Direktører: Praksislæring og fremtidens folkeskole - erfaringer fra Odsherred

REGERINGENS NY UDSPIL, 'Forberedt på fremtiden II', har til hensigt at fremme en mere praksisrettet og elevcentreret folkeskole, og dette er ikke et tilfælde. Det er et resultat af flere års målrettede afprøvninger inden for uddannelsessektoren, der blandt andet inkluderer gode erfaringer fra rammeforsøget i Odsherred Kommune. 

I foråret 2020 tog Odsherred Kommune nemlig initiativ til at søge om at være en del af et rammeforsøg, som i samarbejde med den lokale erhvervsuddannelsesinstitution skulle skabe praksisrettede udskolingsforløb målrettet unge med behov for en anderledes skolegang. Odsherred blev som en af de tre kommuner udtaget til at være med i rammeforsøget, og derfor har det fra 2020 til 2023 været muligt for alle unge i Odsherred at vælge at gå i 8. og 9. klasse i en erhvervsklasse. Rammeforsøget var i direkte forlængelse af de lokale erhvervsklasser, som gennem en årrække havde kørt på Højby skole. Deres gode erfaringer med ugentlige praktikdage til udvalgte elever bidrog til udformningen af selve rammeforsøget for hele Odsherred Kommune.

LÆS OGSÅ: Regeringen vil sende udskolingselever i mesterlære hos firmaer eller erhvervsskoler

Praksislæring i autentiske læringsmiljøer med tæt kobling til rollemodeller har bidraget til et mere meningsfuldt uddannelsesforløb for de unge i Odsherred, som sammen med deres forældre aktivt har kunnet vælge denne form for erhvervsklasse til. I Odsherred stod det nemlig klart, at den traditionelle uddannelsesstruktur ikke nødvendigvis evner at møde alle elevers behov. Eleverne i erhvervsklasserne har haft praktisk skolegang varetaget af Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser to ud af ugens fem dage og undervisning i en reduceret fagrække de andre tre dage. 

Dette forsøg har ikke kun vist sig succesfuldt, men har også afsløret det potentiale, der ligger i at have en bredere og mere fleksibel tilgang til undervisning. Det er blandt andet på denne baggrund, at regeringens udspil om juniormesterlære er kommet til verden. 

I regeringens udspil skal alle kommuner fremover have mulighed for at udbyde erhvervsklasser eller, som det hedder i udspillet, juniormesterlære. 

Juniormesterlære er særlig relevant for to kategorier af elever:

• De, der føler sig demotiverede i den traditionelle skolekontekst og trænger til en ny og mere praksisorienteret tilgang
• De, der allerede ved, at de ønsker at forfølge en erhvervsfaglig karriere efter folkeskolen

Målet er at give elever i 8. og 9. klasse mulighed for at vælge dette langt mere praktisorienterede uddannelsesforløb ved at tilbringe én til to dage om ugen på en virksomhed, en erhvervsskole, på FGU eller i den kommunale ungdomsskole. De resterende dage skal de have undervisning i en reduceret fagrække i folkeskolen.

Denne tilgang gør det muligt for eleverne at opleve det virkelige arbejdsliv, tilegne sig praktiske færdigheder, lade sig inspirere af autentiske rollemodeller og se direkte relevans i det, de lærer.

Men, hvorfor er denne tilgang så vigtig?

Mennesker lærer bedst, når de kan se meningen med det, de gør, og når de kan se, hvordan deres læring kan anvendes i den virkelige verden. Det har været de bærende elementer bag udviklingen af erhvervsklasser i Odsherred. Desuden giver erhvervsklasserne eleverne mulighed for at møde autentiske rollemodeller - faglærte, ældre elever og fagfolk. 

De tre vigtige begrundelser for, hvorfor den praktiske tilgang i erhvervsklasserne fungerer, er:

1. Mening med læring

Særligt for erhvervsklassens elever, som traditionelt kan have svært ved at se relevansen i skolefagene, kan praksislæring være nøglen til øget motivation. Ved at integrere fag som dansk, engelsk og matematik med praktisk arbejde kan eleverne se den direkte anvendelse af deres læring, hvilket giver dem en fornyet lyst til at dygtiggøre sig.

