POLITIKERNE KAN IKKE nøjes med opfordringer og anbefalinger til kommunerne, for at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Vejen frem er, at politikerne forlanger, at alle kommuner gør som de bedste, mener Danske Landbrugsskoler.
Der er bred politisk enighed om, at flere skal vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse, og det skorter ikke på mål og anbefalinger. Men vi savner krav om handling. Og de omfatter ikke mindst kommunerne, der har ansvaret for overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. Valgkampen er en god anledning til at tænke nyt i den retning.
Vi savner krav om handling. Og de omfatter ikke mindst kommunerne, der har ansvaret for overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse
Lars Møgelbjerg Andersen og Bjarne Ebbesen, hhv. formand og næstformand for Danske Landbrugsskoler
På landbrugsskolerne kommer hovedparten af vores elever faktisk direkte fra grundskolen, men det skyldes primært, at de er opvokset på landet. Forklaringen er desværre ikke, at de grønne muligheder har inspireret dem undervejs i folkeskolen. Og vi har ligesom de fleste andre erhvervsuddannelser brug for flere elever fra byerne for at opfylde erhvervets behov.
LÆS OGSÅ: Optaget på EUD styrtdykker: “Det må være en kerneopgave for en ny regering at styrke EUD”
Konkret ønsker vi derfor, at alle kommuner skal have grøn læseplan for, hvordan deres elever skal arbejde praksisrettet med grøn omstilling, klima og bæredygtighed. Kommunerne skal også aktivt understøtte, at deres skoler anvender mulighederne for et grønt, åbent skoleforløb, alle vejledere skal i praktik på en erhvervsskole, vejledningen skal være læringsfokuseret og så bør erhvervspraktik være obligatorisk for alle elever. Det hele skal naturligvis ske i tæt samarbejde med de lokale interessenter – grundskoler, ungdomsuddannelser og virksomheder.
VORES ØNSKER FLUGTER FINT med de anbefalinger, det nationale program for udskoling og overgang til ungdomsuddannelse kom med i september. Det nationale program var en del af den politiske aftale 'Fra folkeskole til faglært' fra 2018 og bag programmet står repræsentanter for folkeskolen, ungdomsuddannelserne, kommuner, regioner og Børne- og Undervisningsministeriet. De anbefaler for eksempel, at alle elever får erfaringer med uddannelsesmuligheder og arbejdsmarked gennem hele deres skoleforløb. En anden anbefaling lyder, at undervisningen gennem hele skoletiden skal bidrage til elevernes forståelse af verden uden for skolen og efter skolen.
Det ligger lige for at tage de gode erfaringer fra de mest aktive kommuner og gøre dem til allemandseje
Lars Møgelbjerg Andersen og Bjarne Ebbesen, hhv. formand og næstformand for Danske Landbrugsskoler
Men vi er bekymrede for, at den slags anbefalinger ikke kommer alle danske elever til gavn, medmindre Christiansborg-politikerne stiller krav til kommunerne. De fremsynede kommuner sætter erhvervsuddannelserne på den aktive dagsorden, og vi har gode samarbejder på tværs i en del kommuner, blandt andre Horsens, Viborg, Esbjerg og Varde. Der er hundredvis af små og store initiativer over alt i Danmark, men vi savner en overordnet handlingsplan, som gør det muligt at sammenligne og dele erfaringer i fællesskab på landsplan.
LÆS OGSÅ: Folkeskolelærere og vejledere kan igen komme i praktik på erhvervsuddannelserne
Det ligger lige for at tage de gode erfaringer fra de mest aktive kommuner og gøre dem til allemandseje. Vi tror, at det er det, der skal til - at politikerne definerer nogle fornuftige krav og rammer, der bringer os tættere på målet om flere faglærte.
