TDC: Erhvervsskolereform skal målrettes morgendagens behov – ikke fortidens

I AUGUST 2023 skete det endelig: Efter mange år med nedslidte bygninger, forældet udstyr og manglede opkvalificering af lærerne på landets erhvervsskoler, vil regeringen nu handle. Erhvervsuddannelserne skal styrkes ”markant”, lyder det, og i finanslovsforslaget for 2024 afsættes 311 millioner kroner i 2024 og stigende over de kommende år til 911 millioner kroner i 2030.

LÆS OGSÅ: Regeringens udspil til erhvervsuddannelserne: Sådan bliver det til 900 millioner årligt

Det er et skridt i den rigtige retning i forhold til at gøre den erhvervsrettede vej mere attraktiv og sikre faglærte nok på velfærdsområdet og til den grønne og digitale omstilling. Men de mange års manglende investeringer i erhvervsskolerne har medført et stort efterslæb, og spørgsmålet er, om de foreslåede midler rækker til at dække det. Det må vi håbe.

Løbende investeringer i rammer og udstyr

I dag er lokalerne på landets erhvervsskoler mange steder utilstrækkelige, og maskinerne er ikke tidssvarende. Det rammer elevernes motivation og relevansen i den læring, de bringer med sig, når de efter endt uddannelse rykker ud på arbejdsmarkedet.

LÆS OGSÅ: Ny analyse: Erhvervsuddannelserne har mistet knap 2 milliarder kroner siden 2010

I TDC NET byder vi helhjertet reformen af erhvervsskolerne velkommen – men vi understreger samtidig behovet for, at det første sted, der bør tilføres midler, er de fysiske rammer og i nyt udstyr. Udstyr bør altid være tidssvarende, og derfor skal vi ikke acceptere en engangspostering på den konto. Det går nemlig ikke, at vi uddanner efter gårsdagens behov. Erhvervsskolernes udstyr og rammer skal konstant følge med tiden, hvis de skal fortsætte med at være attraktive. For eleverne og for virksomhederne, der skal fortsætte elevernes udvikling efter endt studietid. På den måde ruster vi eleverne bedre til arbejdsmarkedet – og anvender midlerne optimalt.

Undervisning med afsæt i samfundets udfordringer og behov

På samme måde med lærerstabe. Regeringen bør ligeledes prioritere midler til at sikre kvaliteten i undervisningen, og derfor bør der løbende investeres i efteruddannelse og opkvalificering. Underviserne skal klædes på til at anvende aktuel og relevant viden, som taler ind i samfundets udfordringer og behov. Lærerne er netop fundamentet for, at eleverne kan udvikle deres talent og få størst udbytte af den uddannelse, de har valgt.

Vi skal også prioritere ungdomslivet og det sociale

Vigtigt er det også at have tætte kammerater at møde ind til. Regeringen bør have for øje, hvad sammenhold og et bedre socialt miljø giver af ekstra værdi på erhvervsskolerne. Midler til det gode ungdomsliv bør afsættes, så livet på erhvervsskolen minder om det, der findes på andre ungdomsuddannelser. På den måde øges trivslen og fastholdelsen af eleverne samtidig med at engagementet og motivationen øges.

LÆS OGSÅ: Overblik over finanslovsforslaget: Det du skal vide om uddannelsesområdet

Der er mange forskellige udfordringer, som skal takles på landets erhvervsskoler. Regeringen er med sit initiativ på rette vej, men det er afgørende, at midlerne prioriteres til morgendagens behov og ikke bliver en engangsforestilling – det gavner ikke eleverne og samfundet.