HVIS VI IKKE SKAL TABE en hel generation af unge på gulvet, skal vi turde stille højere krav til folkeskolen, så vores børn og unge bliver klædt ordentligt på til job og uddannelse efter grundskolen. Her er det helt centralt, at flere bliver motiveret til at tage en erhvervsuddannelse.
Temadebat: 40.000 unge uden job og uddannelse
Hvordan får vi de estimerede mindst 40.000 unge uden job og uddannelse i uddannelse, når nu FGU ikke ser ud til at kunne rumme hele den målgruppe? Det har A4 Uddannelse spurgt en række aktører, politikere og eksperter om.
Deltagere i debatserien:
- Henrik Hvidesten, formand, FGU Danmark
- Søren Heisel, forbundssekretær, 3F
- Kasper Palm, forbundssekretær, Dansk Metal
- Gitte Willumsen, MF, Det Konservative Folkeparti
- Karina Meinecke, formand, Danmarks Vejlederforening
- Stina Vrang Elias, adm. direktør i tænketanken DEA
- Lars Buchholt Kristensen, formand, Ungdomsskoleforeningen
- Hanne Pontoppidan, formand, Uddannelsesforbundet
- Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
- Nanna Højlund, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
- Claus Rosenkrands Olsen, uddannelseschef, Dansk Erhverv
- Andreas Rasch-Christensen, forskningschef for pædagogik og dannelse på VIA University College
- Tina Voldby, Tekniq Arbejdsgiverne
- Anne Sophie Madsen, områdechef, ungdomsuddannelse EVA
- Ellen Trane Nørby, ungdomsuddannelsesordfører, Venstre
- Signe Tychsen Philip, underdirektør, Dansk Industri
- Katrine Evelyn Jensen, forbundsformand for DSU
I Tekniq Arbejdsgiverne ser vi med stor bekymring på den nuværende situation, hvor omkring 40.000 unge under 25 år hverken er i job eller under uddannelse. Det betyder nemlig dårligere liv for de unge, færre dygtige medarbejdere til virksomhederne og et tab for hele samfundet. Der er en række årsager til udfordringen, men det handler i høj grad om, hvordan folkeskolen er indrettet i dag.
LÆS OGSÅ: Analyse: Her står Rosenkrantz-Theils slag om erhvervsuddannelserne i efteråret
Folkeskolen er over årene blevet mere og mere teoretisk på bekostning af den praktiske læring. Mens vi gennem mange år har haft travlt med at tale om Danmark som et vidensamfund, hvor al produktion skulle foregå i andre lande, er der opstået et uheldigt skel i folkeskolen: Undervisningen kom gradvist til at tilgodese de bogligt interesserede elever, hvor gymnasiet derfor også i stigende grad blev det naturlige uddannelsesvalg – på bekostning af erhvervsuddannelserne, som i stigende grad blev betragtet som andenrangs.
BEGYND DERFOR MED at få mere praktisk faglighed i de ordinære fag, såsom dansk, fysik, kemi og matematik. Det vil styrke elevernes generelle forståelse og nysgerrighed for erhvervsuddannelserne og give de elever, som lærer bedst gennem praksis, bedre forudsætninger for at klare sig godt i skolen.
LÆS OGSÅ: Nyt nationalt videnscenter skal styrke forskning i at få flere til at vælge EUD
Det vil dermed forventeligt også have den positive effekt, at flere unge vil vælge en erhvervsuddannelse, da de vil stifte bekendtskab med en mere praktisk læringsform, som vil være lig den, de vil møde på en erhvervsuddannelse. Vi har jo i den grad brug for, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, for manglen på faglærte vokser – ikke mindst til de meget efterspurgte job til den grønne omstilling af det danske samfund, som f.eks. elektrikere, vvs’ere og smede. Det er dem, som skal producere, installere, servicere og forbedre de løsninger, der er afgørende for et grønnere samfund.
Erhvervspraktik kan måske også flytte tvivlende elever over på erhvervsuddannelse: ”If you see it you can be it
Tina Voldby, underdirektør, Tekniq Arbejdsgiverne
Et andet oplagt indsatspunkt er at genindføre erhvervspraktik i folkeskolen. Det er vigtigt, at alle elever stifter bekendtskab med arbejdslivet tidligt i deres liv. Erhvervspraktik kan måske også flytte tvivlende elever over på erhvervsuddannelse: ”If you see it you can be it”.
ENDELIG BØR VI arbejde målrettet for at sikre, at alle folkeskoleelever går op til de obligatoriske afgangsprøver i 9. klasse. Obligatoriske afgangsprøver vil sikre, at folkeskolen har et større fokus på kvalitet i undervisningen, hvilket jo er et helt centralt sigte i folkeskolen. Omkring ti procent af de danske unge afslutter i dag grundskolen uden at aflægge de obligatoriske 9. klasse-prøver. Det svarer til cirka 6.400 elever om året. Derudover er der en gruppe elever, som ikke opnår karakteren 2 i dansk og matematik ved 9. klasse-prøverne, og som derfor ikke har adgang til en ungdomsuddannelse.
LÆS OGSÅ: R til kommunerne: Andelen af unge uden uddannelse skal ned med en fjerdedel
Det er ikke godt nok, og vi gør dem ingen tjeneste ved ikke at sikre, at de tager deres afgangsprøver – vi fratager dem tværtimod deres muligheder for at fortsætte på en ungdomsuddannelse. Vi bør derfor lægge en klar plan på de enkelte skoler for, hvordan man får endnu flere gjort klar til afgangsprøverne.
Det på høje tid, at vi gør noget, hvilket også flere politikere på Christiansborg efterhånden har indset. En basal nødvendighed for folkeskolen må være, at den i højere grad bliver i stand til at løfte sin opgave med at gøre de unge klar til en ungdomsuddannelse. Det er afgørende, hvis vi skal sikre, at flere unge får et godt liv, at danske virksomheder får de kræfter, der skal til for at skabe resultater, og at de store samfundsdagsordener som for eksempel den grønne omstilling kan blive løst.
