Lars Kunov: Dimensionering er ikke et overgreb - det er et kendt greb i erhvervsuddannelserne
SKAL BØRNENE I FREMTIDEN have dygtige lærere i skolen, de ældre have plejepersonale, og skal der være et tæt tag på skolen, solceller på plejehjemmet og elbiler til hjemmeplejen, så er vi nødt til at gøre op med dogmerne omkring dimensionering.
Manglen på kvalificerede medarbejdere er her allerede. Enhver, der har prøvet at opholde sig på en sygehusafdeling i lidt længere tid, ved, at manglen på sygeplejersker ikke er et fremtidsscenarie. Det er manglen på pædagoger heller ikke. I erhvervslivet er manglen på faglærte i en række brancher så akut, at opgaverne ikke kan løses.
Vi kan ikke vente 7-10 år på, at nye metoder i folkeskolen har vist deres effekt på arbejdsmarkedet. Vi bliver nødt til at tage mere effektive midler i brug. Et af dem kunne være dimensionering
Lars Kunov, A4's uddannelsespolitiske kommentator
SKAL VI SIKRE, at de grundlæggende velfærdsfunktioner virker, og skal vi sikre et konkurrencedygtigt erhvervsliv, der kan drive den grønne omstilling, så skal regeringen tage mere drastiske metoder i brug, end tidligere regeringer har turdet. Mange af de helt nødvendige tiltag som for eksempel en mere praktisk anvendelig undervisning i folkeskolen tager tid.
Vi kan ikke vente 7-10 år på, at nye metoder i folkeskolen har vist deres effekt på arbejdsmarkedet. Vi bliver nødt til at tage mere effektive midler i brug. Et af dem kunne være dimensionering. Regeringen er da også åben for muligheden.
LÆS OGSÅ: Interview med statsministeren: "Vi ønsker som regering at prioritere EUD økonomisk højere"
"Som led i arbejdet vil regeringen arbejde med, hvordan den eksisterende dimensionering af de videregående uddannelser kan videreudvikles". Det står der i allersidste linje af udspillet 'Forberedt på fremtiden I'.
Til pressemødet den 2. marts uddybede forsknings- og uddannelsesminister Christina Egelund (M), at hun "da vil tro", at regeringen "også ender med at dimensionere". Noget der vinder genklang hos Elisa Rimpler fra BUPL.
På erhvervsuddannelserne er optaget tilpasset erhvervslivets behov. På en stribe uddannelser kan man kun blive optaget, hvis man har en kontrakt med en virksomhed.
På andre uddannelser er muligheden for at gøre sin uddannelse færdig i et praktikcenter (skolepraktik) afløst af en mulighed for at skifte til en anden uddannelse, hvor behovet for medarbejdere er større.
Kort sagt: Drømmer man om at blive guldsmed, så skal man have en praktikplads på forhånd. Vil man være smed, så er der frit optag.
YDERLIGERE DIMENSIONERING til universitetsuddannelserne vil primært få flere til at vælge andre videregående uddannelser foreksempel velfærdsuddannelserne.
Skal flere studenter vælge en erhvervsuddannelse, så er det primært erhvervsakademiuddannelserne, der skal reguleres.
De er oprindelig tænkt som overbygninger til erhvervsuddannelserne, men er i dag domineret af studenter. Efterspørgslen på dimittenderne fra erhvervsakademierne er meget forskellig fra uddannelse til uddannelse. De uddannelser, hvor der er flere dimitterede end erhvervslivet efterspørger, bør dimensioneres. På andre uddannelser skal en del af pladserne være betinget af, at man har en faglært uddannelse. Begge dele vil hjælpe erhvervsuddannelserne.
VIL MAN FAKTISK HAVE, at 30 procent af en årgang stater på erhvervsuddannelserne efter folkeskolen, som var målet for reformen fra 2015, så kan det ikke nytte at optage knapt 71,6 procent på en gymnasial uddannelse, når 8,3 procent af en årgang ikke er klar til gymnasie eller erhvervsuddannelse. Der skal flyttes knap ti procent af en årgang til erhvervsuddannelserne.
De skal ikke komme fra den særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), men i høj grad fra de gymnasiale uddannelser. Det sker ikke af sig selv, så enten skal der ske en helt grundlæggende ændring af ungdomsuddannelsessystemet, eller også skal adgangen til gymnasiet reguleres. Det kan gøres gennem en kombination af adgangskrav og dimensionering.
LÆS OGSÅ: For Tesfaye står valget mellem at svinge øksen over gymnasierne eller at skide i skoven
Skal dimensionering ikke være en forringelse af vores uddannelsessystem, skal det følges op af investering i de uddannelser, som vi reelt presser flere over i. De skal have en langt højere kvalitet, og så skal videreuddannelsesmulighederne være langt bedre end i dag.
I dag gælder det om at blive på uddannelsestoget så længe som muligt. Hvis man står af, så koster det deltagerbetaling og selvbetalt forsørgelse at stå på igen. Skal vi undgå at skabe et A- og B-hold, skal man altid have ret til at tage overbygninger uden brugerbetaling og med SU.
Så får vi et dynamisk system, hvor man bygger oven på gennem hele karrieren.