Uddannelsesforbundet:
Giv nu FGU en reel chance

Hanne_Pontoppidan_formand_Uddannelsesforbundet_pressefoto_Mikkel___stergaard_1920px
Foto: Mikkel Østergaard, Uddannelsesforbundet
23. aug. 2022 06.30
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
Svaret på FGU i problemer er ikke nye veje, men bedre rammevilkår og politisk opbakning både på landsplan og lokalt.

LIGE FOR TIDEN ser de fleste Christiansborgpolitikere ud til endelig at have fået øje for FGU.

Forskellige partier står næsten i kø for at give den tre år gamle institution de nødvendige økonomiske midler. Og børne- og undervisningsministeren har nu lovet en aftale i august.

Tak! Vi ser frem til løsninger, der gør det muligt og rimeligt at løfte denne meget, meget vigtige opgave.

Temadebat: 40.000 unge uden job og uddannelse

Hvordan får vi de estimerede mindst 40.000 unge uden job og uddannelse i uddannelse, når nu FGU ikke ser ud til at kunne rumme hele den målgruppe? Det har A4 Uddannelse spurgt en række aktører, politikere og eksperter om.

Deltagere i debatserien:

  • Henrik Hvidesten, formand, FGU Danmark
  • Søren Heisel, forbundssekretær, 3F
  • Kasper Palm, forbundssekretær, Dansk Metal
  • Gitte Willumsen, MF, Det Konservative Folkeparti
  • Karina Meinecke, formand, Danmarks Vejlederforening
  • Stina Vrang Elias, adm. direktør i tænketanken DEA
  • Lars Buchholt Kristensen, formand, Ungdomsskoleforeningen
  • Hanne Pontoppidan, formand, Uddannelsesforbundet
  • Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Nanna Højlund, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • Anne Sophie Madsen, områdechef, ungdomsuddannelse EVA
  • Ellen Trane Nørby, ungdomsuddannelsesordfører, Venstre
  • Claus Rosenkrands Olsen, uddannelseschef, Dansk Erhverv
  • Andreas Rasch-Christensen, forskningschef for pædagogik og dannelse på VIA University College
  • Signe Tychsen Philip, underdirektør, Dansk Industri
  • Tina Voldby, Tekniq Arbejdsgiverne

LÆS OGSÅ: Regeringen vil fremlægge FGU-redningsplan i løbet af august

Vi taler om et forberedende tilbud til de unge, som har allerstørst brug for stabilitet og en håndholdt indsats i uddannelsen. Dem, som man bekymret har omtalt i rapporter, analyser og tal gennem snart flere år – de 45.000-50.000 unge uden uddannelse eller beskæftigelse.

Det tilbud findes allerede i form af FGU.

Vi tror fortsat fuldt og fast på, at FGU skal være hovedvejen for disse unge. Ikke i form af et nyt opfundet forberedende tilbud, men som et FGU med bedre rammevilkår og ikke mindst en politisk opbakning på både landsplan og lokalt. Og det gør vi blandt andet, fordi det ser ud til, at eleverne generelt føler, de har fået det tilbud, de har brug for.

Selv professionelle ildsjæle kan dog få nok, hvis de ikke får politisk anerkendelse og rimelige vilkår
Hanne Pontoppidan, formand Uddannelsesforbundet

Der er ikke meget statistik på FGU-området. Så et af de udtryk, vi har for, at tilbuddet er det rigtige, er elevernes trivsel. Og på trods af en ekstremt differentieret målgruppe med alle slags fysiske og psykiske udfordringer og de mange udfordringer, skolerne har haft, har der været en stabil høj trivsel blandt FGU-eleverne. 93,9 procent af eleverne havde i 2021 – i en tid med corona – høj trivsel.

Det viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriets Uddannelsesstatistik.

Det er da en succes! Og en succes, som lærerne i høj grad kan tage æren for, og som skyldes deres kæmpe indsats og tro på, at FGU kan noget. FGU-institutionerne har haft urimelige vilkår fra starten, som har medført massefyringer og stresssygemeldinger, de har fået bygninger til undervisning, som man ikke ville tilbyde andre slags elever – og alligevel har de givet unge det tilbud, som de har haft brug for. Det skyldes også, at FGU har lærere, der har de nødvendige og meget vigtige pædagogiske erfaringer med den yderst varierede målgruppe med alle slags udfordringer.

Den helt store og grundlæggende fejl i tilbuddet til de unge er, at FGU fra starten har været underfinansieret og afhængigt af de økonomiske konjunkturer
Hanne Pontoppidan, formand Uddannelsesforbundet

SELV PROFESSIONELLE ILDSJÆLE kan dog få nok, hvis de ikke får politisk anerkendelse og rimelige vilkår, der gør det muligt også at give den bredde i uddannelsen og de muligheder for at udvikle nye veje, som de kan se, at der er brug for.

Den helt store og grundlæggende fejl i tilbuddet til de unge er, at FGU fra starten har været underfinansieret og afhængigt af de økonomiske konjunkturer, der måtte herske på et givent tidspunkt.

LÆS OGSÅ: Færre unge i Aarhus begynder på FGU: "FGU har ikke nok ressourcer til at rumme de svage unge"

Det skyldes i høj grad den økonomiske konstruktion, som FGU er født med:

Mens anden ungdomsuddannelse betales af staten, skal kommunerne betale størsteparten af udgifterne til en FGU-elev. Og da refusionen fra staten til FGU går ind i kommunernes samlede pulje, kan der være en enkelt kommunal bogholder eller to, som måske er fristet til at give den unge et billigere kommunalt tilbud eller sende den unge i et midlertidigt job?

Det kunne tal fra EVA tyde på: I nogle kommuner får kun syv procent af de unge i målgruppen tilbud om FGU, mens det i andre er 30 procent. Vi synes, de tal taler for sig selv. For de unge, der har brug for FGU-tilbuddet, er jo derude.

MÅSKE KAN DET SKYLDES ukendskabet til FGU? Tilbuddet har ikke fået den store bevågenhed i medierne. Og FGU-skolerne kan ikke reklamere med et godt FGU-tilbud, da de unge skal visiteres af kommunen og ikke frit kan vælge det. Og måske har de alt for få historier, der har været fortalt, ofte også været dårlige, fordi FGU var født med en dårlig økonomi? Det kan have betydet, at FGU’s renommé har skræmt mange unge – eller deres forældre – væk.

LÆS OGSÅ: Langeland Kommune sender dobbelt så mange unge på eget tilbud som på FGU: “FGU kan ikke håndtere dem”

Måske har vi heller ikke været dygtige nok til at fremhæve de unge, der har fået den nødvendige uddannelsesmæssige eller personlige rygrad tilbage på FGU? For vi ved, at de findes i stor stil.

Vi tror på, at en fuld statslig finansiering vil betyde, at flere unge vil vælge FGU som en mulighed. Og hvis der blev større fokus på FGU i grundskolernes vejledning og givet mulighed for brobygning og afkrydsning af at ønske FGU efter 9. klasse – så er vi tæt på mål.

Hvis, vel at mærke, pengene også matcher udgifterne på skolerne!

Derfor krydser vi fingre for, at politikerne fastholder deres fokus på FGU og bakker op med både en akutpakke og en permanent økonomisk løsning – og helst inden et valg. For hvorfor dog opfinde noget nyt, når FGU – med de skønhedsmæssige fejl, der har været og er, samt den manglende politiske opbakning – faktisk er det helt rette tilbud?

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].