Forsker dumper det på forhånd: Konservative vil "drøfte" forhandlingsret til gule fagforeninger

Kommer De Konservative til magten efter folketingsvalget, skal den danske model gentænkes, hvilket kan betyde, at gule fagforeninger får forhandlingsret.

Det siger Konservatives politiske ordfører Mette Abildgaard til A4 Aktuelt.

"I takt med, at mange danskere melder sig ud af de traditionelle fagforbund, er vi nødt til at kigge på systemet med friske øjne. Det kan også være, at det skal gælde i forhold til de gule fagforeninger og deres mulighed for at sidde med ved forhandlingsbordet," siger Mette Abildgaard.

Det er ikke en konkret del af Konservatives politik endnu, men "det er noget, vi er villige til at drøfte nærmere, og i særdeleshed i takt med, at danskernes organisering i de traditionelle forbund falder," lyder det fra den politiske ordfører.

Samme toner har partiformand Søren Pape Poulsen tidligere luftet over for A4 Medier, hvor han har udtalt, at når danskerne i højere grad melder sig ind hos de gule fagforeninger, "bør vi give dem forhandlingsretten".

I den gule fagforerning Krifa roser formand Eik Dahl Bidstrup udmeldingerne fra Konservative.

"Vi mener jo, at der er et demokratisk underskud i den danske model i og med, at man bevidst holder en stor del af arbejderne på arbejdsmarkedet ude. De er simpelthen ikke repræsenteret i trepartsforhandlinger og andre rum, råd og nævn," siger Eik Dahl Bidstrup.

Samtidig hilser han det konservative forslag om justeringer på den danske model velkomment.

"Det er på tide, at vi sætter nogle nye rammer for, hvad en ny dansk model kan gå ud på, så alle på arbejdsmarkedet er repræsenteret," siger han og fortsætter:

"Man kritiserer os for ikke at have overenskomster og for, at vi ikke er inde i de her rum, men samtidig gør man jo alt for at forhindre, at vi kommer derind. Måske det er på tide, at man stopper forsøg på at gøre os til prygelknabe, når vi netop repræsenterer så mange, som vi gør."

Ældresagen også inviteres med?

Men Konservatives melding giver ikke mening ifølge arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Laust Høgedahl.

"Jeg har noget svært ved at forstå, hvad der menes med det. Forhandlingsret er jo noget, vi forbinder med overenskomstforhandlinger, og forhandlingsretten er noget, der aftales mellem parterne på arbejdsmarkedet, som er reguleret via hovedaftalen, og den er de gule fagforeninger jo ikke en del af," siger Laust Høgedahl.

Hovedaftalen kan kaldes 'grundloven' på arbejdsmarkedet.

"Det andet er, at politikerne ikke kan bestemme, at der er nogle bestemte fagforeninger, der skal have forhandlingsret. Det er jo noget, som vedrører parterne på arbejdsmarkedet," understreger forskeren.

Når det kommer til trepartsforhandlingerne, vil de gule fagforeninger heller ikke kunne bidrage ifølge Laust Høgedahl. For trepartsforhandlinger er noget andet end overenskomstsystemet. Ved trepartsforhandlinger taler man ikke om "forhandlingsret".

Han forklarer, at en trepartsaftale i sagens natur fungerer ved, at alle tre parter bidrager til en løsning. Det betyder, at alle parter får noget, men må samtidig betale noget. Arbejdsmarkedets parter betaler med netop overenskomsterne. 

"Og det har de gule fagforeninger jo ikke, så i den forstand har de ikke noget at forhandle med. Derfor er de i udgangspunktet heller ikke relevante i en trepartsaftale," vurderer Laust Høgedahl.

I forhold til argumentet om, at gule fagforeninger repræsenterer en stigende andel af de danske lønmodtagere – Krifa og Det Faglige Hus repræsenterer næsten 300.000 – siger Laust Høgedahl:

"Det kan godt være, at de gule repræsenterer mange medlemmer, men det gør Ældre Sagen jo også, så skal de også inviteres med?"

FH: En krigserklæring

Formand for Fagbevægelsens Hovedordganisation (FH) Lizette Risgaard er ikke overraskende kritisk overfor Konservatives forslag.

"Jeg ved ikke, om det er en provokation eller en krigserklæring. De gule fagforretninger har intet med den danske model at gøre, idet den helt grundlæggende ret for lønmodtagerne, nemlig konfliktretten, er sat totalt ud af spil, når vi taler de gule forretninger. Det vil derfor ikke alene være en grov underkendelse af den danske model, men det vil også være uklogt for enhver regering at gå den vej," siger Lizette Risgaard.

Samtidig hæfter hun sig ved, at det ikke er første gang, Konservative lufter disse overvejelser.

"Det viser, at deres forståelse for den danske model er komplet mangelfuld, hvilket er dybt bekymrende," lyder det fra FH-formanden.

Beskæftigelsesordfører Henrik Møller (S) mener heller ikke, at de gule fagforeninger skal have mere indflydelse.

"Vi har den etablerede danske fagbevægelse, som jo er medlemsejet, mens de gule fagforeninger er nogle forretninger, hvor der sidder nogle i den anden ende og skal tjene penge," lyder det fra Henrik Møller.

Han medgiver dog, at fagbevægelsen med den markante medlemsflugt har en repræsentationsudfordring, men løsningen er ifølge socialdemokraten ikke at invitere de gule fagforeninger med til forhandlinger.

"Også fordi det nogle gange er lidt svært at gennemskue, om det er lønmodtagere eller arbejdsgiver, som er med og bliver repræsenteret af de gule. Der har vi et klart snit mellem FH og DA som forhandlere," siger han.

Regeringens støtteparti SF har heller ikke meget tilovers for de konservative udmeldinger.

"Jeg synes, at det er arbejdsgiver og arbejdstager, der må finde ud af det. Så det er faktisk lidt utidigt, at de politisk vil blande sig i, hvem der skal sidde med ved det forhandlingsbord," siger SF's formand Pia Olsen Dyhr.

A4 Aktuelt har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen.