”EKSPERTGRUPPEN OM BEDRE VEJE til en ungdomsuddannelse” kom i 2017 med sine anbefalinger til omlægning af en række forberedende tilbud og uddannelser til én forberedende grunduddannelse. Et enigt Folketing fulgte i 2018 op med en ambitiøs reform, der skal bidrage til at løse en af vores helt store samfundsudfordringer – at få alle med gennem uddannelse.
LÆS OGSÅ: FGU får 20 mio. kr. i særtilskud: Pengene bliver taget fra sosu-uddannelserne
Hvis man siden har fulgt debatten om FGU, kommer det ikke som nogen overraskelse, at implementeringen af den omfattende reform af de forberedende tilbud ikke er i mål. Men store reformer tager lang tid at gennemføre og er nødt til at være balancerede og realistiske i deres tempo.
Eleverne trives på FGU
Den gode nyhed er, at der er meget ved FGU’en, som rent faktisk fungerer: Eleverne trives, og ledere og lærere er godt på vej mod at realisere et stærkt pædagogisk læringsmiljø.
LÆS OGSÅ: Rapport slår fast: FGU kan ikke rumme de dybt forskellige typer elever
Men som den seneste delrapport i følgeforskningsprogrammet for FGU også viser, er vi der ikke helt endnu:
Rapporten, som EVA står bag, peger på, at en af de helt centrale udfordringer er, at elevgruppen på FGU har så mange forskelligartede behov, at det er svært at rumme – og skabe progression for – alle elever inden for de nuværende rammer og samtidig etablere en ny fælles FGU-professionsidentitet.
Diversiteten hos ungegruppen i FGU’erne er langt større end diversiteten i det ordinære uddannelsessystem. Og meget kunne desværre tyde på, at denne udfordring ikke bliver mindre
Christina Barfoed-Høj, direktør Danmarks Evalueringsinstitut, og Stefan Hermann, rektor for
Københavns Professionshøjskole
Kompleks målgruppe
For på samme FGU-hold kan der være elever med begrænsede danskkundskaber, andre elever har måske adfærdsforstyrrelser, kognitive funktionsnedsættelser eller måske psykiatriske diagnoser: Hele 34 procent af FGU-eleverne har fx været i kontakt med hospitalspsykiatrien. Andre elever igen har måske blot behov for faglig supplering for at blive klar til en ungdomsuddannelse.
Diversiteten hos ungegruppen i FGU’erne er langt større end diversiteten i det ordinære uddannelsessystem. Og meget kunne desværre tyde på, at denne udfordring ikke bliver mindre. Dels stiger mistrivslen hos børn og unge i almindelighed, dels undersøges, diagnosticeres og henvises langt flere børn og unge til psykiatrien. Ikke mindst i FGU’en bliver disse udfordringer synlige og mærkbare.
Ikke i hus med en FGU-didaktik
EVA’s rapport viser, at 50 procent af lærerne i dag i mindre grad eller slet ikke oplever at være klædt på til at understøtte elevgruppen med specialpædagogiske behov, herunder psykiatriske diagnoser, og 36 procent af lærerne oplever, at deres tilbud i mindre grad eller slet ikke kan rumme alle elevtyper på FGU.
LÆS OGSÅ: Kommuner sender unge på egne tilbud: “FGU er alt for strømlinet”
Men svaret på, hvordan FGU’erne bedst rustes til en sådan udvikling, handler ikke blot om, at FGU’erne skal have bedre adgang til ekspertise på områder, der omhandler de unges mistrivsel, psykiske udfordringer mv. Det er i lige så høj grad et spørgsmål om tilstrækkelig normering, de rette kompetencer og at udvikle robuste didaktikker og formater, hvormed FGU’erne kan rumme de unge og give adgang til fællesskaber, hvor de lærer noget og oplever progression.
Og når det kommer til at opbygge den særlige FGU-didaktik og professionsidentitet blandt FGU-lærerne, som skal være med til at definere, hvordan lærerne kan give eleverne den indsats, de har brug for i form af stort personligt engagement, faglig indsigt og effektive pædagogiske metoder, er vi ikke helt i mål. Hvilket man heller ikke kan forvente efter så kort og udfordrende en implementeringsproces.
Det er der brug for
Hvis FGU’en skal indfri sit mål om at få alle med gennem uddannelsen, skal vi se på, hvordan vi får udviklet et tilbud, hvor de meget forskellige unge får en indsats, der matcher de mange forskellige behov.
Politisk bør man fortsat være optaget af, hvordan vi skaber de rammer, der kan understøtte realiseringen af reformens intentioner: Hvordan får FGU’erne fx bedre muligheder for at skabe et inkluderende læringsmiljø gennem fx mindre klasser, flerlærerundervisning og specialpædagogiske tiltag?
Betyder udfordringerne, at FGU har fejlet eller er tænkt forkert? Det mener vi ikke
Christina Barfoed-Høj, direktør Danmarks Evalueringsinstitut, og Stefan Hermann, rektor for
Københavns Professionshøjskole
Det handler også om fortsat kapacitetsopbygning på skolerne og en udvikling af en fælles profession, især gennem kompetenceudvikling af lærere og ledere. Og det handler om bedre muligheder for at tilbyde sprogindsats til dem, der har behov for det.
FGU’en har ikke fejlet
Betyder udfordringerne, at FGU har fejlet eller er tænkt forkert? Det mener vi ikke. For som EVA’s evaluering viser, så trives eleverne i høj grad på FGU. Som en elev siger om FGU: ”Når man starter her, tager ens klasselærer og alle de andre lærere én i hånden og giver ikke slip, før man har nået sit mål.”
LÆS OGSÅ: Hovedarkitekten bag FGU langer ud efter politikerne: De har ikke løftet deres ansvar
Citatet rummer på elegant vis kernen i FGU: FGU skal møde de unge dér, hvor de er, og skabe læring og progression. FGU’en vil noget med de unge. Det lykkes, og det er i høj grad FGU’s ledere og læreres fortjeneste.
Så når vi taler om alle udfordringerne med økonomi, rammevilkår, mangel på kompetencer og en fælles fagprofession - og det er vigtigt, at vi fortsat gør det - så er det afgørende at huske på, at humlebien rent faktisk flyver. Det er i virkeligheden en ret stor bedrift!
