Klimaerhvervsskoler er ikke med i bred erhvervsskoleaftale: Her er tre forskelle fra udspil til aftale 

20240319-155256-L-1920x1280we
Der er landet erhvervsuddannelsesaftale med fokus på grøn omstilling. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Klimaerhvervsskoler er ikke en del af erhvervsuddannelsesaftalen om grøn omstilling, men realiseres stadig.

Det vakte opsigt, at SVM-regeringen ville udpege tre klimaerhvervsskoler i udspillet 'Forberedt på Fremtiden IV' i slutningen af maj. 

Nu har regeringen landet en aftale, hvor klimaerhvervsskolerne ikke indgår og slet ikke har været en del af forhandlingerne.

Til gengæld optræder den forberedende grundskole (FGU) og Special Skills i aftalen modsat i udspillet

Fortsætter arbejde med klimaskoler

Regeringen vil stadig arbejde videre med at udpege tre erhvervsskoler til at være klimaerhvervsskoler. 

“Pengene er der. På et eller andet tidspunkt udmønter Tesfaye (børne- og undervisningsminister, red.) dem. Hvordan det konkret bliver, er jeg usikker på. Jeg tror ikke, der vil være forhandlinger om, hvor de skal ligge henne. Det bliver nok på et kvalitativt grundlag,” siger erhvervsuddannelsesordfører for Socialdemokratiet Thomas Skriver Jensen. 

LÆS OGSÅ: Overblik: Så meget eller lidt er der tilbage i regeringens pengepung til næste erhvervsskoleudspil

Ifølge Venstres børne- og undervisningsordfører, Anni Matthiesen, er årsagen, til at klimaerhvervsskolerne ikke blev en del af forhandlingerne, at regeringen selv skal stå for projektet, idet midlerne til klimaerhvervsskolerne er afsat med finansloven for 2023, som ikke alle aftalepartier i erhvervsuddannelsesaftalen er med i. 

FGU og Special Skills

Aftalen adskiller sig også fra udspillet ved, at aftalepartierne afsætter 300.000 kroner til Special Skills, som henvender sig til elever i specialklasser. Desuden øges bevillingen til rollemodeller fra erhvervsuddannelser med 1,5 millioner kroner fra 2025 til og med 2027 og en halv million kroner fra 2028 og frem. 

Den øgede bevilling skyldes, at FGU-instiutionerne også skal have mulighed for få besøg af det landsdækkende korps af unge rollemodeller, der er i gang med en erhvervsuddannelse, og hvis opgave det er at hjælpe elever med at blive mere afklarede i deres valg af ungdomsuddannelse. 

Om aftalen

- Grønt udstyrsløft på erhvervsskolerne: Aftalen afsætter cirka 210 millioner kroner over en fireårig periode til et grønt udstyrsløft på erhvervsuddannelserne for at styrke erhvervsskolernes mulighed for at investere i nyt tidssvarende udstyr. Derudover er det som led i udmøntning af en aftale om en grøn skattereform for industrien besluttet at anvende cirka 100 millioner kroner årligt i 2025 og 2026 til grøn efteruddannelse og opkvalificering, der skal gå til erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne 

- Grøn efteruddannelse af erhvervsskolelærerne: Der afsættes cirka 90 millioner kroner over en fireårig periode til efteruddannelse af lærere på alle erhvervsuddannelser. Midlerne skal understøtte, at eleverne i endnu højere grad møder kvalificerede lærere med opdateret viden om for eksempel de nyeste bæredygtige materialer, klimaafrapportering eller udstyr

- Videnscentrene på erhvervsuddannelserne permanentgøres: Videnscentrene for erhvervsuddannelserne har til formål at understøtte både erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne i blandt andet den grønne omstilling. Med aftalen gøres centrene permanente fra 2025, hvor bevillingen ellers ville bortfalde. Centrenes bevilling videreføres med 27 millioner kroner årligt fra 2025. For at styrke videnscentrenes faglige fokus og skabe mindre overlap mellem centrene vil udvalgte centre blive sammenlagt, så der videreføres i alt syv videnscentre fra 2025 og frem - herunder det nye Videnscenter for Jord- og Landbrug

- Forsøg med afsluttende prøver – herunder grønne svendeprøver: Aftalepartierne noterer sig, at regeringen i 2024 vil række ud til erhvervsskolerne og de faglige udvalg med en opfordring om, at der afvikles yderligere forsøg med udvikling og afprøvning af tidssvarende afsluttende prøver - herunder grønne svendeprøver 

- Flere studieture for at understøtte attraktive ungemiljøer: Med aftalen afsættes der 23,5 millioner kroner årligt fra 2025 til studieture, der skal være med til at gøre de sociale miljøer på erhvervsskolerne endnu mere attraktive 

- Attraktive muligheder for udlandsophold: Aftalepartierne ønsker at styrke mulighederne, for at elever på erhvervsuddannelserne kan komme på udlandsophold i andre europæiske lande. Aftalepartierne noterer sig, at regeringen arbejder på at øge andelen af budgettet til erhvervsuddannelserne i forhandlingen af et nyt Erasmus+-program for 2028 til 2034, samt at regeringen har indgået en samarbejdsaftale med Tyskland, som blandt andet skal gøre det lettere for elever og lærlinge på erhvervsuddannelserne at komme på udveksling i Tyskland 

- Erhvervsuddannelsernes år: I forlængelse af afholdelsen af Euroskills 2025 i Danmark udnævnes 2025 som ”Erhvervsuddannelsernes år”. Der afsætte 2,5 millioner kroner årligt i 2024 og 2025 til at etablere et landsdækkende formidlingsarbejde rettet mod den brede gruppe af elever og deres lærere i grundskolen.  Formålet er at styrke børn og unges interesse og motivation i forhold til det erhvervsfaglige område. Der afsættes endvidere 0,3 millioner kroner årligt i 2024 og 2025 til Special Skills. Midlerne kan blandt andet gå til, at Special Skills udvikler nye undervisningsforløb knyttet til Euroskills 2025 og til besøg på Euroskills 2025. Special Skills er udviklet specifikt til elever i udskolingen, der modtager specialundervisning

- Rollemodeller til at vise vejen til en erhvervsuddannelse: For at give elever i 7.-10. klasse mulighed for at møde unge fra erhvervsuddannelserne, som brænder for deres fag, permanentgøres indsatsen 'Vejen til en erhvervsuddannelse'. Aftalepartierne ønsker desuden, at elever på FGU får mulighed for at få besøg af rollemodellerne. Derfor øges den nuværende bevilling på 5,2 millioner kroner med 1,5 millioner kroner i årene 2025, 2026 og 2027 og varigt med 0,5 millioner kroner fra 2028 og frem. Indsatsen består af et landsdækkende korps af unge rollemodeller, der er i gang med en erhvervsuddannelse, og som kan hjælpe eleverne i for eksempel grundskolen med at blive mere afklarede i deres valg af ungdomsuddannelse

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

Ifølge uddannelsesordfører fra SF Sofie Lippert, der var med til at forhandle aftalen, er det vigtigt at kigge bredere end til grundskolen i udbredelsen af kendskabet til erhvervsuddannelserne, idet der er rigtig mange, der vælger en erhvervsuddannelse senere i livet - for eksempel efter en afsluttet FGU. 

Erhvervsuddannelsesaftalen om flere faglærte til den grønne omstilling blev indgået fredag med alle Folketingets partier og er anden aftale i udmøntningen af midlerne fra erhvervsuddannelsesaftalen.  

GDPR