Københavns Professionshøjskole: Ny læreruddannelse bør inspirere til uddannelsesreform
LANDETS PROFESSIONSHØJSKOLER fik sig igen i år en mavepuster, når det handler om ansøgertallet til uddannelser som lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver. Et fald på læreruddannelsen på 6 procent i forhold til sidste år – og hele 35 procent når man ser på udviklingen fra 2015 og frem til i dag.
Det er ikke kun noget, vi mærker på vores lokale læreruddannelse, hvor der oprettes færre hold år for år. Konsekvenserne er til at føle for den helt almindelige dansker. Der er allerede mange ikke-uddannede lærere i skolen, stor mangel på pædagoger i daginstitutionerne, lukkede sengeafsnit på sygehuse og lange sagsbehandlingstider på jobcentrene.
ALVOREN ER GÅET OP for politikerne – og ikke mindst uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), der har varslet en reform af professionsuddannelserne. Her vil vi gerne komme med en opfordring til ministeren om at trække på de gode, friske erfaringer fra reformen af læreruddannelsen.
Det er nemlig blot et år siden, at den nye læreruddannelse trådte i kraft. Efter en virkelig god og inkluderende proces med de parter, der arbejder i og med folkeskolen. Jakob Harder var som dekan en del af den udviklingsgruppe, der stod for at komme med forslag til den nye læreruddannelse. Og Lis Madsen står som institutchef med ansvaret for implementeringen på landets største læreruddannelse.
Vi oplevede, at den nye læreruddannelse blev udviklet i et tæt og ligeværdigt samarbejde mellem kommunerne (KL), lærerne (DLF), studerende (LL), professionshøjskolerne og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Og så var det også afgørende, at der var politisk vilje på Christiansborg til at knytte ekstra penge til de højere ambitioner. Til bedre praktik og flere undervisningstimer for netop at integrere praksis tættest muligt i uddannelsen.
SELV OM VI ALTSÅ HAR FÅET en ny og bedre læreruddannelse, så betyder det desværre ikke, at det vælter ind med ansøgere. Tværtimod. Ansøgertallet falder stadig. Med den konsekvens at vi på KP’s læreruddannelse ser ind i besparelser på 19 millioner de kommende år og må afskedige mange dygtige undervisere inden årets udgang.
Det er utrolig trist for vores børn, der også i fremtiden har brug for dygtige lærere. Men det ændrer ikke ved, at vores grundlæggende opfattelse er, at den måde, den nye læreruddannelse er udviklet og implementeret på, sikrer, at de uddannede lærere, vores børn kommer til at møde i skolen, er virkelig dygtige. Det er et eksempel til efterfølgelse.
Vi har en klar forventning om, at vores studerendes tilfredshed med uddannelsen kommer til at stige på den lange bane - at praktikskolerne vil opleve stærkere og mere motiverede lærerstuderende - og ikke mindst at færre studerende vil falde fra under selve uddannelsen. Den fortælling vil vi gerne give vinger. Men det kræver hårdt arbejde fra alle parter.
LÆS OGSÅ: Professionshøjskoler frygter fyringer efter udskydelse af reform: “Det er dødbekymrende”
Vi ser arbejdet med etablering af den nye læreruddannelse som et skoleeksempel på, hvordan politikerne inddrager, lytter og forpligter relevante parter i udviklingen af nye uddannelser. Og sikrer ressourcer hertil, så vi ikke skal starte med nedskæringer.
Her i september begynder endnu en årgang på læreruddannelsen her på Københavns Professionshøjskole – cirka 700 nye studerende. Og vi kommer til at gøre vores ypperste for at uddanne dem til fantastiske lærere i tæt samarbejde med skolerne i hovedstadsregionen.
