DET ER OPLØFTENDE, at der endelig synes at være enighed om, at vi ikke bare skal snakke om de unge under 25 år uden job eller uddannelse. Nu begynder vi også at se på, hvordan vi kan styrke den indsats, som er designet til målgruppen: FGU’en.
Temadebat: 40.000 unge uden job og uddannelse
Hvordan får vi de estimerede mindst 40.000 unge uden job og uddannelse i uddannelse, når nu FGU ikke ser ud til at kunne rumme hele den målgruppe? Det har A4 Uddannelse spurgt en række aktører, politikere og eksperter om.
Deltagere i debatserien:
- Henrik Hvidesten, formand, FGU Danmark
- Søren Heisel, forbundssekretær, 3F
- Kasper Palm, forbundssekretær, Dansk Metal
- Gitte Willumsen, MF, Det Konservative Folkeparti
- Karina Meinecke, formand, Danmarks Vejlederforening
- Stina Vrang Elias, adm. direktør i tænketanken DEA
- Lars Buchholt Kristensen, formand, Ungdomsskoleforeningen
- Hanne Pontoppidan, formand, Uddannelsesforbundet
- Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
- Nanna Højlund, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
- Anne Sophie Madsen, områdechef, ungdomsuddannelse EVA
- Ellen Trane Nørby, ungdomsuddannelsesordfører, Venstre
- Claus Rosenkrands Olsen, uddannelseschef, Dansk Erhverv
- Andreas Rasch-Christensen, forskningschef for pædagogik og dannelse på VIA University College
- Signe Tychsen Philip, underdirektør, Dansk Industri
- Tina Voldby, Tekniq Arbejdsgiverne
I Tænketanken DEA arbejder vi dagligt med data. Der er en naturlov i vores arbejde; viden baseret på data lader vente på sig. Det samme gælder for FGU-data. Vi kan endnu ikke danne os et kvalificeret billede af, hvor FGU-eleverne ender. Det er uddannelserne slet og ret for nye til.
LÆS OGSÅ: Regeringen vil fremlægge FGU-redningsplan i løbet af august
Vi kan heller ikke sammenligne data fra FGU på fravær, frafald og trivsel med andre uddannelsestilbud. Det skyldes, at FGU’ens målgruppe ikke umiddelbart kan sammenlignes med elever på andre uddannelsestilbud. Eventuelt højt fravær eller stort frafald kan ikke bruges som dom over FGU’ens succes. Hele humlen med FGU er, at målgruppen ikke har så let ved uddannelse. Vi skal derfor være utrolig påpasselige med allerede nu at fælde dom over, om FGU’en 'lykkes' med sine elever.
Det er derfor meget positivt, at de politiske vinde i øjeblikket blæser i retning af en økonomisk redningskrans til de hårdt pressede FGU-uddannelser. Et flertal uden om regeringen vil have en akutplan for FGU’en, mens Radikale i et nyt udspil bedyrer, at de vil afsætte en kvart milliard årligt til FGU-institutionerne.
Vi må forholde os til manglen på elever
Og der er hårdt brug for investering. Sjældent er et nyt uddannelsestilbud blevet født med så ringe økonomi, som FGUen. I kølvandet på ny finansiering skal vi se på præmisserne for finansieringen. Som nævnt ovenfor har vi ikke særlig meget data om særlig meget – men vi kan se, og vi kan forholde os til det faktum, at der ikke starter tilstrækkeligt mange elever på FGU.
LÆS OGSÅ: Her er kommunerne med det største fald i FGU-elever
I dag sker opstart på FGU igennem visitering fra elevens bopælskommune. Det kan altså ikke ske på elevens eget initiativ. Det er derfor oplagt, at pilen peger på kommunerne, når der mangler elever på FGU. Flere steder i den offentlige debat er kommunerne blevet kritiseret for ikke at visitere flere elever til FGU. Men kritikken bør jo følges op af spørgsmålet om, hvorfor kommunen fravælger det.
Ifølge Peter Pannula Toft fra KL skyldes det, at kommunerne ikke ser FGU som det rigtige tilbud til alle. Han siger, at "der er situationer, hvor der kan være andre veje til uddannelse eller beskæftigelse. Det skal passe til den enkelte unge".
