Københavns Professionshøjskole vil vende dyster udvikling med ny strategi

Anne Vang Rasmussen overtog posten som rektor for Københavns Professionshøjskole (KP) efter Stefan Hermann i sommer, og med den fulgte en række udfordringer med vigende ansøgertal og store nedskæringer. 

Nu skal skuden vendes, og det skal ske med den nye strategi 'Fælles om fagprofessionelle der lykkes i praksis', som bliver Anne Vang Rasmussens første aftryk på landets største professionshøjskole. 

Strategien har fire fokuspunkter, og et af nøgleorderne i strategien er samarbejde, hvilket ligner en toning fra den nye rektor, der har en baggrund som borgmester og kommunaldirektør. KP vil nemlig i højere grad samarbejde med blandt andet skoler, sygehuse og i det hele taget de kommunale og regionale arbejdspladser. 

"Vores studerende skal ud i samfundet og bidrage til at løse samfundets nøgleudfordringer. KP kan ikke løfte sin opgave alene, men kun i fællesskab med vores meduddanere i kommuner, regioner, virksomheder og øvrige omverden," fremgår det af strategien. 

Universiteter er en stærk konkurrent

Succeskriteriet for strategien er at få flere studerende ind ad døren.

Det skal blandt andet lykkes gennem oplysningarbejde på gymnasier og samarbejder med de såkalde 'meduddanere' om at udbrede kendskabet til uddannelserne, og de studerende skal i det hele taget være klædt bedre på til praksis.

Strategien indeholder både AI, en tættere kobling af uddannelserne til praksis og og ikke mindst at give de studerende tydeligere karriereveje, forklarer dekan på KP Jakob Harder. 

“En vigtig del af strategien, som vi mangler at udfolde, er at give stærkere karriereveje, så det bliver tydeligere for de studerende, hvordan de kan udvikle sig videre fagligt gennem hele livet. Det er der, hvor universiteterne er en stærk konkurrent, fordi de studerende ikke allerede fra start af skal vælge den profession, de ønsker at havne i. Det gør man med mange af vores uddannelser,” siger Jakob Harder. 

Didaktisk vil professionshøjskolen flytte undervisningen tættere på praksis. Derfor vil mere undervisning for sygeplejerskeuddannelsen eksempelvis foregå på skolens uddannelseshospital, hvor de studerende er på en afdeling sammen med deres underviser og på den måde får fingrene mere ned i den praksis, de kommer ud til.  

Og på læreruddannelsen har KP et futureclassroom-lab, som er et beskyttet læringsrum i form af et klasseværelse, hvor de studerende kan arbejde med nye måder at undervise på og prøve nye ting af, hvilket også vil blive benyttet i højere grad. 

“Det er noget af det, vi investerer i i strategien,” siger Jakob Harder.  

Udfordringer kalder på ny strategi

Så sent som i sommer oplevede KP igen tilbagegang i optaget, hvor særligt to uddannelser kæmpede med faldende ansøgertal og ledige studiepladser. 

Lærer- og pædagoguddannelsen gik tilbage med henholdsvis 15 og 6 procent sammenlignet med året forinden, og de to uddannelser endte med tilsammen at have 1.779 ledige studiepladser. På læreruddannelsen alene er taxameterindtægterne faldet med 22 procent siden 2022. 

Den nye strategi tager fat på hovedudfordringen, som er at uddanne mere velfærdspersonale, lyder det fra dekan Jakob Harder.  

"Det ville ikke være noget problem for os at få færre studerende, hvis der også var behov for færre uddannede, så måtte vi tilpasse, men vi kan se en stor mangel på blandt andet lærere, pædagoger og sygeplejersker. Det er et væsentligt omdrejningspunkt i vores strategi," forklarer han.  

Udgifter til strategien

Ifølge Anne Vang Rasmussen er der ikke sat nye penge af til at finansiere strategien. Derfor skal KP også være tydelig på, hvad der skal prioriteres nu og her, og hvad der må vente. 

“Pengene kommer ikke dumpende ned fra himmelen. Vi har ikke et råderum, hvor vi kan hente penge, fordi vi har fået ny strategi. Det bliver inden for vores eksisterende ressourcer. Det er også derfor, det er så vigtigt at prioritere. Hver gang vi for eksempel prioriterer noget, som vi skal arbejde med på hele KP, så betyder det, at det lokale råderum på uddannelserne bliver mindre, så det skal vi selvfølgelig ikke gøre for mange gange,” siger Anne Vang Rasmussen.  

“Vi kommer ikke til at sige, at vi skal have en pulje på toppen af vores øvrige drift, som går til strategien. Det er en dum måde at se strategien på. Den skal jo leve i vores organisation og i den måde vi bruger hele vores budget,” forklarer hun videre.  

LÆS OGSÅ: Hun har været politiker og direktør - som rektor på Københavns Professionshøjskole skal Anne Vang Rasmussen være lidt af begge dele

Efteruddannelse af ledere er eksempelvis noget, KP prioriterer mindre, mens arbejdet med AI er blevet opprioriteret.  

“Vi prioriterer AI i strategien. Det er ud fra, at kunstig intelligens kan og vil have en enorm betydning i vores uddannelser. Det gælder både undervisning, eksamensafvikling og administration. Kunstig intelligens har kæmpe potentiale, men også nogle faldgruber, som vi er nødt til at arbejde med,” siger Anne Vang Rasmussen.  

Københavns Professionshøjskole blev oprettet i 2018 efter en fusion mellem Metropol og UCC. Dengang vedtog bestyrelsen den nu tidligere strategi ’Fælles om fremragende undervisning’.

Det fremgår ikke, hvor længe den nye strategi løber.