Uddannelsesforbundet: Giv nu FGU en reel chance

LÆS OGSÅ: Regeringen vil fremlægge FGU-redningsplan i løbet af august

Vi taler om et forberedende tilbud til de unge, som har allerstørst brug for stabilitet og en håndholdt indsats i uddannelsen. Dem, som man bekymret har omtalt i rapporter, analyser og tal gennem snart flere år – de 45.000-50.000 unge uden uddannelse eller beskæftigelse.

Det tilbud findes allerede i form af FGU.

Vi tror fortsat fuldt og fast på, at FGU skal være hovedvejen for disse unge. Ikke i form af et nyt opfundet forberedende tilbud, men som et FGU med bedre rammevilkår og ikke mindst en politisk opbakning på både landsplan og lokalt. Og det gør vi blandt andet, fordi det ser ud til, at eleverne generelt føler, de har fået det tilbud, de har brug for.

Det er da en succes! Og en succes, som lærerne i høj grad kan tage æren for, og som skyldes deres kæmpe indsats og tro på, at FGU kan noget. FGU-institutionerne har haft urimelige vilkår fra starten, som har medført massefyringer og stresssygemeldinger, de har fået bygninger til undervisning, som man ikke ville tilbyde andre slags elever – og alligevel har de givet unge det tilbud, som de har haft brug for. Det skyldes også, at FGU har lærere, der har de nødvendige og meget vigtige pædagogiske erfaringer med den yderst varierede målgruppe med alle slags udfordringer.

Den helt store og grundlæggende fejl i tilbuddet til de unge er, at FGU fra starten har været underfinansieret og afhængigt af de økonomiske konjunkturer, der måtte herske på et givent tidspunkt.

LÆS OGSÅ: Færre unge i Aarhus begynder på FGU: "FGU har ikke nok ressourcer til at rumme de svage unge"

Det skyldes i høj grad den økonomiske konstruktion, som FGU er født med:

Mens anden ungdomsuddannelse betales af staten, skal kommunerne betale størsteparten af udgifterne til en FGU-elev. Og da refusionen fra staten til FGU går ind i kommunernes samlede pulje, kan der være en enkelt kommunal bogholder eller to, som måske er fristet til at give den unge et billigere kommunalt tilbud eller sende den unge i et midlertidigt job?

Det kunne tal fra EVA tyde på: I nogle kommuner får kun syv procent af de unge i målgruppen tilbud om FGU, mens det i andre er 30 procent. Vi synes, de tal taler for sig selv. For de unge, der har brug for FGU-tilbuddet, er jo derude.

MÅSKE KAN DET SKYLDES ukendskabet til FGU? Tilbuddet har ikke fået den store bevågenhed i medierne. Og FGU-skolerne kan ikke reklamere med et godt FGU-tilbud, da de unge skal visiteres af kommunen og ikke frit kan vælge det. Og måske har de alt for få historier, der har været fortalt, ofte også været dårlige, fordi FGU var født med en dårlig økonomi? Det kan have betydet, at FGU’s renommé har skræmt mange unge – eller deres forældre – væk.

LÆS OGSÅ: Langeland Kommune sender dobbelt så mange unge på eget tilbud som på FGU: “FGU kan ikke håndtere dem”

Måske har vi heller ikke været dygtige nok til at fremhæve de unge, der har fået den nødvendige uddannelsesmæssige eller personlige rygrad tilbage på FGU? For vi ved, at de findes i stor stil.

Vi tror på, at en fuld statslig finansiering vil betyde, at flere unge vil vælge FGU som en mulighed. Og hvis der blev større fokus på FGU i grundskolernes vejledning og givet mulighed for brobygning og afkrydsning af at ønske FGU efter 9. klasse – så er vi tæt på mål.

Hvis, vel at mærke, pengene også matcher udgifterne på skolerne!

Derfor krydser vi fingre for, at politikerne fastholder deres fokus på FGU og bakker op med både en akutpakke og en permanent økonomisk løsning – og helst inden et valg. For hvorfor dog opfinde noget nyt, når FGU – med de skønhedsmæssige fejl, der har været og er, samt den manglende politiske opbakning – faktisk er det helt rette tilbud?