EUD-vicedirektør: Kampen mod seksuelle krænkelser

Malene_Grandjean_vicedirekt__r_Nordvestsj__llands_Erhvervs_og_Gymnasieuddannelser_tre_to
26. mar. 2024 06.00
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

I UDDANNELSESVERDENEN står vi over for en alarmerende ny realitet. I løbet af de seneste par år har vi stået over for en stigning i seksuelle krænkelser. Mængden af episoder på et år svarer til antallet, vi tidligere oplevede hen over et årti ifølge de seneste data fra Institut for Menneskerettigheder. 

Denne udvikling skaber en uforudsigelighed i vores arbejde med at skabe sikre og støttende læringsmiljøer. Vi navigerer i et vanskeligt felt, hvor vi må balancere imellem at beskytte dem, der er udsatte for krænkelser og samtidig sikre en retfærdig behandling af alle involverede parter.

Udviklingen skal vendes nu

Med afsæt i den skræmmende statistik og de personlige vidnesbyrd, der gennem den seneste tid har præget den offentlige debat, står det klart, at kampen mod uønsket seksuel opmærksomhed og chikane på landets erhvervsskoler, gymnasier og øvrige uddannelsesinstitutioner ikke alene er et akut problem, men et kulturelt og strukturelt anliggende, der kræver vores fælles og utvetydige indsats.

LÆS OGSÅ: Udvalg: Sager om seksuel chikane af elever og lærlinge skal behandles hurtigere

Vi befinder os i et læringsklima, der nu, mere end nogensinde, kræver, at vi giver vores ansatte og elever redskaber til ikke blot at anerkende og forstå grænserne for passende adfærd, men også til at handle med omhu og empati, når disse grænser overskrides. At forstå kompleksiteten og dybden af denne udfordring er første skridt på vejen mod at skabe ægte forandring og beskyttelse for alle i vores uddannelsesinstitutioner.

Ifølge de seneste data fra Institut for Menneskerettigheder har over en fjerdedel af de kvindelige elever under 17 år på erhvervsuddannelserne oplevet uønsket seksuel opmærksomhed. Dette er ikke bare tal. Det afspejler et skred i kulturen, hvor vi som fagprofessionelle er nødt til systematisk at sætte ind med viden, læring og dannelse. Det handler ikke kun om at udforme og implementere politikker og procedurer, men også om at sikre at hver eneste elev og ansat føler sig oplyst og med afsæt heri føler sig værdsat og beskyttet.

Vi står som branche uden erfaring

På Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser har vi, som på så mange andre uddannelsesinstitutioner, i den senere tid oplevet at stå over for denne komplekse udfordring. Vores data peger desværre i samme retning som i resten af landet; nemlig, at uønsket seksuel opmærksomhed og chikane er en realitet. Vi tager vores data meget alvorligt. For det er ikke bare tal. Hvert tal repræsenterer et ungt menneske, som skal hjælpes. Derfor skal vi håndtere disse skræmmende data som et klart signal om, at der skal handles, og at der skal handles nu. Men vi kommer til at skulle handle uden erfaring – uden best practices, og det er vel at mærke i et meget vanskeligt felt.

LÆS OGSÅ: Krænkelser, trusler og kaotisk hverdag på fynsk FGU-skole: "Arbejdet med elever er ikke forsvarligt"

Vores arbejde med digital dannelse, medborgerskab og sundhed er alle afgørende aspekter af den almene dannelse, som vi står for på landets ungdomsuddannelsesinstitutioner. Vi er nødt til at forstærke indsatsen og inkludere aspektet omkring seksuelle krænkelser i dette dannende arbejde. Vi har gennem tiden implementeret antimobbestrategier og tiltag for at styrke fællesskaber og gensidig respekt, og disse bestræbelser har båret frugt. Men når det gælder forebyggelse og håndtering af seksuelle krænkelser, befinder vi os i et landskab, hvor vi ikke har så meget at trække på.

Basisviden og kontinuerlig refleksion

Vi har brug for at indarbejde en basisviden og skabe rammer for kontinuerlig refleksion. Vi skal ikke kun have sporadiske tiltag, men et konstant fokus på at skabe en kultur, hvor seksuelle krænkelser ikke finder grobund. Vi skal have redskaber, der sikrer, at alle elever og ansatte har en grundlæggende forståelse af problematikken, og bevis for at de har forstået og kan handle derefter.

Vi er nødt til at bruge de alarmerende data som et springbræt til handling. Vi må udvikle og indføre undervisningselementer, som både uddanner og skaber afsæt for dialog. Vi er nødt til at sørge for, at vores elever og ansatte ikke kun kender til problematikken, men også er klædt på til at genkende, reagere og forebygge seksuelle krænkelser.

LÆS OGSÅ: Aftale om seksuel chikane giver EUD-elever nye rettigheder: Her er hovedpunkterne

Men det er ikke let. Det er ikke det samme som at udvikle et nyt undervisningselement til dansk, værkstedsforløb på maleruddannelsen eller nye øvelser til idrætsundervisningen. Vi skal udvikle et undervisningselement, der skal sikre basisviden og refleksion inden for et område, som vi ikke har uddannet personale til, og det er et komplekst område forbundet med en kombination af lovgivning, generationskultur og adfærd.

Ikke desto mindre er vi alle forpligtet til at sikre, at vores uddannelsesinstitutioner ikke kun er steder for læring, men også for trivsel og sikkerhed. Vi skal ikke blot kigge på tallene, men bag dem. Vi må, som undervisningsinstitutioner, sikre at vores elever ikke blot lærer faglighed, men også personlig integritet og respekt for deres medmennesker.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].