Det billede bekræftes af Torben Lønberg, borger- og arbejdsmarkedschef i Langeland Kommune. Kommunen har et særskilt uddannelsestilbud, som man bruger til at forberede en gruppe unge til at være parate til et forløb på FGU. I bund og grund et forberedende kursus til et forberedende kursus. Ræsonnementet for at have et sådant begrunder Torben Lønberg overfor A4 Uddannelse:
"FGU kan ikke håndtere dem. Vi er interesseret i, at de om muligt ikke lider nederlag på FGU. Når de først er kommet derind, skal de også være så klar, at de bliver der."
Kommunerne skal høres – ikke peges fingre ad
Hvis det er rigtigt, at kommunerne ikke anser FGU’en som det rigtige for målgruppen, så er det FGU’en, der skal tilpasses – ikke omvendt. FGU er som bekendt ikke indrettet som fx EUD og de videregående uddannelser, hvor man dimensionerer efter, hvad arbejdsmarkedet har brug for. FGU er etableret for at favne en helt bestemt målgruppe af unge; de unge, der uden FGU’en ikke kan få uddannelse eller job.
FGU er blevet sidestillet med andre uddannelsestilbud både i forhold til finansieringsmodel og organisering. Men hvad hvis målgruppen ikke er rustet til et læringsorienteret uddannelsestilbud?
Stina Vrang Elias, administrerende direktør, Tænketanken DEA
Vi bør derfor ikke pege fingre ad kommunerne og insinuere, at kommunerne undgår at visitere til FGU’en for deres egen skyld. I stedet bør vi spørge, hvordan vi kommer hen til et sted, hvor kommunerne ser FGU’en som den bedste løsning for deres unge – også selvom de selv skal betale dele af den.
Vi skal spørge kommunerne, hvad der skal til for, at de visiterer deres unge til FGU. Skal FGU være mindre målstyret? Skal der være større sammenhæng med arbejdsmarkedet? Skal der være kortere eller mere fleksible forløb? Eller bliver kommunerne i første omgang skræmt væk af de mange, mange udfordringer, som FGU’en har måttet slås med - økonomi, bygningsmasse mv. – og fravælger uddannelsestilbuddet på den baggrund?
En fejl at sidestille FGU med almindelige uddannelsestilbud
Et bud kunne være, at FGU’en i dag er for fokuseret på uddannelse ift målgruppen. Vi ved fra en analyse gennemført af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i 2019, at ca. 40 pct. af unge uden uddannelse og job har et handicap. FGU’en har i dag et ganske tydeligt uddannelsesforberedende formål. Der er rigtignok også fokus på praksisfaglighed og inklusion. Men det er stadig en uddannelse, som har til formål at forberede unge til mere uddannelse eller job. For nogle unge med handicap eller andre udfordringer er det bare ikke kun læring eller faglig mestring, der er deres udfordring. For dem er der sideløbende behov for hjælp til bolig, sundhed og psykiske udfordringer.
LÆS OGSÅ: Hovedarkitekten bag FGU langer ud efter politikerne: De har ikke løftet deres ansvar
Og uanset hvor meget intentionerne og velviljen er der hos ansatte og ledelse hos FGU, er det i dag svært for FGU-skolerne at imødekomme alle de behov. FGU er blevet sidestillet med andre uddannelsestilbud både i forhold til finansieringsmodel og organisering. Men hvad hvis målgruppen ikke er rustet til et læringsorienteret uddannelsestilbud?
Det peger i retning af, at FGU’en skal styrkes og tilpasses. Både organisatorisk og økonomisk. Det kan både være med anderledes indhold og anden organisering, men i særdeleshed også flere ressourcer. Der er behov for, at vi samtænker indsatsen med områder som social- og sundhedsområdet såvel som psykiatrien, beskæftigelsesområdet osv. Det er ikke kun et uddannelsesanliggende at få flere unge i uddannelse og job – og FGU’en kan ikke sidestilles med et almindeligt uddannelsestilbud.