2. Forberedelse til fremtiden 

Ved at lade elever opleve arbejdslivet eller den erhvervsfaglige uddannelse på forhånd, rustes de bedre til at tage kvalificerede beslutninger om deres fremtidige karrierevej. Vores erfaringer fra Odsherred viser, at når eleverne har en klar forståelse for, hvad der venter dem, er de bedre forberedt og mere motiverede.

3. Fællesskab og relationer

Ved at sikre, at ikke kun folkeskoleelever møder elever fra FGU Nordvestsjælland og Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, men at der også er et tæt samarbejde mellem lærerne, bidrager det til lettere og mere meningsfulde overgange. Denne relationelle tilgang er fundamentalt vigtig for både de unge og de fagprofessionelle, og det er en tilgang, der var eksisterende før rammeforsøget.

Odsherredmodellen

Samarbejdet omkring erhvervsklasserne i Odsherred fremhæver vigtigheden af brobygning mellem uddannelsesinstitutioner. De mere flydende overgange med de forskellige typer uddannelse har bidraget til øget tryghed hos eleverne og lettet deres uddannelsesvalg. Derfor har det også været et naturligt udviklingsskridt for samarbejdet omkring erhvervsklasserne i Odsherred at inkludere FGU Nordvestsjælland i varetagelsen af de praktiske læringselementer. Vi kalder det selv for Odsherredmodellen. 

Den bygger videre på de gode erfaringer fra rammeforsøget og imødekommer nogle af de vanskeligheder, som vi har oplevet med forsøget. Desuden eksisterer de anderledes tilrettelagte erhvervsklasser i Højby skole med ugentlige praktikdage side om side med kommunens samarbejde med FGU Nordvestsjælland og Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser. Kort sagt, så har meningsfulde, lokale løsninger været centralt for Odsherred Kommune.

LÆS OGSÅ: Kortlægning af kommunernes visitering til FGU viser kæmpe forskelle

Når eleverne træder ind i værkstederne på FGU Nordvestsjælland eller hos Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, bliver de ikke bare elever, der er på besøg. De bliver del af et fagligt fællesskab. De har mulighed for at lære af faglærte, arbejde sammen med andre med samme interesse som dem, og de kan få et realistisk billede af, hvad en karriere inden for et bestemt felt kan indeholde.

Men som med alle innovative tiltag er der også udfordringer. 

Selvom det er essentielt at styrke motivationen hos de unge, må vi også anerkende, at ikke alle unge fra erhvervsklasserne har været klar til at kunne være en del af et praksisfællesskab væk fra deres egen skole. At opbygge den nødvendige tillid og tryghed har været mere krævende, end vi forventede. 

Samtidig har den reducerede fagpakke skabt en del usikkerhed særlig blandt forældre. Her har vi haft en stor formidlingsopgave i at sikre, at elever i erhvervsklasserne altid kan vende retur til en traditionel folkeskoleklasse, og at de altid senere kan få eventuelle manglende fag, hvis de skulle ønske at gå gymnasievejen. 

Her er det værd at bemærke, at regeringen har planer om at etablere en særskilt afgangsprøve specifikt designet til elever i juniormesterlære. Denne prøve vil åbne døre for dem til erhvervsuddannelser, hvilket betyder, at elever, der vælger denne udskolingsmodel, ikke kun får praktisk erfaring, men også en direkte vej ind på arbejdsmarkedet eller videre uddannelse. Det hilser vi i den grad velkommen. 

LÆS OGSÅ: Stor kortlægning dykker ned i frafald og omvalg på erhvervsuddannelserne

Odsherreds erfaringer og regeringens nye udspil viser en klar bevægelse mod en mere varieret, praktisk og elevcentreret undervisning. Vores erfaringer i Odsherred viser, at praksislæring har en plads i fremtidens folkeskole, og at det tætte samarbejde mellem kommune, folkeskole, FGU og erhvervsuddannelser er berigende for alle – særligt for de unge. 

Vi er stolte over, at vi i fællesskab på tværs af kommune og uddannelsesinstitutioner har været med til at bane vejen for regeringens udspil om juniormesterlære.