
Efter fem år i spidsen for Kvindeøkonomien takker Eva Svavars af.
"Tid er det eneste vi har i denne verden, og nogle gange skal der flyttes lidt rundt på det, vi bruger tiden på, så der kan komme plads til nyt," skriver hun i et opslag på LinkedIn.
Eva Svavars er partner i kommunikationsbureauet Lead Agency og bestrider en række bestyrelsesposter.
Artiklen fortsætter under opslaget
I stedet sætter Benedikte Løje Nielsen sig i føresædet i non-profitorganisationen, der sætter samfundsøkonomi på ligestillingsdagsordenen og giver kvinder viden om privatøkonomi.
Hun arbejder til daglig som projektleder hos Novo Nordisk og har siddet i Kvindeøkonomiens bestyrelse siden 2021.
Udskiftningen fandt sted på organisationens generalforsamling, hvor der også blev valgt ny bestyrelse. Den består nu af: Benedikte Løje Nielsen, Mette Reissmann, Christina Madsen, Ida Bay, Natalia Rogaczewska, Sofie Hallgreen, Line Klingenberg Grove, Louise Wium Gotthardt og Nynne Bech Nielsen.