DER ER DESVÆRRE intet nyt i, at nogle unge føler sig som en kastebold i uddannelsessystemet og har svært ved at finde det sted, hvor de føler, at de passer ind. Tallene taler for sig selv, når mere end 40.000 unge hverken har en uddannelse eller et job.
Temadebat: 40.000 unge uden job og uddannelse
Hvordan får vi de estimerede mindst 40.000 unge uden job og uddannelse i uddannelse, når nu FGU ikke ser ud til at kunne rumme hele den målgruppe? Det har A4 Uddannelse spurgt en række aktører, politikere og eksperter om.
Deltagere i debatserien:
- Henrik Hvidesten, formand, FGU Danmark
- Søren Heisel, forbundssekretær, 3F
- Kasper Palm, forbundssekretær, Dansk Metal
- Gitte Willumsen, MF, Det Konservative Folkeparti
- Karina Meinecke, formand, Danmarks Vejlederforening
- Stina Vrang Elias, adm. direktør i tænketanken DEA
- Lars Buchholt Kristensen, formand, Ungdomsskoleforeningen
- Hanne Pontoppidan, formand, Uddannelsesforbundet
- Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
- Nanna Højlund, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
- Anne Sophie Madsen, områdechef, ungdomsuddannelse EVA
- Ellen Trane Nørby, ungdomsuddannelsesordfører, Venstre
- Claus Rosenkrands Olsen, uddannelseschef, Dansk Erhverv
- Andreas Rasch-Christensen, forskningschef for pædagogik og dannelse på VIA University College
- Signe Tychsen Philip, underdirektør, Dansk Industri
- Tina Voldby, Tekniq Arbejdsgiverne
Det var meningen, at FGU skulle være sådan et sted for en stor del af de unge, men elevtallene og de mange udfordringer hos FGU vidner om, at det ikke er lykkedes. Det er hverken de unges eller FGU’ens skyld, men det går naturligvis værst ud over de unge, der ikke finder deres rette hylde, når de starter på FGU. En del af dem ender med at vende tilbage til det kommunale 10. klassetilbud. Et tilbud, som i første gang ikke var vurderet som det rigtige, men som nu kan blive løsningen.
LÆS OGSÅ: Regeringen vil fremlægge FGU-redningsplan i løbet af august
Det, der ofte sker, når de unge kommer tilbage til den kommunale 10. klasse fra FGU, er, at det hele kan blive lidt mudret. For i de kommunale 10. klasser vil du ofte finde unge, der enten ikke er klar til at vælge ungdomsuddannelse, eller som har brug for at øve lidt mere på andengradsligningerne, inden de starter i gymnasiet.
Deres virkelighed er på mange områder en anden, end virkeligheden for de unge, der kommer tilbage fra FGU’en. Unge, hvor psyken kan gøre ondt eller det sociale kan være svært. Det kræver tid at arbejde med de udfordringer, og det kræver en helt anden tilgang til både undervisning og relationer, end der er i den kommunale 10. klasse. Derfor kunne man med fordel også kigge på at give større frihed til de enkelte FGU-skoler i forhold til de boglige krav. Det er godt med faglige krav og ambitioner på unges vegne. Men mange unge i FGU er skoleforskrækkede og har brug for en længere startbane, hvor den praktiske del med fordel kunne fylde mere for at fastholde de elever.
Helt konkret bør samarbejdet mellem grundskolen, ungdomsskolen og ungdomsuddannelserne prioriteres og forbedres – ja måske endda opdages
Lars Buchholt Kristensen, formand Ungdomsskoleforeningen
Men hvor skal netop de unge så hen, hvis ikke de bliver i FGU’en, men heller ikke er det rette match for en 10. klasse? Svaret er ikke flere uddannelser eller store forkromede reformer. Nej, vi har snarere brug for mere praktisk snusfornuft og smidighed for at sørge for, at de unge kommer i uddannelse.
OG SVARET ER MÅSKE, at vi skal starte endnu tidligere, end vi hidtil har gjort. At vi skal blive bedre og skarpere på overgangene. Og at vi skal blive bedre til at arbejde sammen – for de unges skyld. Helt konkret bør samarbejdet mellem grundskolen, ungdomsskolen og ungdomsuddannelserne prioriteres og forbedres – ja måske endda opdages.
Rigtig mange er ikke klar over, at vi i ungdomsskolen har et tilbud i form af heltidsundervisning. Heltidsundervisningen er ikke et specialundervisningstilbud men en anden og mere praktisk tilrettelagt måde- at få elever til at opnå de ni års undervisningspligt på. Et sted, hvor der er plads til de unge i 8. eller 9. klasse, der har svært ved at være i folkeskolen. Elever, som har været meget lidt i skole, elever som er blevet mobbet så meget, at de ikke har været modtagelige for læring eller som er fagligt og socialt udfordrede. Elever som faktisk kunne ende med at være et godt match med FGU. Elever, der kan være i risiko for at ende i statistikken over de mange unge uden uddannelse.
LÆS OGSÅ: Ministerium inviterer ungdomsuddannelser og FGU'er til dialog om LGBT+-elever
Det er elever, der har brug for tid. Men er det tids nok, hvis de først kommer i heltidsundervisning, hvor der er plads og tid til dem og deres udfordringer, når de begynder i 8. klasse? Det tror jeg ikke nødvendigvis. Men traditionelt set har vi anset 8. og 9. klasse som udskolingen – det var dengang, at det var en overbygning til de syv års undervisningspligt. Nu er det faktisk sådan, at 7. klasse er en del af udskolingen og derfor giver det endnu bedre mening, at vi begynder at kigge på, om flere elever skulle i et heltidsundervisningstilbud fra starten af udskolingen – så de kan få en faglig og social udvikling og selvtillid tids nok til, at de kan blive parate til uddannelse.
Ungdomsskolen er kommunernes fleksible redskab. Vi er et uddannelsestilbud kendetegnet ved smidighed. Vi tager ikke udgangspunkt i målbeskrivelser, men i den enkelte elev. Og det er måske netop en gavnlig tilgang for de unge, der ikke føler, at de passer ind i det gængse uddannelsessystem. Så med lidt praktisk snusfornuft og uden de store reformer, er jeg overbevist om, at vi kan hjælpe mange flere unge videre i uddannelse, hvis vi finder det rigtige undervisningstilbud til dem allerede i udskolingen – et sted, hvor de føler sig hjemme, set og forstået, og hvor de får tid til at gøre sig klar til at tage en ungdomsuddannelse.
