Tesfaye i stort EUD-interview: "Vi har prøvet store reformer - det gav små resultater”

20210920-154319-L-1920x1302we
"I praksis er erhvervsuddannelsen i dag både en uddannelse for unge og voksne," lyder det fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i et interview med A4 Uddannelse. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Interview: Børne- og undervisningsministeren fortæller om sine visioner for erhvervsuddannelserne, men en ny EUD-reform er ikke umiddelbart på tapetet.

Der er øjensyneligt ikke behov for en reform af erhvervsuddannelserne (EUD).

Det mener Mattias Tesfaye (S), fortæller han i et stort interview med A4 Uddannelse.

SVM-regeringens børne- og undervisningsminister er istedet af den overbevisning, at mere praktisk undervisning i udskolingen skal få flere unge til at begynde på en erhvervsskole, og samtidig lover han mindre styring fra Christiansborg. 

Mattias Tesfaye starter dog interviewet med at slå fast, at han ikke kan sætte beløb på, hvad det vil koste at løfte erhvervsuddannelserne (EUD), som regeringen vil "styrke markant, sådan at flere unge vælger erhvervsskolerne fremfor det almene gymnasium," som det hedder i SVM's regeringsgrundlag.

Ministeren vil først identificere problemerne, få skitseret løsningerne og derefter afsætte et beløb. 

Er du villig til at sætte det nødvendige beløb af, som løsningen vil kræve? 

"Ja, men i sidste ende er det jo en samlet regeringsbeslutning, hvordan vores finanslov hænger sammen. Men det er jo rigtigt, at EUD er meget fremtrædende i vores regeringsgrundlag. Det er i øvrigt også samfundsøkonomisk fornuftigt, at vi får udlært nogle faglærte," siger han til A4 Uddannelse. 

Jeg er først og fremmest interesseret i, at løsningerne er beviselige
Mattias Tesfaye, børne- og undervisningsminister (S)

Erhvervsuddannelserne blev senest reformet i 2014, men reformen har ikke ført til, at erhvervsskolerne har kunnet tiltrække og fastholde det ønskede antal elever. Og selv om Mattias Tesfaye blot har bestridt posten som børne- og undervisningsminister i lidt over en måned, har han allerede skudt EUD-reformens målsætning om, at 30 procent af eleverne fra grundskolen skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025, ned.

Ministeren giver dog ikke indtryk af, at der er en ny EUD-reform i sigte. I stedet vil han først og fremmest skrue på forskellige knapper. 

"Nu har vi jo prøvet med store reformer. Det gav små resultater. Det afgørende må være, at resultaterne er store. Hvis der er behov for større ændringer, så er jeg meget villig til det. Men jeg er først og fremmest interesseret i, at løsningerne er beviselige, og at de løsninger, der for eksempel er behov for på social- og sundhedsuddannelserne, kan være meget anderledes, end dem der er behov for på håndværkeruddannelserne," siger han. 

LÆS OGSÅ: Tesfaye opgiver politisk målsætning: "Vi kommer ikke i mål med, at 30 procent skal overgå fra grundskolen over til EUD"

Det er derfor helt afgørende for børne- og undervisningsministeren at blive præcis på udfordringerne, “før man begynder at udskrive medicinen".

Mattias Tesfaye italesætter dog to konkrete målsætninger for EUD, der sandsynligvis vil være rammesættende for, hvilke håndtag han vil skrue på. 

“Hvordan vi får uddannet mere end 27.000, det bliver nødt til at handle om mere, end hvordan vi får flere unge ind på EUD, fordi det er ligeså vigtigt, at få flere voksne ind og særligt at reducere frafaldet,” siger han med henvisning til, at det sidste år var 27.000, som fik et svendebrev.

Undervisningen i grundskolen skal ændres

Børne- og undervisningsministeren slår samtidig fast, at erhvervsuddannelserne fortsat skal være et uddannelsestilbud for både unge og voksne.

Han har imidlertid allerede ét bud på, hvordan flere unge skal lokkes til EUD - nemlig via øget praksisretning af grundskolen. Ifølge ham er undervisningen på ikke mindst folkeskolen i dag nemlig alt for lig undervisningsformen på gymnasierne. 

“Det er meget teoretisk. Jeg kunne godt tænke mig, at undervisningen i ligeså høj grad ligner den undervisning, man får på teknisk skole eller social- og sundhedsskolen, som er langt mere anvendelsesorienteret og rettet ud af skolen - ud mod praksis," siger Mattias Tesfaye og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Portræt: Den nye undervisningsminister er selv et produkt af erhvervsuddannelserne

“Da jeg selv startede på teknisk skole, der opdagede jeg lige pludselig matematik som et helt nyt fag, som man kunne lære på en helt ny måde. Jeg synes ikke, der er nogen grund til, at indholdet af undervisningen er så teoretisk, som det er på mange folkeskoler i dag.”

Dermed lægger han sig inden for samme strategi som sin forgænger som børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der ønskede, at børn helt ned i 6. klasse skulle have mulighed for at bygge robotter.

Praksisretningen er vigtigst i udskolningen

Det er dog ikke alene sin forgænger og partifælles snit, Mattias Tesfaye er inspireret af. Den nye socialdemokratiske børne- og undervisningsminister ser også mod Danmarks nabolande i sin ambition for, at “håndværkeruddannelsen bliver en ligeså naturlig forlængelse af folkeskolen som gymnasieuddannelsen". 

“I dag har vi mange af de praktiske fag på mellemtrinnet. Det er jo godt at kunne lave en bordskåner i håndværk og design, men der er grænser for, hvor avancerede fag man kan have, når man går i 5. klasse,” siger han og fortsætter: 

“Vores nabolande har mange flere timer med praktiske fag i udskolingen. Det mener jeg, vi bør kigge seriøst på - altså om placeringen af fagene ligger rigtigt. Men vi skal styre det mindre fra Christiansborg. Vi har i dag i lovgivningen mulighed for at indrette en langt mere praksisrettet undervisning, men der er for få steder, man gør det.” 

LÆS OGSÅ: Analyse: For Tesfaye står valget mellem at svinge øksen over gymnasierne eller at skide i skoven

Mattias Tesfaye bruger netop det som begrundelse for, at der derfor ikke nødvendigvis er behov for store revolutioner i lovgivningen. Men selvom han lægger op til selvbestemmelse ude i folkeskolerne, lægger han ikke skjul på, at han altså synes, det er allervigtigst at sætte ind med den mere praksisorienterede undervisning i udskolingen frem for på mellemtrinnet. 

"Jeg kunne godt tænke mig mere praktik i de sidste år, fordi så bliver praksislæring også en mere naturlig del af overvejelserne om, hvad man skal efterfølgende," forklarer han.

GDPR