SMVdanmark: Der er en stor fare ved de 900 millioner kroner til erhvervsskolerne
ENDELIG KOM PENGENE til erhvervsskolerne. En bred skare af organisationer har i årevis efterlyst en større prioritering af erhvervsuddannelserne. Og arbejdsfællesskabet mellem Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har leveret.
Der er tale om et historisk løft af en ellers underernæret sektor, når regeringen vil løfte skolernes økonomi permanent med 900 millioner kroner årligt. Det falder på et tørt sted, da erhvervsskolerne har mistet over 1,5 milliard kroner siden 2015.
LÆS OGSÅ: Politisk aftale sikrer millionløft af erhvervsskolerne fra 2025
Det er dog ikke nok, at børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) helikopterdropper penge over erhvervsuddannelserne. Der er brug for et kvalitetsløft, og at vi stiller højere krav til uddannelserne, så de nye erhvervsskoleelever møder ind til et højere niveau, efterhånden som pengene kommer ud.
SPØRGSMÅLET ER, om flere penge er nok, og hvordan vi sikrer, at kvaliteten følger med taxametrene op.
Vi snakker ikke nok om det, men desværre er kvaliteten bare ikke god nok mange steder. Det er en falliterklæring og skammeligt, når vi skuffer de elever, der har fulgt deres motivation og interesse – og i øvrigt har gjort, hvad samfundet har opfordret til – og valgt en erhvervsuddannelse. Det må bare ikke ske.
I dag er der for mange unge, der af kommunen får besked på, at de skal starte på en erhvervsuddannelse for at modtage uddannelseshjælp. Det er et problem
Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent SMVdanmark
Et ud af desværre mange eksempler kommer fra industritekniker-lærlingen Jimmi Gravesen, der kan fortælle, at eleverne får fri før tid hver dag, og at ”efter to hele uger på skolen føler jeg faktisk ikke, at jeg har lært noget nyt. Det gør sgu ondt på mig, særligt med tanke på, at min mester betaler løn for, at jeg sidder her”. Og Jimmi går oven i købet på det, der skal være et forløb for særlige talenter. Så kan man selv forestille sig, hvad erhvervsskolen tilbyder de ordinære elever.
DER ER INGEN TVIVL OM, at vi har rigtig travlt, hvis vi skal afbøde de negative konsekvenser af det ”brain-drain” vi ser på det danske arbejdsmarked, hvor tusindvis af dygtige faglærte forsvinder hvert år. Den nyeste analyse fra Dansk Arbejdsgiverorganisation, der viser, at vi står til at miste 150.000 faglærte frem mod 2035, cementerer, at opgaven er monumental og vigtig for sammenhængskraften i vores samfund.
Et af vores medlemmer beskrev forleden kort og kontant, at for mange af de tekniske skoler i dag stiller for lave krav til deres elever og tager for mange ind på uddannelsen. Dermed ender skolen reelt set med at fungere som varmestue for skoletrætte elever. En selvforstærkende effekt der rammer de elever og lærere, der elsker deres håndværk og gerne vil engagere sig i undervisningen og gerne vil til Skills. Ydermere skræmmer det virksomhederne væk fra at tage imod lærlinge.
LØSNINGEN ER i vores øjne en cocktailblanding af initiativer. Vi skal først og fremmest have en grundig diskussion om, hvorvidt vi i dag har de rigtige adgangskrav til erhvervsuddannelserne. I dag er der for mange unge, der af kommunen får besked på, at de skal starte på en erhvervsuddannelse for at modtage uddannelseshjælp.
Det er et problem, da en væsentlig andel slet og ret ikke er uddannelsesparate, og det er mit indtryk, at flere vil have godt af mere tid på FGU’en. Derfor skal vi gennemføre forslaget fra Reformkommissionen om, at unge skal have ret til at gå på den forberedende grunduddannelse (FGU). Og økonomien skal justeres, så vi fjerner kommunernes økonomiske incitament til at skippe elever hurtigt videre til erhvervsskolerne.
LÆS OGSÅ: Tesfaye i stort EUD-interview: "Vi har prøvet store reformer - det gav små resultater”
I stedet skal flere unge fra kanten af ”uddannelsesmarkedet” have en blød ”landing” på FGU’en og blive uddannelsesparate, inden de skal have mulighed for at komme på en erhvervsskole gennem en kompetencegivende eksamen eller optagelsesprøve.
Hvis regeringens penge skal komme til gavn, er det på tide med et gearskifte på ungdomsuddannelserne, hvor retorik og virkelighed skal følges ad. Det skylder vi erhvervsskoleeleverne, virksomhederne og ikke mindst skatteborgerne.
