DET VAR MILDEST TALT et omfattende regeringsgrundlag, der blev fremlagt forleden. Et enkelt forslag på side 21 har dog ikke fået den opmærksomhed, som det fortjener.
LÆS OGSÅ: Overblik: Det vil SVM-regeringen med EUD, FGU og VEU
For her bliver der i forbindelse med opkvalificering og efteruddannelse nævnt, at muligheden for for eksempel "at etablere en ”uddannelseskonto”, som den enkelte kan trække på gennem livet”, skal undersøges .
Udfordringen er åbenlys. I de kommende år vil tusindvis af job forsvinde og blive erstattet af nye typer job, der end ikke er opfundet endnu
Jannik Frank Petersen, forbundsformand, Teknisk Landsforbund
Vi er meget spændte på at høre, hvilke tanker regeringen har gjort sig om dette. Efteruddannelse og opkvalificering har været en kæphest for mig og mit forbund i lang tid – og derfor er jeg meget tilfreds med, at det også er tænkt i de kommende politiske planer.
FOR UDFORDRINGEN ER ÅBENLYS. I de kommende år vil tusindvis af job forsvinde og blive erstattet af nye typer job, der end ikke er opfundet endnu. Samtidig har Danmark halveret de offentlige kroner brugt på videregående efteruddannelser i perioden 2009-2018.
Derfor er det tiltrængt med et kritisk blik på, hvordan vi holder arbejdsstyrken opdateret og rustet til de kommende års udvikling på arbejdsmarkedet. Og efteruddannelse skal ikke blot være et personalegode for de engagerede få, men en tvingende nødvendighed for alle.
LÆS OGSÅ: Rekordfå virksomheder sender medarbejderne på efteruddannelse
Derfor er det en stor udfordring, at vi lige nu bruger 98 af 100 uddannelseskroner i de allerførste uddannelsesår, hvor vi uddanner rigtig mange unge på erhvervsskoler, universiteter og erhvervsakademier. Det er forsvindende lidt, som vi bruger på uddannelse senere i livet. Specielt fordi udviklingen på arbejdsmarkedet går stærkt i disse år – og det kommer kun til at gå stærkere. Den grønne omstilling og digitalisering definerer helt nye retninger for arbejdsmarkedet, og tusindvis vil blive koblet af arbejdsmarkedet, hvis vi ikke i stor skala investerer i relevant efteruddannelse og omskoling.
DERFOR ER DET HELT CENTRALT, at der nu bliver sat politisk strøm til tankerne om mere og bedre efteruddannelse. Det hilser jeg meget velkomment. Men det er også nødvendigt, at vi bygger en helt ny model, som tager udgangspunkt i alle de gode erfaringer og indsigter, vi har.
LÆS OGSÅ: Aktører er lettede over VEU-trepart - men “havde håbet på mere og en varig aftale”
Vi har lige nu en omstillingsfond, som fungerer rigtig godt. Her er der masser af gode ideer og tanker, som skal føres med ind i de politiske planer. Måske kan vi endda brede konceptet ud og tale om en “arbejdslivskonto”, hvor man kan opspare frihed, orlov med videre til at foretage større skift i løbet af livet og arbejdslivet. Ikke mindst set i relation til den stigende pensionsalder, så vil det være oplagt at tænke ind, hvordan og hvornår man aktivt kan vælge en ny retning for sit liv.
Virksomheden har ansvaret for at sikre, at du er uddannet til det job, du har og den branche, du er i – og det har du selv en aktie i. Men ofte så er der afslag på kurser, som peger i retning af det næste job. Så det handler i bund og grund om, at den enkelte selv får større “ret” til at vælge de kurser og den efteruddannelse, der kan udvikle én, og som kan give nye kompetencer. Forberede næste fase af arbejdslivet.
I FAGBEVÆGELSEN HAR VI ET ANSVAR for at sikre bedst mulige vilkår for den enkelte – og derfor vil jeg stærkt opfordre til, at man ikke blot tænker efteruddannelse, som noget, der udelukkende skal forme arbejdsstyrken efter virksomhedernes behov, men en konto, der reelt tager udgangspunkt i den enkelte, og sikrer, at det er muligt for alle selv at tage ansvar og handle på egne ønsker i forhold til hele arbejdslivet.
