Vejlederformand:
Man burde indføre mulighed for brobygning til FGU

Karina_Meinecke
10. aug. 2022 06.30
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

GRUPPEN AF UNGE i alderen 15 til 24 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, eller er i beskæftigelse, er for høj. Alle skal have en plads i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Både for deres egen skyld og for samfundets. Derfor er vi nødt til at se på, hvad der kan gøres for, at flere i denne gruppe får en uddannelse og en plads på arbejdsmarkedet.

Temadebat: 40.000 unge uden job og uddannelse

Hvordan får vi de estimerede mindst 40.000 unge uden job og uddannelse i uddannelse, når nu FGU ikke ser ud til at kunne rumme hele den målgruppe? Det har A4 Uddannelse spurgt en række aktører, politikere og eksperter om.

Deltagere i debatserien:

  • Henrik Hvidesten, formand, FGU Danmark
  • Søren Heisel, forbundssekretær, 3F
  • Kasper Palm, forbundssekretær, Dansk Metal
  • Gitte Willumsen, MF, Det Konservative Folkeparti
  • Karina Meinecke, formand, Danmarks Vejlederforening
  • Stina Vrang Elias, adm. direktør i tænketanken DEA
  • Lars Buchholt Kristensen, formand, Ungdomsskoleforeningen
  • Hanne Pontoppidan, formand, Uddannelsesforbundet
  • Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Nanna Højlund, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • Anne Sophie Madsen, områdechef, ungdomsuddannelse EVA
  • Ellen Trane Nørby, ungdomsuddannelsesordfører, Venstre
  • Claus Rosenkrands Olsen, uddannelseschef, Dansk Erhverv
  • Andreas Rasch-Christensen, forskningschef for pædagogik og dannelse på VIA University College
  • Signe Tychsen Philip, underdirektør, Dansk Industri
  • Tina Voldby, Tekniq Arbejdsgiverne

Gruppen er meget forskellig, og der er mange årsager til, at de ikke har en ungdomsuddannelse eller er i arbejde. Der vil ikke være én ting, der skal gøres, og så har vi alle i gang inden for den nærmeste fremtid. Det vil være forskellige løsninger og tiltag, der skal til, for at skabe et uddannelsessystem og et arbejdsmarked, som disse unge kan rumme og rummes i.

LÆS OGSÅ: "FGU har ikke nok ressourcer til at rumme de svage unge"

I det følgende vil jeg komme med nogle bud på nogle ting, man kan gøre. Men det er bestemt ikke udtømmende, og der er behov for mere end det. Men vi skal starte et sted.

DET ER VIGTIGT med en tidlig indsats. Nogle unge forlader grundskolen med mange nederlag i bagagen. De er i hverdagen blevet mødt af en meget boglig skole med krav, der er svære at opfylde, enten på det faglige, sociale eller personlige plan. Det er vigtigt, at vi i grundskolen får skabt en motivation, en lyst, og en tro på sig selv, som de unge kan tage med sig videre i uddannelse og på fremtidigt arbejde. Derfor er jeg også meget stor fortaler for, at vi skal have mere praksisfaglighed ind i skolen.

Det vil være hensigtsmæssigt, at der som minimum indføres mulighed for brobygning til FGU på lige fod med ungdomsuddannelserne
Karina Meinecke, formand Danmarks Vejlederforening

Vi skal sikre, at alle elever finder ud af, hvad de er gode til, hvad de kan byde ind med, og får udviklet deres kompetencer inden for områder, de mestrer. At de præsenteres for mange måder at lære på. Derfor skal der også være flere måder at lære på, både i skolen, i vejledningen og i det omgivende samfund. På den måde støtter vi op om elevernes mulighed for at blive klogere på sig selv og deres styrker og kompetencer.

For tre år siden blev FGU dannet - et tilbud til unge, der ikke er helt klar til en ungdomsuddannelse endnu. Overgangen fra grundskole og FGU kan for nogle unge være et meget stort skridt, fyldt med usikkerhed, både i forhold til, hvordan de selv skal slå til i en ny kontekst, men også på, hvad det er, og hvad der skal ske. For nogle elever kommer der til at ske et stort skifte i hverdagen.

LÆS OGSÅ: Hovedarkitekten bag FGU langer ud efter politikerne: De har ikke løftet deres ansvar

Det er vigtigt for disse unge, at der bliver skabt en tryghed, for at det skal blive en succes. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at der som minimum indføres mulighed for brobygning til FGU, på lige fod med ungdomsuddannelserne. Altså at elever, der går i 9. eller 10. klasse, får mulighed for over et par dage eller uger, at se hvordan det er, mærke stemningen, får set, hvad man kan forvente, når man går på den uddannelse.

Det kan være med til at støtte eleverne til en bedre overgang, der sikrer, at de dels bliver mere trygge i det, de skal, men også at de måske fastholdes bedre, fordi de er bedre forberedte, når de starter. Mere udbyggede tiltag i forhold til overgangen er også meget velkomne.

Vi skal sørge for, at de unge får den støtte de har behov for under uddannelse, dette gælder både FGU og på ungdomsuddannelserne. I dag gives denne støtte gennem SPS (Specialpædagogisk støtte). SPS skal sikre, at elever og studerende kan uddanne sig på lige fod med andre, selvom de har en funktionsnedsættelse. På grund af et inkluderende læringsmiljø har man vurderet, at der ikke gives SPS på FGU til psykiske funktionsnedsættelser.

LÆS OGSÅ: Her er forårets mest læste debatindlæg om uddannelse

Der bør være samme vilkår for SPS på FGU og ungdomsuddannelserne. På den måde vil de unge med psykiske funktionsnedsættelser kunne få en ekstra støtte rettet direkte mod dem, som vil være en stor hjælp for dem i forhold til struktur, social træning mm. Dette vil hjælpe dem både i fastholdelse på FGU, men også i forhold til at udvikle kompetencer og strategier, som skal bruges videre i uddannelse eller på arbejdsmarkedet.

DET SIDSTE OPMÆRKSOMHEDSPUNKT i denne omgang er at skabe nogle rammer på EUD for de elever, der har behov for mere ro. Mere ro i bogstavelig forstand, i forhold til hvor mange elever der er på holdet, struktur på skoledagen mm., men også ro i tempo med mulighed for at lave forløb, der strækker sig over længere tid end nu. Der er unge, der lettere overstimuleres, når der er mange ting, de skal forholde sig til på en gang. Det kan være mange mennesker, lyde, lokaleskift, informationer mm.

Vi ser gode eksempler på forløb, der er tilrettelagt hensigtsmæssigt for denne målgruppe på de gymnasiale uddannelser, og det ønskes også på EUD-området, så disse unge får lettere ved at rumme, og dermed gennemføre, deres uddannelsesforløb.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].