Andreas Rasch-Christensen er genansat:
Forskningscenter fastholder sin chef

fortsaetter-som-forskningschef-960x4801
Efter at have slået stillingen op eksternt har VIA University College valgt, at Andreas Rasch-Christensen skal fortsætte som forskningschef. Foto: VIA University College English
Andreas Rasch-Christensen fortsætter som chef for VIA's Forskningscenter for pædagogik og dannelse, efter at hans nuværende kontrakt udløber til sommer.

Den såkaldte åremålsansættelse for stillingen som chef for VIA's Forskningscenter for pædagogik og dannelse udløber til juni. Og derfor har stillingen været slået op eksternt.

Men det havde rent praktisk ikke været nødvendigt at slå den op. Et enigt ansættelsesudvalg har nemlig besluttet, at den nuværende forskningschef, Andreas Rasch-Christensen, skal fortsætte i stillingen, oplyser VIA University College i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Rasch-Christensen: FGU har måske aldrig haft de rette vilkår til at kunne løse sin opgave

”Andreas er en virkelig stærk profil både internt og eksternt, og hans kompetencer er til kæmpe gavn for VIA samt for de pædagogiske uddannelser og professioner og samfundet som helhed,” fremhæver rektor Harald Mikkelsen i pressemeddelelsen.

Af stillingsopslaget for jobbet fremgik det blandt andet, at forskningschefen skal indgå i tæt samspil med centrets praksisfelt og varetage kontakten til eksempelvis ministerier, styrelser, universiteter og øvrige professionshøjskoler.

GDPR