Rasch-Christensen: FGU har måske aldrig haft de rette vilkår til at kunne løse sin opgave

DET ER BERETTIGET OG BETIMELIGT at henlede opmærksomheden mod de mere end 40.000 unge, der ikke har uddannelse eller job. De eksisterende indsatser har generelt set ikke været tilstrækkelige. Spørgsmålet er dog, om det i det hele taget kan lade sig gøre at nedbringe antallet af arbejdsløse unge med mindre, at man tænker anderledes om de eksisterende indsatser?

Lad os fx se på den berømmede og berygtede FGU. Den blev grundlagt i 2017 og ikke ret lang tid derefter begyndte kritikpunkterne at flyde i en lind strøm. Utidssvarende bygninger, pressede lærere, utilfredse elever og generelt for få ressourcer. Disse og lignende overskrifter har resulteret i, at FGU nærmest er dødsdømt, inden den for alvor er kommet i gang. Et vanskeligt grundvilkår har været elevernes mangfoldige udfordringer spændende fra psykiske problemer, over ordblindhed til manglende boliger.

LÆS OGSÅ: Ny FGU-analyse slår fast: Styrtdyk i elever på 25 procent på et enkelt år

Det gør selvsagt betingelserne svære, og nogle lærere presses, fordi de står i situationer, hvor de føler sig magtesløse. Måske har forventningerne været, at eleverne hovedsagelig kom med faglige og sociale vanskeligheder, der kan håndteres ved hjælp af solide pædagogiske og didaktiske kompetencer. Nogle af eleverne kræver bare andet og mere, herunder specialpædagogiske og psykologiske kvalifikationer, som alle uddannede FGU-lærere ikke nødvendigvis har med i bagagen. Uagtet hvor veluddannede de er.

KOMMUNERNE HAR VÆRET KRITISERET for ikke i højere grad at henvise de unge, der trænger til regulær faglig opkvalificering. Pointen er nok bare den, at der blandt gruppen af unge uden arbejde og uddannelse, netop er den mangfoldighed af udfordringer, som den aktuelle sammensætning af FGU-elever afspejler. Det er ofte sådan, at behovet for faglige kvalifikationer i dansk og matematik ledsages af andre udfordringer.

Den faglige opkvalificering er et blandt flere væsentlige indsatser. Andre vedrører specialpædagogiske og psykologiske, mens det også kan dreje sig om bare at kapere og håndtere livet i almindelighed, mens det leves. I nogle situationer, så kan støtten til de unge håndteres af en bestemt, fx en lærer, mens det i andre tilfælde kræver et tværprofessionelt samarbejde mellem mange typer af professionelle. Lærere, pædagoger, socialrådgivere, psykologer m.fl.

LÆS OGSÅ: Medarbejderflugt truer FGU: Dårligt arbejdsmiljø får knap halvdelen af de ansatte til at overveje nyt job

Det er på mange måder lignende kompleksister, der præger indsatser i forhold til udsatte børn, inklusionsindsatser i skolen med videre. Der er ikke rigtig nogle short cuts. Indsatser er ressourcetunge, involverer ofte og ideelt set mange typer af professionelle og dem det vedrører, de unge uden job og uddannelse, bevæger sig ofte på tværs af mange forskellige typer af institutioner.

PÅ DEN MÅDE HAR FGU måske aldrig haft de rette vilkår for at kunne løse opgaven. Det er ikke urealistisk, at den ville kunne det, men så kræver det mere end en økonomisk saltvansindsprøjtning. De Radikale har i skrivende stund stillet krav om, at kommunerne skal nedbringe antallet af unge uden uddannelse og job med 25 procent. Til gengæld skal kommunerne frisættes for snævre regler og dokumentationskrav, og det politiske forslag ledsages af ressourcer til en ungeindsats og til styrkelse af ungepsykiatri, FGU og EUD.

LÆS OGSÅ: Radikale vil afsætte millioner til FGU: "Vi skal ikke holde igen med pengene, når det handler om denne her gruppe af elever”

Det er velvalgt med dette politiske fokus, men det løser ikke hele problemet. De rette kvalifikationer, der skal understøtte arbejdet med de unge, skal være til stede, og de kan lade vente lidt på sig. I nogle kommuner vil der generelt være mangel på de kompetencer, der her efterspørges. Fx de specialpædagogiske. Og hvis der er tilstrækkeligt med relevante fagprofessionelle, så skal de have rammer for samarbejde. Enten internt på FGU’erne eller mellem FGU og andre relevante institutioner.

ET SIDSTE OG MEGET væsentlig forhold vedrører de helt overordnede perspektiver for de indsatser, der skal hjælpe de unge mennesker. Mange har noget for med denne gruppe af unge mennesker, og langt de fleste er velmenende. De vil hjælpe dem videre i uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. De har fokus på kompetencer, som de unge skal bruge senere i deres tilværelse. Her er det politiske fokus som oftest også. Det er godt og vigtigt.

Det er mange FGU’er og EUD’er selvfølgelig allerede opmærksomme på, og der arbejdes intensivt med det. Nogle gange er vi blot så forhippet på at ville ruste unge til fremtiden, at vi glemmer, at det mest af alt drejer sig om at hjælpe med at skabe et godt ungdomsliv for nogle, der har haft det svært. Hjælpe med det lige der, mens det er der.