I SIN KLUMME "MINEFELTET" i A4 Uddannelse den 27. januar 2023 skriver Lars Kunov, at udfordringerne som børne- og undervisningsminister kan få Mattias Tesfaye (S) til at længes tilbage til jobbet som integrationsminister. Når vi lytter til statsministerens forslag om genindførelse af mesterlære og Tesfayes fokus på praksisorienterede fag i folkeskolen, rinder Einsteins ord om ”at gøre det samme igen og igen og forvente et andet resultat” i hu.
Ikke at praksisrettede fag i folkeskolen nødvendigvis er en dårlig idé – men mon den når at få effekt i dette århundrede? Og er det største problem ikke politikernes årelange manglende vilje til at tage et opgør med et ungdomsuddannelsessystem, der i sin tankegang har rod i verden, som den så ud i 1960’erne?
LÆS OGSÅ: Mette Frederiksen om regerings topprioriteter: Erhvervsuddannelserne skal i centrum
De unge har for længst valgt en anden vej. Få går fra folkeskolen til en erhvervsuddannelse, mens mange tager vejen gennem gymnasiet, før de vælger erhvervsuddannelse. Og har virksomhederne ikke for længst signaleret, at de ønsker ældre, mere modne lærlinge i mange fag?
Derfor skal vi ikke have en mesterlære som den, man forlod for snart rigtig mange år siden.
Hvis der er forskel på kortet og landskabet, er det bedst at stole på landskabet, og landskabet er, at de unge i nu årevis har gjort noget andet, end politikerne ønsker
Peter Amstrup og Jens Henning Ravnsmed, forhenværende formænd for henholdsvis Danske
Erhvervsskoler – Lederne og Dansk Teknisk Lærerforbund
Der er brug for at se fremad og ikke tilbage, men selvfølgelig er praktik en væsentlig forudsætning for gode erhvervsuddannelser. For os at se er det helt afgørende, at vekseluddannelsessystemet vedvarende skal være en kvalitet i de danske erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser.
Vi er bekymrede for, at det endnu en gang bliver de mange gode intentioner, som alle er enige i, men som ikke virker i praksis.
SKAL DET LYKKES DENNE GANG, skal politikerne turde give erhvervsskolerne et frihedsbrev med det formål at fremme innovation og samskabelse lokalt.
Dette frihedsbrev skal blandt andet indeholde:
- Hver enkelt skole skal igangsætte en strategisk indsats i samspil med relevante interne og eksterne aktører
- Øget frihed til at tilrettelægge uddannelsesforløb fleksibelt under ansvar for kvaliteten både for unge og voksne
- Der skal sikres et kompetenceløft for medarbejdere og ledere på erhvervsskolerne
- Det eksisterende taxametersystem skal grundlæggende revideres
Det faglige selvstyre og arbejdsmarkedets parters indflydelse på og ansvar for uddannelserne er en afgørende forudsætning for succes, men der skal mere turbo på.
DERFOR VIL VI ANBEFALE:
- At det faglige selvstyre grundlæggende revideres, så der er mulighed for at gennemføre hurtige og innovative forandringer
- At praktikpladsproblemet skal løses en gang for alle
I lyset af, at mange vælger gymnasiet direkte efter folkeskolen, kunne man vel også tænke den tanke, at et grundforløb på en teknisk erhvervsskole – ud over det eksisterende – kunne starte med det første år på Teknisk EUX, hvorefter eleverne kunne vælge at fortsætte på andet år eller vælge sig over på en teknisk uddannelse. Karakterer kunne her spille en rolle.
Så om end man kan have varme følelser for ideen om en ungdomsuddannelse i enhver flække og dermed kort til en uddannelse, taler den lange erfaring for at samle ungdomsuddannelserne i større enheder
Peter Amstrup og Jens Henning Ravnsmed, forhenværende formænd for henholdsvis Danske
Erhvervsskoler – Lederne og Dansk Teknisk Lærerforbund
Der er jo noget om, at hvis der er forskel på kortet og landskabet, er det bedst at stole på landskabet, og landskabet er, at de unge i nu årevis har gjort noget andet, end politikerne ønsker – som i ”i årevis”.
LÆS OGSÅ: Tesfaye i stort EUD-interview: "Vi har prøvet store reformer - det gav små resultater”
Så om end man kan have varme følelser for ideen om en ungdomsuddannelse i enhver flække og dermed kort til en uddannelse, taler den lange erfaring for at samle ungdomsuddannelserne i større enheder med fleksibelt omvalg og et længere indløb. En samlet indgang, der i løbet af et halvt til et helt år differentierer sig ud i flere uddannelsesforløb baseret på elevernes faktuelle kompetencer, erfaringer og karakterer.
Vi ønsker Tesfaye al muligt held med øvelsen i at etablere et reelt fungerende ungdomsuddannelsessystem i Danmark.
