og stimulere noget i os alle. Rollemodeller får os til - i endnu højere grad - at udvikle os, at gå efter vores drømme, være ambitiøse og at stræbe. Ja, måske vil nogle af talenterne også opfinde en kur mod en vanskelig sygdom eller udtænke nye måder at bygge huse på. Men vigtigst af alt får rollemodellerne os alle til at være en smule bedre.
NÆSTE GANG DU SELV oplever at stå i et dilemma, hvor der skal træffe et valg mellem talentpleje eller understøttende indsatser for øget gennemførelse, så er det en tanke værd, at disse typer af indsatser ikke er hinandens modsætninger.
Forstår vi ikke det, og evner vi ikke i tilstrækkelig grad at understøtte talentudviklingen og skabelsen af rollemodeller, så risikerer vi ikke kun at miste de helt særlige talenter, som i fremtiden vil modtage en Nobelpris. Vi risikerer også alle at miste det ekstra drive og stræben, som talentfulde rollemodeller bidrager til. Det har vi ikke råd til som samfund. Og vi har slet ikke råd til det som mennesker.
