VI HAR ET PROBLEM med den grønne omstilling i Danmark. Sagen er, at virkeligheden bevæger sig hurtigt, og de teknologiske muligheder er mange.
Temadebat: Klimaerhvervsskoler
Regeringen har foreslået, at der etableres tre nye klimaerhvervsskoler, der skal være “kraftcentre med fagligt stærke miljøer for grøn omstilling og bæredygtighed”.
A4 Uddannelse har spurgt en række erhvervsskoledirektører, hvad de siger til idéen om klimaerhvervsskoler, samt hvor de synes, at de tre skoler bør ligge og hvorfor.
Deltagere i debatserien:
- A. Neil Jacobsen, direktør, EUC Nord
- Olaf Rye, adm. direktør Ryebners
- Lars Michael Madsen, adm. direktør Tradium
- Niels Yde, , direktør, Learnmark Horsens
- Anne-Birgitte Agger, direktør Hotel og Restaurantskolen
- Inge Prip, direktør Campus Bornholm
- Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne
- Kasper Munk Rasmussen, uddannelsesansvarlig SMVdanmark
- Jesper Østrup, direktør Roskilde Tekniske Skole
- Finn Karlsen, direktør EUC Syd
- Lars Thore Jensen, direktør AMU Fyn
- John Norman, direktør EUC Sjælland
Den udfordring vi står med er, at den uddannelse, eleverne får på erhvervsskolerne, ikke altid er udtryk for de nyeste tendenser inden for fagene. Eksempelvis oplever vi, at elever fortsat uddannes uden at have haft mulighed for at arbejde med de mest klimavenlige materialer eller arbejdsgange, der er tilgængelige i den pågældende branche.
LÆS OGSÅ: Unge talenter skal vække folkeskoleelevers interesse for erhvervsuddannelser
Det er et problem, fordi vi misser potentialet i, at eleverne kan være ambassadører for de nye materialer, og fordi de udførende håndværkere er den vigtigste rådgiver i forhold til valg af materialer og løsninger ude hos rigtig mange privatkunder. Derfor er det vigtigt, at håndværkerne har prøvet at arbejde med klimavenlige alternativer til de mere traditionelle byggematerialer.
Derfor er jeg meget enig med fx Anne-Birgitte Agger fra Hotel- og Restaurantskolen og Lars Michael Madsen fra Tradium i, at det er afgørende, at alle erhvervsskoler bliver en del af klimaindsatsen.
Klimaerhvervsskolerne starter først op i 2024, og der er en risiko for, at forslaget betyder, at der ikke sker særlig meget i mellemtiden, fordi alle ser tiden an og venter på pengene – eller i øvrigt bruger kræfterne på at slås for at blive én af skolerne gennem besøg på Christiansborg
Kasper Munk Rasmussen, uddannelsesansvarlig SMVdanmark
Det er ikke nok at koncentrere indsatsen og de 100 mio. kr. på tre udvalgte skoler, der så skal lade viden dryppe ud til de andre skoler. Det er tværtimod bydende nødvendigt, at hovedparten af de afsatte midler ikke udmøntes isoleret men ses som et nødvendigt investeringsløft af erhvervsskolerne, så midlerne kan bidrage til tidssvarende udstyr, materialer og undervisning, så eleverne gennem deres tid på skolen eksempelvis får mulighed for at arbejde med de mest grønne materialer i branchen.
LÆS OGSÅ: EuroSkills: Poul Nyrup vil bygge olympisk uddannelsesby i Herning
Klimaerhvervsskolerne starter først op i 2024, og der er en risiko for, at forslaget betyder, at der ikke sker særlig meget i mellemtiden, fordi alle ser tiden an og venter på pengene – eller i øvrigt bruger kræfterne på at slås for at blive én af skolerne gennem besøg på Christiansborg i stedet for at få gjort deres egne uddannelser grønne.
HVORDAN FÅR VI SÅ det bedste ud af klimaerhvervsskolerne og de afsatte penge? Her kunne man fx arbejde med en model, hvor der inden for hver branche, f.eks. industri, transport, byggeri mv., udnævnes en hoved-klimaskole, der kan være sekretariat for indsatsen, men at langt størstedelen af pengene fordeles bredt ud til de skoler, der udbyder uddannelser inden for branchen, som så kan bruge penge til fx mere klimavenlige materialer og udstyr. Her er det oplagt at se nærmere på de modeller og erfaringer, man har gjort sig med videnscentrene på erhvervsskolerne, hvor der har været forskellige løsninger ift. at få pengene ud på den måde, der gavner flest mulige elever.
Om SMVdanmark
SMVdanmark har ca. 18.000 medlemsvirksomheder fordelt på mange forskellige brancher inden for mindre industri, byggeri, handel og service, men også it og grafiske fag.
