FGU-direktør: Forvirrende finansiering af FGU går ud over vores unge
”DET ER KOMMUNERNE, DER BETALER FOR FGU.” Sådan kommer det ofte til at lyde, når medier dykker ned i den forvirrende finansiering af FGU. Men det er IKKE korrekt!
Finansieringen er kompleks og forvirrende for de fleste, og det gælder både i kommuner og på FGU-institutioner. Det kan være en af årsagerne til, at nogle kommuner ikke anvender FGU, som blandt andet angivet i artiklen 'Kommuner mister FGU-elever: FGU-direktør efterlyser mere samarbejde' i A4 Uddannelse den 15. august 2023.
Kommunerne er overkompenseret med én milliard kroner
Landets kommuner kompenseres forlods via bloktilskuddet for det, der svarer til cirka 14.500 elever på landsplan. Når en elev starter på FGU, finansierer staten 100 procent via direkte betaling til FGU-institutionen. Efterfølgende bliver kommunerne opkrævet 65 procent af udgifterne fra staten for det faktiske elevantal, som på nuværende tidspunkt er cirka 8.500 elever på landsplan.
Hvorfor lader man ikke bare FGU-uddannelsen finansiere som alle andre statsfinansierede selvejende institutioner, og hylder de unge der også af egen drift, går i gang med en uddannelse?
Leif Rye Hauerslev, administrerende direktør FGU Trekanten
Problemet med ovenstående er dels, at FGU-elever ikke er sidestillet med elever på andre ungdomsuddannelser, fordi de intet retskrav har. Og dels er det et problem, at den enkelte KUI-afdeling reelt oplever, at deres budget bliver belastet af opkrævningen til staten, der svarer til 65 procent af udgiften. I den periode, FGU har eksisteret, er kommunerne nemlig blevet overkompenseret med mere end én milliard kroner via bloktilskuddet. Men det kan ikke umiddelbart ses på budgettet hos den enkelte KUI-afdeling.
LÆS OGSÅ: FGU-elever med opråb til Christiansborg: Indfør retskrav for optagelse
En afdelingsleder i KUI har ikke nødvendigvis viden om, at den enkelte kommune har modtaget pengene på bloktilskuddet, men kigger ind i et lokalt budget, hvor FGU fremstår som en udgift. Vi har heldigvis kommunalt selvstyre i Danmark, og kommunerne kan således selv bestemme, om de anvender midlerne til eksempelvis at finansiere nye veje eller at give unge plads på FGU. Og guderne skal vide, at kommunerne har mere end rigeligt med budgetudfordringer i denne tid. Så hvorfor skal kommunerne og FGU-institutionerne overhovedet sættes i den situation, at der skal ”penge” mellem os?
Stoler staten ikke på os?
Lad dog pengene følge eleverne. Er staten mon nervøs for, at kommunerne ”misbruger” FGU og sender for mange unge – også dem uden for FGU-målgruppen – på FGU? I min optik bør staten i så fald have mere tiltro til alle de kompetente medarbejdere i landets kommuner og FGU-institutioner. For naturligvis kan vi sammen forvalte et optag på FGU, der holder sig indenfor lovens rammer.
LÆS OGSÅ: Regeringens udspil til erhvervsuddannelserne: Sådan bliver det til 900 millioner årligt
Uanset hvad den fremtidige løsning bliver, så skal alle parter stoppe med at gentage det falsum, at kommunerne finansierer FGU. Der findes ikke mange kommuner i Danmark, der ikke har overskud på implementeringen af FGU. Derfor ærgrer det mig, når dette postulat bringes frem, både i medierne og i de områder, hvor FGU ikke anvendes nok.
I FGU Trekantens dækningsområde, der omfatter Middelfart, Fredericia, Vejle og Billund, er det ikke økonomien, men den unge, der sættes i centrum, og sådan bør det naturligvis være i hele landet. Tænk, hvis man sad i samme situation, når en gymnasieelev eller en erhvervsskoleelev skulle optages. Det ville ingen da acceptere!
En hjørnesten i vores velfærdssamfund
Jeg håber inderligt, at finansieringsmodellen bliver en væsentlig del af de kommende forhandlinger om FGU.
LÆS OGSÅ: FGU-direktører: Sådan kan smartere finansiering løse elevnedgang
Det er en hjørnesten i velfærdssamfundet, at vores unge bliver en del af et arbejds- eller uddannelsesfællesskab, og FGUs forvirrende finansiering må simpelthen ikke spænde ben for de unge, der står uden for fællesskabet. Hvorfor lader man ikke bare FGU-uddannelsen finansiere som alle andre statsfinansierede selvejende institutioner, og hylder de unge der også af egen drift, går i gang med en uddannelse?
Det vil være billigere, understøtte samarbejdet mellem kommunerne og FGU-institutionerne, og så vil det være det bedste for den enkelte unge.
