I DISSE DAGE bliver der forhandlet om årets finanslov. Her står 100 millioner kroner og sygner hen i en indefrosset pulje til de klimaerhvervsskoler, der er stor politisk uenighed om. Også internt i regeringen.
Her er det meget positivt, at Danmarksdemokraterne og senest SF i deres finanslovsudspil har taget idéen om en akutpakke til erhvervsskolerne op. Forhåbentlig kan det blive en del af den endelige finanslov. Uanset hvad er det meget positivt med et bredt politisk pres. Det viser, at der på Christiansborg er forståelse for alvoren i situationen.
Vi risikerer lige nu, at pengene i stedet ryger til andre politiske prioriteringer eller får lov til at samle støv uden at komme i brug til, hvad der var intentionen, nemlig at styrke erhvervsskolerne
Kasper Munk Rasmussen, uddannelseschef hos SMVdanmark
Hos SMVdanmark mener vi, at det er afgørende, at der allerede i år bliver frigivet midler til at investere i et løft af for eksempel maskiner og udstyr til erhvervsskolerne. Vi risikerer lige nu, at pengene i stedet ryger til andre politiske prioriteringer eller får lov til at samle støv uden at komme i brug til, hvad der var intentionen, nemlig at styrke erhvervsskolerne. Det må ikke ske.
Det er en noget aparte situation, at vi risikerer en de facto besparelse på erhvervsskolerne, når man husker, at initiativtageren til lærlingeoprøret, Carl-Emil Lind Christensen, allerede for et års tid siden gjorde opmærksom på den absurditet, at udstyret på mange erhvervsskoler har stået og samlet støv siden 1980’erne. Dygtige faglærte er en nøglefaktor for fremtidens arbejdspladser og den grønne omstilling. Det er alt andet lige en kæmpe hæmsko at skulle uddanne sig i fremtidens teknologier ved brug af fortidens.
FOR BLOT KORT anekdotisk at kvalificere den store mangel på dygtige lærlinge, så skrev direktøren for Herningsholm Erhvervsskole, Allan Kortnum, forleden på LinkedIn, at de på Herningsholm er 45 ubesatte lærepladser - bare på blikkenslageruddannelsen. Det viser klart, at efterspørgslen på faglært arbejdskraft er der, og at den er massiv.
AE-rådet forudser konkret, at vi kommer til at mangle 99.000 faglærte allerede i 2030, og det kan så kobles sammen med en analyse fra SMVdanmark, der viser, at vi ser ind i, at der bliver 80.000 færre faglærte på arbejdsmarkedet de næste ti år. Det er skarpt skåret en sand uddannelsespolitisk katastrofe, at vi ikke gør mere for erhvervsskolerne allerede nu.
Vi kan her se, at rigtig mange elever efter et endt FGU-forløb er langt bedre rustet til at tage sig en traditionel ungdomsuddannelse
Kasper Munk Rasmussen, uddannelseschef hos SMVdanmark
Det skal med rette nævnes, at det er godt, at der i årets finanslov er afsat 200 millioner kroner til et løft af den forberedende grunduddannelse (FGU). En del af vores medlemmer, de små og mellemstore virksomheder, beskriver, at en del af deres elever på den pågældende uddannelsesinstitution kunne have haft godt af at have været forbi en FGU-skole, men at det ikke har været muligt, og at nogle elever derfor starter på en erhvervsuddannelse uden at være blevet klædt tilstrækkeligt på inden af uddannelsessystemet.
FGU-skolerne har simpelthen alt for trange økonomiske kår i dag. Særligt med tanke på den vigtige opgave de løfter. Vi kan her se, at rigtig mange elever efter et endt FGU-forløb er langt bedre rustet til at tage sig en traditionel ungdomsuddannelse. Samtidig er det også en rigtig god måde at få fat i nogle af de 42.000 unge, der i dag står uden uddannelse eller arbejde, og som har brug for at finde deres hylde efter mange år i en akademiseret grundskole, der desværre taber mange unge på gulvet med andre læringsstile.
DET ÆNDRER DOG ikke på, at resten af erhvervsuddannelserne stadig har et enormt behov for en permanent højere økonomisk bevilling, eller en tilretning af det skæve taxametersystem. I dag kommer knapt totredjedele af erhvervsskolernes tilskud fra et undervisningstaxameter, der bliver opgjort langt oftere end for eksempel taxametermodellen for gymnasierne, der opgøres sjældnere.
Det betyder, at erhvervsskolerne ofte oplever faldende finansiering, som året skrider frem og elever falder fra uddannelsen. Den udfordring har gymnasierne slet ikke i samme omfang, hvor den pågældende taxametermodel giver større stabilitet. Til det kan tilføjes, at taxameteret for erhvervsuddannelserne ikke er blevet revideret i snart 30 år og derfor ikke tager højde for den teknologiske udvikling, der påvirker omkostningerne på de enkelte erhvervsuddannelser.
Man kan med fordel kopiere modellen fra de videregående uddannelser, hvor institutionerne får 25 procent af økonomien i grundtilskud. I dag er erhvervsskolerne præget af stop and go, hvor man må fyre undervisere, når der er et dyk i elevtallet.
Hvorfor lader vi for eksempel ikke i højere grad økonomien følge de uddannelsesretninger, vi har mest brug for?
Kasper Munk Rasmussen, uddannelseschef hos SMVdanmark
En større grad af grundtilskud vil øge den økonomiske sikkerhed, sikre at de gode undervisere kan fastholdes i sektoren, og det vil give større tryghed på skolerne i forhold til at foretage langsigtede investeringer i udstyr og maskiner.
Indtil dén model er på plads, så må man på anden vis tilføre de midler, der er nødvendige for at sikre stærke og tidssvarende uddannelse. Tilbage står nemlig, at der er en stor diskrepans mellem, hvor vi i dag investerer vores penge, og hvor fremtidens arbejdskraft skal komme fra, og at taxametermodellen på mange måder er forældet og skævt indrettet. Hvorfor lader vi for eksempel ikke i højere grad økonomien følge de uddannelsesretninger, vi har mest brug for?
Hos SMVdanmark er vores medlemmer stolte af deres fag og det bidrag, de giver til vores alles samfund, men som en af vores medlemmer for nylig sagde: ”Det er da mærkeligt, at eleverne i dag bliver uddannet på de samme maskiner, som jeg gjorde for 30 års siden.”
DERFOR FORESLÅR VI, at man som finansiering til et løft af erhvervsskolernes økonomi bruger de 100 millioner kroner afsat til klimaerhvervsskolerne, som ikke ser ud til at blive implementeret i 2023. Ved at frigive dem, kan beløbet for eksempel anvendes til en pulje til udstyr og materialer, som erhvervsskolerne kan søge.
Helt afgørende er, at midlerne kommer i spil hurtigst muligt og kan komme ud og gøre en forskel på erhvervsskolerne, i stedet for at sektoren risikerer at blive udsultet yderligere, ved at midlerne i stedet går til andre politiske prioriteringer.
Vi taler her ikke imod klimaerhvervsskoler som politisk ide. Men den konkrete model med tre klimaerhvervsskoler var et fejlskud, selvom hensigten var god. Alle erhvervsskoler skal være klimaerhvervsskoler med fokus på at uddanne fremtidens grønne arbejdskraft.
Det giver ikke mening at udvælge få frontløbere og så lade resten af erhvervsskolerne i stikken. Det kræver, at vores elever kan arbejde med de nyeste bæredygtige materialer på moderne drejebænke og ikke drejebænke produceret i 1985 i Tjekkoslovakiet.
